Vi skal ikke mange år tilbage, før ordene Jaguar og Stationcar ikke hørte hjemme i samme sætning. Men, Jaguar viste med X-type, at de to ting sagtens kunne forenes, rent visuelt. Men, at X-type så ikke var den bedste model at skabe en stationcar ud fra, takket være sine ringe pladsforhold, var noget helt andet. Men, efter X-type er der sket en pokkers masse ting hos Jaguar. Nyt ejerskab og en favorisering af Jaguar som produkt, og ikke som nicheprodukt, har gjort den engelske (med indisk ejer, red.) vildkat populær igen. XF modellen har gjort Jaguar til en seriøs udfordrer til de etablerede tyske luksusmærker – og med nye motorer, der virkelig imponerer, og ”udholdenhedstest”, der sender Jaguar helt i front, hvad angår holdbarhed, burde der være dækket op til den helt store satsning. Og den kommer her i form af Jaguar XF Sportbrake.

Den smukke XF er nemlig kommet som stationcar, og med det klare mål at give tyskerne kamp til stregen. For at det skal være muligt, skal der kæmpes på en række områder, her tænker jeg på design, kvalitet, motorkraft, holdbarhed og pris.

Design
Rent visuelt er XF Sportbrake en ren fryd for øjet. Bilen er strømlinet og aggressiv i sin formgivning, men ligner på ingen måde noget der er skabt i en vindtunnel. Den voluminøse front med Jaguaren i midten, og de store luftindtag signalerer power og attitude – men på samme tid elegance. At XF har fået stationcarform har ikke gjort den mindre smuk. Den fremstår, i mine øjne, som den pt. smukkeste stationcar i luksusklassen. Indvendigt er du samtidig forkælet med læder og elektronik i spandevis. Vores testbil var topmodellen med tilnavnet Portfolio, hvilket naturligvis betyder, at der er gjort ekstra meget ud af kabinen og mængden af standardudstyr.

Det store mediecenter dominerer kabinen – men på ingen måde, som noget negativt. Samtidig er systemet nemt at betjene, hvilket ikke er tilfældet hos alle konkurrenterne. Systemet finder vi også i Range Rover, som jo har samme ejer som Jaguar. En dejlig detalje, som vi også finder hos Range Rover, er gearvælgeren. Når bilen startes dukker det elegante kromhjul op af midterkonsollen og lader dig vælge gear. Når bilen slukkes, forsvinder det lydløst tilbage på plads. Det samme gælder luftdysserne i kabinen, der ved start ruller rundt og åbner sig, og forsvinder igen når bilen slukkes. En kollega skrev engang i sin anmeldelse af XF, hvad det nu skulle til for, og hvorfor man gjorde det. For mig virker det som om, at han ikke har forstået essensen af det hele. Man gør det selvfølgelig fordi man kan. At det samtidig er en cool feature, der gentagne gange under testen formåede at imponerer passagererne, er bare en bonus. Ting skal ikke altid designes med et formål – men også bare fordi det er muligt.

Kvalitet
Læderkvalitet, plastkvalitet og samlekvaliteten er på et meget højt niveau i XF Sportbrake. Der er ingen små bommerter hist og her. Det er smukt, det fungerer og det er lavet godt og solidt.

Pladsen i kabinen er god. Vi er ikke på E-klasse niveau, men der er ingen pladsmangel ved hverken for- eller bagsæder.  Samtidig er sædehynderne begge steder tilstrækkelig dybe, så man ikke oplever træthed efter længere ture. Og når vi nu er ved pladsen, så kan vi lige så godt tage fat på bagagerummet. For det er jo en ret afgørende feature i denne klasse, og også her er Sportbrake godt med. 550 liter er der plads til – og sammenligner vi ganske kort med de oplagte konkurrenter som Audi A6 Avant, BMW 5-serie Touring og Mercedes-Benz E-klasse, så rummer de fra 530-695 liter. Så bortset fra den grotesk rummelig E-klasses 695 liter, så ligger Sportbrake faktisk med i front.

Holdbarhed
I Tyskland har man gennemtestet Jaguar XF på et meget højt plan. Efter 100.000 km har man skilt bilen fuldstændig ad – og man var rent ud sagt imponeret. Motoren så praktisk talt ny ud og alle andre dele var slidt mindre end tilsvarende konkurrenter. Lige med undtagelse af bremserne, som virkede lidt slidte. Vi har naturligvis ikke mulighed for at lave sådanne test – men, vi vælger at tage tyskernes ord for gode og derudaf konkludere, at vi er imponerede.

