46.267 biler

Læs mere om Suzuki Splash her

Suzuki Splash var i en kort periode en populær mikrobil. Den kom på markedet i 2008, hvor den efterfulgte Suzuki Wagon. Den delte platform og teknik med Opel Agila, men i 2014 blev den taget af markedet og erstattet af Suzuki Celerio.

Suzuki Splas var designet som en femdørs MPV, hvor pladsen i den kompakte bil var udnyttet optimalt. Oven i det var brændstoføkonomien god, rummeligheden var overraskende god især på bagsædet, og prisniveauet var lavt, og det var en cocktail, de danske forbrugere satte pris på, og det betød et fornuftigt salg af Suzuki Splash.

Suzuki Splash vandt især indpas hos det ældre segment af bilkøbere, da den havde en favorabel ind- og udstigningshøjde. På motorfronten kunne Suzuki Splash fås med enten en trecylindret 1,0 liters benzinmotor eller en 1,2 liters firecylindret, der ydede 94 hestekræfter. Begge motorvarianter havde som nævnt en ganske fornuftig brændstoføkonomi, og de er begge kædetrukne, så man slipper for en eventuel kostbar udskiftning af tandremmen. Suzuki Splash var allerede som ny langt nede i pris, og priserne er presset gevaldigt på brugtbilsmarkedet, hvor man kan finde Suzuki Splash til yderst fornuftige priser.

Konkurrenter

Suzuki Splash deler som nævnt platform og teknik med Opel Agila, så den er en oplagt konkurrent. Det samme er Citroën C3 og Mazda2.

Udstyr

Basisudgaven er GL og dertil hører blandt andet elbetjente sideruder, sædevarme og fjernbetjent centrallås. GLS Aircon er navnet på det næste niveau, og her er aircondition ikke overraskende en del af pakken, men man får også blandt andet læderrat og ratbetjening af radio/cd.







Indlæser..