Der sælges rigtig mange biler på brugtbilsmarkedet i Danmark. Hvor mange kommer lidt an på, hvad man inddrager, når man snakker om salget af brugte biler, men i 2015 har der været sat ny rekord, hvad angår antallet af handler på brugtbilsmarkedet, som rundede 560.000, hvis man inddrager alle de gange en bil har skiftet ejer. På Biltorvet satte antallet af solgte biler også rekord i 2015, men hvad er det så for biler, danskerne har købt? Det har vi kigget lidt nærmere på i de enkelte segmenter. Vi begynder med segmenterne fra A til E, altså fra de helt små mikrobiler til de noget større biler i premium segmentet. 

Aygo var størst hos de helt små

Vi begynder hos de helt små i mikrosegmentet, hvor VW Up, som den mest solgte nye bil i Danmark tre år i træk, selvfølgelig har været den mest solgte på nybilsmarkedet. Det er dog ikke tilfældet, når det kommer til salget af brugte biler på Biltorvet, for her finder vi først VW Up nede på tredjepladsen. Mest solgt er nemlig Toyota Aygo, mens Fiat 500 kører ind på andenpladsen. Præcis samme rækkefølge som i 2014.

Fiesta fører an

Hos de lidt større minibiler i B-segmentet blev der til gengæld rykket lidt rundt i forhold til salget i 2014, hvor VW PoloFord Fiesta og Opel Corsa, i nævnte rækkefølge, var de mest solgte modeller. VW Polo og Ford Fiesta byttede plads i 2015, mens Opel Corsa blev overhalet af både Skoda Fabia og Toyota Yaris.

Tysk mastodont

Segmentet for de små mellemklassebiler var det segment, der blev solgt flest biler i på Biltorvet i 2015, og det er også her, vi finder den mest solgte model overhovedet. Ikke overraskende var det endnu en gang VW Golf, præcis som i 2014, og der er i det hele taget ikke sket nogle ændringer i blandt de fem mest solgte modeller i C-segmentet, som både i 2015 og 2014 var VW Golf, Ford FocusSkoda OctaviaOpel Astra og Hyundai I30.

Storbroren er også populær

Præcis som i C-segmentet så er det i segmentet for de større mellemklassebiler en model fra den tyske gigant Volkswagen, som topper. VW Passat er nemlig næsten lige så populær som lillebroren VW Golf, og den var den mest solgte model i D-segmentet i 2015. VW Passat er dog ny på førstepladsen i D-segmentet, hvor der er sket ret stor udskiftning i forhold til salget i 2014. I 2014 var det i nævnte rækkefølge Toyota Avensis, VW Passat, Ford MondeoAudi A4 og Citroën C5, der udgjorde top fem. Billedet af 2015 er lidt anderledes, da top fem så således ud. VW Passat, Toyota Avensis, Ford Mondeo, Audi A4 og Mercedes-Benz C.

Audi er kongen af premium

I segmentet for de noget dyrere premium biler var der en model, som bare var mere populær end alle de andre. Audi A6 er tilsyneladende mange danskeres drømmebil, når det kommer til biler, der rent økonomisk er til at betale - i hvert fald på brugtbilsmarkedet. Den var suveræn den mest solgte i premium segmentet i både 2014 og 2015. Ellers er det de samme modeller, der udgør top fem i både 2015 og 2014, omend der er byttet lidt rundt på rækkefølgen. I 2015 så top fem således ud. Audi A6, Mercedes-Benz EBMW 520Volvo V70 og BMW 530. Hvis vi går yderligere et år tilbage til 2014, så var den eneste forskel, at Volvo V70 og BMW 520 havde byttet plads.