Imponerede er vi også af motoren i vores testbil. Vi har tidligere testet XF med forskellige benzin og dieselmotorer, og vi faldt næsten bagover af begejstring da vi senest testede den 240 hk benzinmotor på kun 2,0 liter. Nu er turen så kommet til det absolutte flagskib indenfor diesel, nemlig XF 3,0 DS. Her er tale om en 3,0 liters V6’er med hele 275 hk og et drejningsmoment på 600 Nm ved 2.000 o/min. I samarbejde med den imponerende 8-trins automatgearkasse, sendes XF Sportbrake forbi de 100 km/t på 6,4 sekunder og stopper først når den bremses elektronisk ved 250 km/t. Disse tal er ganske imponerende – men mere imponerende er måde bilen gør det på. Stille og roligt og helt uden dramatik passerer nålen det ene klip i kortet efter det andet. Heldigvis for os, havde vi den tyske Autobahn foran os, så vi kunne teste med ro i sindet.

Den 3,0 liters V6’er fås også i en version uden ”S”. Her er effekten 240 hk. Skal vi længere ned bliver det den velkendte 2,2 liters motor, hvor effekten er 163 hk eller 200 hk.
Alle dieselmotorerne i Jaguars modelprogram imponerer med nogle gode forbrugstal, deres størrelse taget i betragtning. Jaguar lover da også over 16 km/l for den heftige 3,0 DS. Et tal vi vælger at tro på, da vi endte på 15,4 km/l i gennemsnit – og det var vel og mærke efter en uges testkørsel, hvor der som regel bliver taget lidt hårdere fat end normalt.

Køregenskaberne er også en afgørende del i den samleve vurdering, og her er XF Sportbrake godt kørende. Takket være luftaffjedring på bagakslen med selvstyrende niveauregulering, der altid sikre at din bil ligger optimalt på vejen i forhold til underlag og last, samt et meget direkte styretøj, der matcher konkurrenterne, med undtagelse af 5-serien fra BMW, der er en smule mere direkte, er XF Sportbrake virkelig imponerende at sidde bag rattet i. Den viser virkelig, hvor glimrende sport og komfort kan kombineres.

Pris
Indtil videre ser det jo lovende ud for XF Sportbrake, når man sammenligner med konkurrenterne. Men, mange gange er det jo prisen, der bliver det afgørende, og her kan Jaguar måske få et lille problem. Vores XF Sportbrake 3,0 DS med 275 hk og Portfolio-udstyr koster 1,2 millioner kroner. Dertil kommer lidt ekstraudstyr i form af el-betjent bagklap, bluetooth, parkeringshjælp, opvarmet forrude, navigation og metallak, hvilket får prisen til at ende på 1.330.300,-.

Kigger vi først på Audi A6 Avant 3,0 TDI med ekstreme 313 hk og en accelerationstid fra 0-100 km/t på 5,3 sekunder, så koster den 957.500,- uden ekstraudstyr. BMW 535d Touring med lige så massive 313 hk og en acceleration på 5,5 sekunder har vi ikke priser på endnu, men forventer den ligger sig omkring 945.000,-. Og sidst, men ikke mindst. Mercedes-Benz E350 BlueTec, som ”kun” kan præstere 252 hk og en accelerationstid på 6,9 sekunder koster 1.064.000,- uden ekstraudstyr. Vælger vi vores Sportbrake i den mest skrabede udgave er basisprisen 1.054.800,- - altså samme niveau som den store E-klasse, men dyrere end de langt kraftigere biler fra Audi og BMW.

Er prisen så et problem for Jaguar? Både ja og nej. Nej, fordi dem der vil køre Jaguar er så hooked på bilen, at de aldrig ville sætte sig ind i en tysker. Ja, hvis man ønsker at stjæle kunder fra selvsamme tyskere. Men, som en kollega sagde, da han havde kørt en tur i Jag’en. Den ville jeg vælge, fordi jeg er sikker på, at der i naboens indkørsel ikke holder en bil magen til, bare udstyret med en kedelige 2,0 liters motor. Det er selvfølgelig også næsten rigtigt, forstået på den måde, at XF Sportbrake også fås med 2,0 liters motor – den er bare ikke kedelig.

Konklusion
Overgangen til indisk ejerskab har været en komplet succes for Jaguar. De har formået at lave biler, der virkelig placerer mærket på det niveau man forventer. Og hvis vi kigger på den nye F-Type sportsvogn, så lader det til at de bare fortsætter i samme perfekte spor. Hvis prisen på XF Sportbrake lå 50-75.000,- under konkurrenterne, ville man have et virkelig godt udgangspunkt for at stjæle kunder fra Audi og BMW. Der er dog ingen tvivl om, hvem i klassen der skiller sig mest ud fra mængden – på den gode måde altså!