Den nye BMW Z4

På den internationale biludstilling i Paris i september blænder BMW op for et helt nyt medlem af roadsterfamilien, nemlig BMW Z4.Den nye tosæders fascinerende design markerer endnu en milepæl i BMW’s formsprog, og bilen sætter nye standarder i sin klasse. Den er kraftfuld, sportslig, æstetisk - og vil i kraft af præcise og sikre køreegenskaber være den bed-ste garant for sjov kørsel.

En klassiker
De klassiske roadsterkendetegn er der alle sammen - lang motorhjelm, stor hjulafstand, skærme, som kun lige dækker hjulene, og en dyb siddeposition langt tilbage i bilen.Hertil skal lægges et design, som veksler flot mellem indadhvælvede og udadhvælvede overflader og mellem skarpe kanter og bløde rundinger. Vek-selvirkningen skaber til stadighed nye overgange mellem lys og skygge og giver BMW Z4 en ganske særlig karakter.

En helårsbil
Cockpittet er rummeligt med sportskontursæder, og bagagerummet med kassen til det sammenfoldelige tag rummer hele 260 liter - nok til to golftasker. Taget foldes sammen i Z-form og har elopvarmet bagrude af glas.BMW Z4 fås med to forskellige udgaver af BMW’s legendariske og meget kraftfulde sekscylindrede rækkemotor. Z4 3,0i har 231 hestekræfter og en top-hastighed på 250 km/t. Z4 2,5i har 192 hestekræfter og kan præstere 235 km/t. Z4 3,0i har sekstrins gearkasse og Z4 2,5i en femtrins, der overfører kraften til den modificerede bagaksel, som er hentet fra BMW 3-serien. Den elektroniske kørselsdynamikfunktion (FDC) sikrer, at motoren tager lynhurtigt imod gassen, at bilen reagerer mere sportsligt og direkte på styringen, og at gearskiftet er særlig dynamisk. Det sidste kræver dog en ekstrainvestering i femgearsauto-matik.Når BMW Z4 føles særdeles adræt, skyldes det også den store sporvidde, et meget lavt tyngdepunkt, en optimal 50:50 vægtfordeling på akslerne og en meget præcis styring (Electric Power Steering).Et højt sikkerhedsniveau i alle situationer sikres blandt andet af højtydende bremser, punktérfri dæk og dynamisk stabilitetskontrol (DSC III) med mulighed for at slå traktionfunktion til. Desuden udmærker Z4 sig ved at have opnået de bedste værdier i crashtest.

De danske priser er endnu ukendte.