En moderne klassiker fra Audi får comeback – tredje generation af RS 4 Avant kombinerer bomstærke præstationer med stor anvendelighed i dagligdagen. Dens 4,2-liters V8-motor yder hele 450 hk, og en 7-trins S tronic sørger i samspil med det permanente firehjulstræk quattro for at overføre kræfterne til vejbanen. 

 

Audi RS 4 Avant er udstyret med den samme højtomdrejende V8-sugemotor, som også ligger i RS 5 Coupé. Med en slagvolumen på 4163 cm3 leverer den 450 hk ved 8.250 omdr./min., og dens maksimale drejningsmoment på 430 Nm er til rådighed fra 4.000-6.000 omdr./min. Den lynhurtigt reagerende V8-motor med rødlakerede topstykkeafdækninger accelererer RS 4 Avant fra 0-100 km/h på 4,7 sek., mens tophastigheden er begrænset til 250 km/h (280 km/h som ekstraudstyr). 4.2 FSI-motoren, som samles ved håndkraft på fabrikken i den ungarske by Györ, kombinerer sin formidable kraft med en imponerende effektivitet. 

Den effektive 7-trins S tronic-dobbeltkoblingsgearkasse skifter lynhurtigt automatisk op gennem gearene eller lader føreren betjene den manuelt med gearvælgeren eller med skiftekontakterne ved rattet. Hvis føreren ønsker en ekstra dynamisk start, kan han aktivere Launch Control – systemet styrer så aktiveringen af koblingen med optimalt igangsætningsomdrejningstal og minimalt hjulspind. 

RS 4 Avant har permanent firhjulstræk, quattro, med det såkaldte kronhjulsmidterdifferentiale. Denne kompakte og lette komponent kan variere fordelingen af kræfterne mellem for- og bagakslen uden forsinkelse, homogent og bredt – op til 70 % af kræfterne kan sendes til forakslen og maksimalt 85 % til bagakslen. Standardopsætningen er med 40:60 sportsligt fokuseret på bagakslen.Som ekstraudstyr tilbyder Audi et sportsdifferentiale, som fordeler kræfterne aktivt mellem baghjulene ved hjælp af to overlejringstrin.  

 

Den hastighedsafhængige servostyring arbejder elektromekanisk og dermed med stor effektivitet. Den har en direkte udveksling, giver en fintfølende kontakt med kørebanen og den stramme RS-opsætning sænker karrosseriet med 20 mm i forhold til Audi A4 Avant. Bag de store fælge sidder der indvendigt ventilerede skiver i det såkaldte wave-design, der leder varmen hurtigt væk og forhindrer overførslen af for høje temperaturer. Køredynamiksystemet Audi drive select er en del af standardudstyret på RS 4 Avant. Ved hjælp af dette system kan føreren skifte mellem indstillingerne comfort, auto og dynamic og dermed ændre datalinjerne for styretøjet, den 7-trins S tronic og gasspjældet tilsvarende. Lyden fra udstødningssystemet kan også varieres via Audi drive select. 

Allerede det udvendige design viser klart RS 4 Avants sportslige karakter. En ramme i mat aluminiumslook omkranser den sekskantede singleframe-grill, og de kileformede xenonforlygter omkranses af dagskørelysstriber i LED-teknik. Sidespejlhusene og pyntelisterne er udført i mat aluminiumslook, og en selvstændig tagkantspoiler sørger for den nødvendige downforce bagpå. Audi RS 4 Avant er 20 mm længere og 24 mm bredere end A4 Avant, men 20 mm lavere.

Indvendig er sportssæder med integrerede hovedstøtter foran standard. De har elektrisk indstilling og sædevarme og er betrukket med en kombination af sort læder og Alcantara. Førerinformationssystemet med farvedisplay omfatter en RS-menu med laptimer til omgangstider samt et olietermometer. 

 

Afdækningen i kombiinstrumentet imponerer med sit klaverlaklook, og gearknoppen til den 7-trins S tronic er udført i et RS-specifikt design, og pedalerne, fodstøtten, luftdyserne, skiftekontakterne ved rattet, MMI-knapperne og andre betjeningselementer er udført i smukt aluminiumslook. Panellisterne har indlæg af aluminium, og RS 4-logoer giver et særligt præg. 

Audi RS 4 Avant rammer det danske marked til efteråret. Prisen er endnu ikke fastlagt.