Opel runder 10 millioner Corsa

Opel Corsa nr. 10 millioner er netop kørt af samlebåndet på Opel’s fabrik i Eisenach i Tyskland. Jubilæumsbilen var en Corsa ecoFLEX 1,3 CDTI, der udmærker sig ved et særligt lavt CO2 udslip på 119 gram CO2/km – det svarer til 22,2 km/l ifølge EU-normen.

Fabrikken i Eisenach i det tidligere DDR påbegyndte produktionen af Opel allerede i 1992. I august 2006 etablerede Opel en ny Corsa produktionslinje på fabrikken som supplement til Corsa produktionen i Saragossa i Spanien. De to fabrikker har foreløbig tilsammen produceret 550.000 eksemplarer af den nye Corsa.