Ford Transit blev lanceret i 1965 og har lige siden beholdt en betydelig markedsandel trods en skærpet konkurrence fra europæiske såvel som japanske og koreanske udbydere.

Vores testbil var i dette tilfælde en Ford Transit T280S med kort akselafstand, lav kassehøjde, udstyret med en 2,2 liters Duratorq TCDi motor. Faktisk det seneste resultat af en kontinuerlig 42 års udvikling.  Af samme grund var det med stor spænding at vi testede den nye Ford Transit.
Nøglen til en succes er efter Fords eget udsagn: ”At lytte til kundernes behov og derefter opfylde ønsket”, hvilket i dette tilfælde har betydet en total renovering af førerhuset.

Opbygningen
Ford Transit 280S har beholdt alle de konstruktionsmæssige gode egenskaber samt tilbehørsprogram. Men det nye frontdesign fortæller, at her er der tale om noget lidt ud over det sædvanlige, hvilket straks bekræftes når man sætter sig ind i førerhuset.

Målet for Ford har været at skabe samme kørekomfort, der kendes fra den moderne personbil. Men lige så vigtigt er det at skabe et godt arbejdsmiljø, der kan tilfredsstille nutidens behov, og måske anvise nye løsninger. Og det er præcist hvad der er sket med førerhuset, der derfor kræver ekstra opmærksomhed.

Førerhuset
Det første der bemærkes er et det lille rat, hvor alle nødvendige betjenings greb er placeret inden for en fingers afstand og tilmed i den anbefalede kl. 9-15 stilling. Gearskiftet er anbragt som et udhæng til instrumentpanelet, og er alt taget i betragtning en smuk og harmonisk løsning, der frigør gulvet fra den obligatoriske gearstang. Det traditionelle instrumentpanel og handskerum er blevet redesignet og ændret med nye funktionelle tiltag, hvor alt har sin plads.

Instrumentpanelets top er blevet opdelt i tre sektioner, med et opbevaringsrum med toplåg i hver side adskilt af et hængslet hyldearrangement, der kan foldes ud og danne et mindre arbejdsbord eller holder for to store kaffekrus. Opbevaringsrummet, i chaufførsiden, er udstyret med et 12V udtag til f.eks. opladning af mobiltelefon.  At rummet ligeledes er opdelt med en lille penne bakke, viser at konstruktøren har tænkt i praktiske baner. Nu er det slut med at rode efter skriveredskaberne eller løse problemet ved at presse kuglepennen ind mellem ventilationssystemets lameller.

Handskerummet har opnået status som arkivskab, hvor der er plads til et rimeligt antal A4 hængemapper og ringbind. Det er en rigtig god ide, for det bringer orden i de papirmængder erhvervs chaufføren ofte er nødsaget til at medbringe. Og apropos papirer, så er panelet naturligvis udstyret med en sprække, der fungerer som billetholder. Kabinelyset er ofte utilstrækkelig i de små aften eller nattetimer, men her har Ford løst problemet ved tilføjelse af en ekstra loftlampe.

Rygning i biler er ikke velset. Derfor har det obligatoriske askebæger skiftet funktion, til affald i form af nikotinplastre samt tyggegummi, og cigarettænderen virker nu som strømudtag til f.eks. en PC. Er man inkarneret ryger, så kan der dog købes et ”rygesæt” som ekstratilbehør.
Kop- og dåseholdere er placeret i instrumentpanelets venstre og højre yderkant, og ideen understøttes af to flaskeholdere, der snildt kan rumme hver sin 2 liters plasticflaske, termokande, eller for den sags skyld et lille franskbrød fra bageren. En fiks detalje, der bringer tingene på plads.

Kørekomfort
Førersædet kan tilpasses til en korrekt arbejdsposition og rattets udformning, samt tilhørende betjeningsgrebs placering kan ikke gøres bedre. Udsynet er ganske fornuftigt, når øjenhøjden over vejplan på lidt over 170 cm tages i betragtning. Spejlene er fri fra opdelingen af sideruderne, men Ford har beholdt de gamle sidespejle og er lidt fedtede med spejlenes størrelse. Sidespejlene indstilles elektrisk, men betjeningsknappen er ude for arms rækkevidde, hvilket medfører gymnastikøvelsen: ”Læn dig frem og indstil, læn dig tilbage, og gentag øvelsen indtil du er tilfreds!” De to panorama spejle, formet som en halvcirkel og placeret nederst i spejlholderen, giver en meget begrænset information, specielt i tæt bytrafik med mange cyklister. Der er ifølge Ford plads til tre personer i førerkabinen, og det er også rigtigt. Det kræver dog at de to passagerer er socialt indstillet, grænsende til det intime.
Det samlede indtryk er dog, at den nye kabineindretning er en væsentlig forbedring fra tidligere modeller, og det bør opleves ved selvsyn.

