”Den er jo stor! Og tung,” udbryder Christophe, da han åbner døren til sit gule rækkehus i Kastrup og får overrakt Biltorvets store påskekurv. Påskekurven er sponseret af ERA BILER A/S og Christophe har vundet den i et bilspil på biltorvet.dk, hvor man skulle gætte biler.

”Det var ret nemt,” mener Christophe, der oprindeligt er fra Paris i Frankrig og uddannet fly-steward. Han fløj til danmark for 21 år siden, hvor han bosatte sig med sin hustru. Siden landede han steward-karrieren for at blive bilklargører, og i dag arbejder han som reservedelsekspedient hos en bilforhandler i nærheden.

”Jeg kendte med det samme alle bilerne, intet problem i det,” uddyber han. Christophe er fast gæst på biltorvet.dk, hvor han også har haft sin egen bil til salg engang. Han modtager også det ugentlige nyhedsbrev, og det var netop i nyhedsbrevet, han læste om spillet.

”Jeg spillede med det samme spillet, og glemte så alt om det. Men jeg er meget glad. Jeg plejer aldrig at vinde noget,” siger han, og beundrer kurven, der er placeret i sofaen, sammen med hunden Mille liggende tæt ved siden af ham.

”Mille er en meget bange hund. Den er bange for alt,” oplyser han og klapper den på hovedet, hvorefter han fortsætter med at kigge på kurvens indhold. Den indeholder en del forskellige chokoladepåskeæg af forskellige størrelser, nødder, påskebryg, små snaps, også kaldet kyllinger, og en masse andet guf. I alt er der godter for 2000 kroner.

”Det tror jeg, at resten af familien bliver glade for at dele. Min søn er syg i dag, så det kan være, det hjælper lidt på hans humør,” siger han. Udover hustruen og en bange hund på otte år samt en hostende søn, som er 13 år gammel, består familien også af en datter på 16.

Herfra biltorvet.dk og ERA BILER A/S skal der lyde et stort tillykke.

Vil du modtage nyhedsbrevet, kan du melde dig til her