Honda har i dag vist det første glimt af den produktionsklare version af den nye Insight hybrid bil, Insight vil få sin verdenspremiere på Detroit Motor Show i januar 2009. 

Det første billede af Honda’s seneste produktionsklare hybrid bil viser, hvordan den Insight konceptmodel der blev vist på Paris Motor show i oktober 2008, vil forme sig når den lander på de danske veje til April 2009. Det bliver en stilren og aerodynamisk 5- personers, 5- dørs hatchback, som drives af en 1,3 liters benzin motor kombineret med Honda’s elmotor kaldet IMA (Intergrated Motor Assist).

Honda forventer et salg på 200.000 Insight modeller årligt på verdensplan. Dette vidner om at Honda satser stort på denne model, det samme gør Honda Danmark hvor man forventer at sælge 700 Insight hybrid biler årligt. Insight bliver udstyret med det nye Ecological Drive Assist System, som konstant guider føreren til den mest brændstoføkonomiske kørsel, for at opnå et lavere brændstofforbrug og en lavere CO2 udledning.  

Når Ecological Drive Assist System teknologien får sin debut i Insight-modellen i foråret, bliver det verdens første system af sin art, som arbejder med realistiske og baggrundsbaserede evalueringer af kørevanernes indvirkning på brændstoføkonomien.