Maskinrummet
Duratorq TCDi motoren blev introduceret af Ford i december 2001, og har imponeret lige siden. Vores testbil var udstyret med en 2,2 liters 5-gears Duratorq TCDi motor, der kan leveres i en 85 eller 110 hk udgave. TCDi (Turbo Charged Direct injection) og navnet Duratorq er Ford betegnelsen for brugen af CommonRail teknikken, der er grundlaget for den direkte indsprøjtning af brændstof.  Forklaringen kommer her:

CommonRail begrebet er et føderør med brændstof under højt tryk, der herefter distribueres til hver cylinder, hvor indsprøjtningen sker via en elektronisk styret dyse. Jo højere brændstoftrykket er, desto bedre sker forstøvning fra brændstofdysen, og dermed forbrændingen. Mængden kan reguleres med 1 mm³, op til 5 gange i en enkelt cylindertænding, hvilket faktisk er med til at hæve ydelsen samt sænke motorstøjen og forureningen.
Det betyder også, at motoren ikke vil fungere uden strøm, men det forstod Ford Transit designerne allerede for 42 år siden, dengang de udstyrede Transit modellerne med to akkumulatorer, hvoraf den ene udelukkende anvendes til motoren.

Kassen
Den udlånte Ford Transit T280S var den mindste i klassen på 6,5 kubikmeter og er med en ydre højde/bredde på lidt over 200 cm et alsidigt værktøj til de mindre opgaver. Adgangen til lastrummet sker via 2 brede bagdøre, samt den obligatoriske højre skydedør, med en åbning på knapt det halve af kassen. Gulvet er plant, og dækket af et 2 mm skridsikkert gummilag, seks nedsænkede fastgørelses beslag med overdimensionerede bøjler, virker meget tillidsvækkende. Kassens side- og loftkonstruktion understøttes af nogle kraftige stålprofiler, med monteringsmuligheder for et bredt sortiment af standard løsninger fra Ford Transit serien.

Læssehøjden er lidt over 50 cm og højden fra gulv til loft 140 cm. Den mindste nyttebredde mellem hjulkasserne i lastrummet er 138 cm og nyttedybden klarer 242 cm, hvilket præcist er tilstrækkelig til transport af de fleste byggematerialer i form af standard plader med målene 120 x 240 cm. Med den indvendige max bredde på 168 cm, dækker det samlede gulvareal rigeligt 3 stk. Europa paller.

Den indvendige belysning af kassen sikres af 2 stk. lamper, monteret i hver af loftets stålprofiler. Konstruktionen skaber en god lysfordeling i rummet, men sikrer også et fortsat orienteringslys i nattens mulm og mørke, hvis den ene pære brænder ud.

Køreregenskaber
Med testbilens højde- og breddeforhold på 2 meter samt en længde på ca. 5 meter, er Ford Transit T280S et alsidigt køretøj, med en lille venderadius, der helt naturligt har sin placering i bykørsel og altid kan parkeres, eller levere varer i f.eks. mindre garageanlæg. Omvendt, så er det også i sådanne situationer, hvor større sidespejle vil have deres berettigelse, specielt under dårlige lysforhold.

Det lille rat, en præcis styring, en perfekt placering af standard betjenings grebene, og en særdeles ydedygtig TCDi motor, skaber respekt og køreglæde. Begrebet ”Turbo Charged” skal tages i bogstaveligste forstand, for et enkelt tryk på speederen ændrer motorens ydelse til et sandt vilddyr, der lynhurtigt bringer dig foran eventuelle ”gummihatte og søndagsbilister”.

Støjniveauet i førerkabinen er lavt, indtil hastigheder på omkring 65 km/t. Herefter stiger dæk og vindstøjen, hvilket faktisk får motorlyden til at virke som et ubetydeligt bidrag til det overordnede støjniveau. Og det er præcist her, hvor man glæder sig over den indbyggede digitalt styrede radio, der betjenes fra ratpositionen.

Som testkører under normale forhold, er det faktisk svært at bringe en Ford Transit til ydergrænsen af dens formåen. Det skal ses i lyset af systemer som ESP (Elektronisk Stabilitets Program), ASP (Anti Spin System) og ABS teknologien. Alt sammen noget der i praksis er med til at reducere bilens forsikring og sikre en fast medarbejderstab.

Konklusionen
Ford Transit omfatter en serie af kassevogne dækkende området fra 6,5 til 14 kubikmeter lastrum, afhængig af akselafstand samt kassehøjde og kan naturligvis leveres med forskellige motorstørrelser og henholdsvis for-, bag- og firehjulstræk efter behov. Transit modellerne har en stor genkøbsrate, hvilket kun kan betegne et fornuftigt køretøj, et alsidigt tilbehørsprogram og god service.

Ford har med deres Transit modeller mange års erfaring omkring forskellige behov. Derfor er den gamle sætning: ”Spørg efter det De ikke ser!” ganske rammende, for der er med stor garanti allerede en pakkeløsning, som kan tilfredsstille selv de største krav.

Af Jørgen H. Altmann