Så er vinderen af Årets Firmabil i Danmark fundet. Dommerpanelet bestod af motorjournalister fra Jyllands Posten, en ergoterapeut og otte erfarne bilister og medlemmer af Business Danmark, som tilbringer en stor del af deres arbejdsdag bag rattet på de danske veje. Konkurrenterne i finalen var VW Passat, Volvo V60 og Audi A4 – alle blev dog henvist til sekundære placeringer.

Ford Mondeo er stor, meget velkørende og ufattelig komfortabel. Det en adræt bil, som samtidig sluger alle vejens ujævnheder, ligesom den har et meget appellerende design. Og så betyder det selvfølgelig også noget, at Ford Mondeo har et yderst attraktivt beskatningsgrundlag.”, forklarer Jens Ehlers fra Jyllands Posten om baggrunden for sejren.

Ford har skruet helt op for komfortniveauet i den nye Mondeo. Som den første bil i klassen fås den med elektrisk justerbart rat med memory-funktion samt varme. En anden mulighed er 10-vejs el-justerbare sæder, som tilpasser ergonomien til den individuelle fører og som automatisk husker op til tre forskellige indstillinger. Sidst, men ikke mindst kan Ford Mondeo udstyres med særlige massagesæder, som via 11 indbyggede luftpuder giver massage under kørslen for den ultimative komfort på langturen.

Ford Mondeo er også med helt fremme i førerfeltet til titlen som Årets Bil i Danmark 2015. Her er Ford Mondeo udvalgt fra den indledende runde og sendt direkte i finalen sammen med seks konkurrenter. Den endelige vinder af Årets Bil i Danmark 2015 kåres den 26. november.

Den nye Ford Mondeo er bygget på Fords helt nye CD-platform. Bilen er på vej til Danmark i skrivende stund og i den første weekend i det nye år fejres lanceringen af Ford Mondeo i Danmark med et storslået åbent hus hos alle Ford-forhandlerne.

Priserne starter ved kr. 397.600,- ekskl. levering. I firmabilsøjemed fås Ford Mondeo til et beskatningsgrundlag fra 288.896,-.