Mødet med Nissan Primastar kassevognen, har måske været den største udfordring i min tid som testkører og anmelder af erhvervskøretøjer. Udfordringen består i at acceptere, at andre udbydere bruger nøjagtig det samme design og indretning, men har erstattet navnet Nissan Primastar med Opel Vivaro og Renault Trafic. Dette er noget rigtigt rod, for det er en dødssynd, som journalistisk medarbejder, at nævne andre bilfabrikanter i en produktanmeldelse. Men det er her, hvor en vurdering af hvert enkelt udbyder har sin styrke, når der lægges vægt på de indre værdier. Og dem har Nissan Primastar mange af.

Eksempelvis fortæller Nissan, at 90 % af Primastar køretøjet er fremstillet af genbrugsmaterialer og ikke bruger kadmium i maling eller overfladebeskyttelse. Sådanne udmeldinger kan hurtigt så tvivl om produktets holdbarhed. Men tvivlen bliver hurtigt banket i jorden, for Nissan tilbyder en af markedets bedste garantiordninger for Primastar. Garantien omfatter 3 år/100.000 km nybilsgaranti og 12 års gennemtæringsgaranti.

Opbygningen
Nissan Primastar dækker området fra 5 til 8,4 kubikmeter og leveres i fire kombinationer i form af to længer (4,78 m / 5,18 m) og to højder (1,96 m / 2,46 m).  Alle versioner leveres med en 6-trins gearkasse. I dCi (Common Rail) versionen kan der vælges mellem en 2,0 eller 2,5 liters turboudgave, dækkende området fra 66/90 hk til 107/146 hk.

Affjedringen for og bag er traditionelt opbygget, og Primastar er udstyret med ventilerede skivebremser på alle fire hjul. Naturligvis med ABS og EBD som standard.

Testbilen var den forlængede udgave af Primastar 2,5 dCi i enkelthøjde, og med ekstraudstyr i form af aircondition samt en fortræffelig ratbetjent radio med CD afspiller.

Førerhuset
Dørene giver med deres bredde en dejlig nem adgang til førerhuset. Førersædet sikrer en perfekt støtte, og har separat højde og rygjustering. Kombineret med rattet, gode store og læsbare instrumenter, samt en rigtig fin placering af gearskiftet og diverse standardbetjeninger, begynder det hele med en positiv indstilling. At det obligatoriske, men totalt overflødige bakspejl i denne vogntype er fjernet, og dermed giver et bedre fremadrettet udsyn, udløser også nogle pluspoint. Men herefter nedtones begejstringen.

Instrumentpanelet er udformet i bløde runde former, og sporadisk observeres enkelte ”huler”, hvor formålet kan genkendes som en form for fralægningsrum til diverse løsdele. Men er det noget af værdi f.eks. i form at et par briller, er det svært at finde en placering, uden at være i tvivl om funktionaliteten. Det positive er muligheden for en nem rengøring med en klud, for de enkelte fralægningsrum vil med stor sandsynlighed være tomme.

Et af de mere interessante fænomener er to lodret placerede huller med forskellig dybde i begge sider af instrumentbrættet. Det er umuligt at få et fingerpeg om formålet i instruktionsbogen og mit bedste bud er anbringelse af visitkort i det nederste hul og et 2 cl plasticbæger til Gammel Dansk i øverste hul. Designerens største succes er de to kop eller flaskeholdere i højre og venstre side, kombineret med handskerummets kølemuligheder for en 2 liters plasticflaske, når bilen er udstyret med aircondition.

At førerhusets bænkesæde giver plads til to ekstra personer i kabinen er en tilsnigelse af sandheden, der skal under alle omstændigheder forhandles om størrelsen af den midterste placerede person, grundet geararrangementet.

Og så er der lige de elektrisk betjente og opvarmede sidespejle. Konstruktøren har placeret et fast panoramaspejl i nederste del, og er i praksis uanvendelig grundet synsvinklen, når chaufføren har en højde på 1,85 og opefter. Bagspejlfunktionen indstilles derimod nemt, men også her har designeren tænkt mere på det skulpturelle udseende end den rent praktiske funktion. Det er selvfølgeligt fint at brugeren bliver gjort opmærksom på, at spejlene ikke giver et retvisende billede, grundet bukning af spejlfladen i to dimensioner. Men hvorfor ikke levere ”rigtige” spejle fra starten? Men lad os fortsætte med det positive.

