Opel Vivaro nu også med nyt Tecshift automatisk gearskifte:

Mere komfort og lavere forbrug

Foruden lettelse i dagligdagen kan opnås op til 10 procents besparelse

Automatiseret sekstrins gearkasse kombinerer fordelen ved manuelt og automatisk gear

Fås til alle Opel Vivaro og Opel Movano med 2,5 CDTI turbo diesel motorer

Besparelse på op til 10 procent ved daglig kørsel

Opel tilbyder nu det nye sekstrins automatiserede gearskifte, Tecshift, også til Opel Vivaro.

Opel Movano er gennem en længere periode leveret med Tecshift.

Tecshift forener fordelene ved manuel og automatisk transmission. Med Tecshift kan man spare op til 10 procent brændstof ved almindelig daglig kørsel, og chaufføren oplever en meget større komfort, bl.a. fordi koblingspedalen ikke skal trædes ned de hundredvis af gange, det ellers en nødvendigt i løbet af en arbejdsdag. En stor lettelse.

Chaufføren kan desuden efter ønske skifte mellem almindelig manuelt gear og automatisk funktion.

Tecshift fås til alle modelvarianter af Vivaro og Movano i forbindelse med 2,5 liters common rail turbo dieselmotoren på 100 og 115 hk i Movano og 135 hk i Vivaro.

Tecshift er baseret på den manuelle sekstrins gearkasse, men bilen har ingen koblingspedal.

Denne funktion er overtaget af elektrohydraulik, gearskiftet er overtaget af elektrisk styrede motorer. Begge dele styres af en kraftig computer.

Parametrene, der bruges for at opnå det maksimale gearskift, er kørehastigheden, gaspedalens stilling, acceleration eller deceleration, motoren omdrejningstal, kølevandets temperatur, vejens vinkel (stigning eller fald) samt bilens last. Det lærenemme system tager også den individuelle kørestil i betragtning, idet det måler hastigheden ud fra gas- og bremsepedalens stillinger.

Denne detaljerede informationsbase har yderligere fordele: en dynamisk kick-down funktion muliggør et særlig hurtigt gearskifte under kraftig acceleration, mens en serie funktioner hjælper til at undgå operative fejl. Man kan f.eks. kun skifte ned i gear, når det er muligt.

Ved kraftig opbremsning sker automatisk nedgearing, så den er tilpasset den nye hastighed, og når det er nødvendigt sættes i frigear. Systemet skifter automatisk ned i gear ved særlig langsom kørsel, og når hastigheden falder til under syv kilometer i timen bliver første gear skiftet ind.

Tecshift skifter også automatisk ned, når man kører ned ad en stejl vej, hvor man ønsker at benytte motorens bremsende kraft. Af samme grund skiftes der ikke op, hvis gaspedalen pludselig slippes.

10 procent i besparelse

Som en sikkerhedsforanstaltning skal man træde på bremsepedalen, når motoren startes, da det automatiske Tecshift system samtidig aktiveres.

Derefter kan chaufføren når som helst skifte mellem manuel og automatisk gearskift under kørslen eller ved stilstand. Vil man skifte til manuel betjening, er en let berøring af ”joystick” gearstangen alt, hvad der behøves.

Arbejdet med koblingen er overtaget af elektrohydraulik, og hvis chaufføren vil skifte gear, skal han kun føre gearstangen frem for at skifte op og bagud for at skifte ned. Chaufføren kan beholde foden på gaspedalen under gearskiftet. Et display i instrumenteringen viser, om Tecshift er på automatik eller manuel, samt hvilket gear, der er i brug.

Med automatikken i brug er Vivaro og Movano særligt komfortable og økonomiske. Computeren sikrer det optimale gearskifte og giver på den måde en mærkbar reduktion i brændstofforbruget.

Afhængig af model, brug og chauffør er besparelsen for begge biler op til 10 procent, sammenlignet med en lignende manuel transmission.

Foruden det automatiske og manuelle program tilbyder Tecshift tre andre programmer, der giver mere komfort og større sikkerhed:

Start- og parkeringsassistance letter parkeringsmanøvrer og start på en bakke. I første, andet og i bakgear bevæger bilen sig meget langsomt i den ønskede retning, når bremsepedalen er sluppet.

Ved at trykke på en knap kan chaufføren uanset det anvendte program aktivere en funktion for tungt læs eller anhænger i brug. Med dette program får koblingen hurtigere fuld trækkraft, og gearskiftet tillader motoren at give maksimal trækkraft ved højt omdrejningstal.

Endelig er der et vinterprogram, der nedsætter hjulspind på de drivende hjul og hjælper dermed igangsætning på glat vej.

Modellerne af Vivaro og Movano med Tecshift har samme præstationer som de tilsvarende modeller med manuel gearkasse. De to biler har også samme lasteevne, da den automatiserede transmission Tecshift knap nok vejer mere end den manuelle gearkasse. Serviceintervallerne for Tecshift er også de samme som for manuelt gear.