Kørekomfort
Først og fremmest er Nissan Primastar en lækker kassevogn at køre rundt i, også i den forlængede udgave. Den er nem at manøvrere, og dCi-motoren samt den 6-trins gearfunktion er en rigtig god kombination. Kabinestøjen er noget af det laveste jeg har oplevet indtil dato. Det er en dejlig oplevelse når man uden problemer kan lytte til nedtonet musikudfoldelse fra radioen, mens man ”lunter derudaf” på motorvejen med 120 km/t med kun lidt over 2.000 omdrejninger pr. minut på motoren. Det er sådanne ting, der åbner gaveposen med de mange pluspoint.

Men så er der lige den der med sidespejlene. Indrømmet; havde jeg ikke testet erhvervskøretøjer med bedre spejle, var forholdet sikkert blevet accepteret. Det ærgerlige er, at en sådan forbedring ikke vil koste ekstra men derimod vil forhøje kørerglæden og sikkerheden i Primastar serien. Løsningen på den manglende fralægningsplads fandt jeg hos andre brugere af vogntypen. De anbringer simpelthen en rumopdelt plastic kasse på midtersædet. Genialt, effektivt og simpel.

Maskinrummet
Testbilen blev leveret med en Nissan 146 hk dCi-motor, der er udviklet i tæt samarbejde med Renault. Motoren er meget støjsvag og lyder næsten, som en almindelig benzinmotor. Men tag endelig ikke fejl. Det høje drejningsmoment på 320 Nm ved 1.500 o/min., gør den til et stærkt og slidstærkt værktøj.   

Kassen
Vores testbil var, som tidligere skrevet, den forlængede udgave af Nissan Primastar, med en væg og gulvbeklædning i form af 6 mm overfladebehandlet krydsfiner og det hele belyst af en enkelt 12V loftmonteret lampe. Anvendelsen af finerplader er med til at sænke det overordnede støjniveau, og så er det for resten en slidstærk løsning.

Med en effektiv kassedybde samt bredde på 267 og 125 cm, sikres rigeligt med plads til plader med større standardmål end de obligatoriske 120x240 cm. Den maksimale indvendige kassebredde samt højde er 170 og 138 cm. Læssehøjden er 54 cm. Adgangen til kassen sker via store bagdøre med en åbnings vinkel på hele 180º og en enkelt skydedør i højre side. Det gør det problemfrit at læsse og losse paller med eksempelvis en gaffeltruck.

Til fastgørelse af lasten er Nissan Primastar udstyret med 8 fastgørelses bøjler placeret i bunden af begge vognsider. Umiddelbart virker bøjlerne lidt spinkle, men omvendt, hvis bøjlerne bliver revet i stykker på grund af forskudt last, så er det udseendet af bilresterne der vækker opmærksomhed hos de fleste.

Køreegenskaber
Med en længde på 5,2 meter, bredden 2,2 meter og højden 1,96 meter er L2H1 typen stadig en håndterbar størrelse i bytrafikken. En udsigts højde på 173 cm fra vejplan er tilstrækkelig til at se flere personbiler forud, og det er en stor hjælp i tæt trafik. Vende diameteren er ca. 13,5 meter. Forskellen mellem længderne L1 og L2 er på kun 40 cm, men kombineres det med vognens bredde og spejlenes placering, så er det umuligt at se en almindelig personbil, der er placeret umiddelbart bag kassevognen, hvilket kan være problematisk ved parkering.

Konklusionen
Nissan Primastar har mange gode kvaliteter, og vognmodellen har stor udbredelse på det danske marked. Med en alsidig kassevolumen fra 5 til 8,4 kubikmeter, afhængig af modellen, og en fornuftig nyttelast på 1.200 kg, er Nissan Primastar en kassevogn der dækker de flestes behov. Den er nem at manøvrere, og specielt det lave støjniveau i førerhuset, gør den til en behagelig oplevelse for den der kører langt hver dag.

Kombineret med Nissans service og garantiordning, er Primastar afgjort et godt kort at have på hånden.



Af Jørgen H. Altmann