Rent stylingsmæssigt skal man kikke godt efter for at se forskellen mellem en ”familie” Corolla og en T-sport. T-sporten kører på 16” alufælge, har fået en større udstødning og har et lille diskret T-sport skilt på kølergitteret. Men de 16” alufælge og en ordentlig udstødning er ikke nok til at T-sporten skiller sig ud fra mængden – en sænkning af undervognen og et skørtesæt ville gøre underværker for bilens udseende og køreegenskaber. Hos Toyota i Aalborg fandt vi en standard Corolla, der var stylet med bl.a. skørtesæt, en diskret spoiler, beskyttelse lister på kofangerne osv. Denne bil ser ud som T-sporten burde gøre som standard (se de to sidste billeder i serien).

Interiøret er der heller ikke blevet rørt meget ved, men største ændring er i hvert fald meget iøjefaldende. Standard instrumenteringen er blevet udskiftet med Optitron-instrumentering, som har et kraftigt rødt lys. Desuden er midterkonsollen blevet beklædt med et karbon-/kulfiber look. Sæderne er også blevet forbedret så de giver bedre sidestøtte. T-sporten fås i både 3- og 5-dørs versioner, så man kan selv vælge hvor let eller besværligt det skal være at komme ind på bagsædet. På udstyrslisten finder man bl.a. klimaanlæg, RDS radio med cd og multi info display, el-justerbare spejle og el-ruder .

Det eneste element, der overhovedet ikke er ”familieagtigt” i Corolla T-sport er motoren. En 1.8 liters motor, der yder 192 Hk ved 7.800 o/min. er ikke noget man ser hver dag. Momentet på 180 Nm. ved 6.800 o/min er ligeså imponerende lille, som litereffekten er imponerende stor – 107 hk pr. liter - det er nogenlunde den samme litereffekt som i en Ferrari 360 Modena; den yder 400 hk ud af en 3,6 liters motor. Den høje ydelse opnås via variabel ventil styring. Standard Corolla’erne har motorer med VVT-i, hvilket betyder at ventilernes åbne- og lukketider bliver styret efter motorens omdrejningstal. I T-sporten er der tilføjet et ”L” i motorbetegnelsen – VVTL-i. Nu bliver ventilernes løftehøjde også variable afhængigt af motorens omdrejningstal.

Ved 6.200 o/min får ventilerne ændret løftehøjde, hvorved effekten stiger 20 hk inden for et lille omdrejningsinterval. Dette føles i praksis som meget mere – bilen får et rigtigt kick og det er svært ikke at komme til at smile lidt når man bliver trykket ekstra meget tilbage i sædet – man kunne risikere at komme til at føle sig lidt som Kurt Thiim, når han kørte race i sin DTC Corolla. Hvis man vil udnytte accelerationen fuldt ud skal man være hurtigt til at skifte gear, og det kan heldigvis lade sig gøre takket være en god kobling og et fornuftigt gearskifte. Hvis man kører motoren helt ud til det røde felt kan man lige akkurat fange den igen i det næste gear ved 6.200 o/m. og derved udnytte den avancerede motorstyring fuldt ud.

Med en motor, der først toppen ved 7.800 o/min følger uundgåeligt et meget højt støjniveau. Når en passager er med for første gang i en T-sport, kommer på et eller andet tidspunkt et spørgsmål om, om man ikke burde skifte gear? For selv med de 6 gear går motoren næsten 3.000 o/min ved 100 km/t, så der skal ikke meget fantasi til at forestille sig hvordan støjniveauet er med 130 eller 180 km/t. Det er underholdende når man er ude for at more sig, men efter 600 km på motorvej er man godt træt af larmen.

Benzinforbruget ligger ifølge de officielle tal på 12,0 km/l ved blandet kørsel. Efter en uges meget blandet kørsel endte kørecomputerens beregning af forbruget på 9,3 km/l. Og det må siges at være udmærket alt taget i betragtning.

Selvom bilen har 192 hk er accelerationen fra 0-100 ikke imponerende. Den opgivet værdi siger 8,4 sek. til 100 km/t, mens vi målte den til 8,3 sek.. Årsagen til den relativt langsomme acceleration er bl.a. høj vægt (1.175 kg), og at motoren skal have mange omdrejninger før kræfterne er der – derfor trækker de første meter mange ekstra tiendedele sekunder. Konkurrenterne Honda Civic Type-R og Ford Focus ST170 har accelerationstider på henholdsvis 7,5 og 8,5 sek. (målte tider). Mellemaccelerationen 80-120 km/t klarer bilerne Toyota, Honda og Ford på henholdsvis 6,0 - 6,3 - 4,7 sek. T-sportens tophastighed er 225 km/t så det skulle være rigeligt, så længe man befinder sig i Danmark.

Selvom motoren lægger op til sjov og ballade, er det ikke altid resten af bilen er oplagt den slags. En relativ beskeden dækmontering (195/55 16”) og en blød undervogn giver udslag i for meget krængning og hjulspind når bilen presses igennem sving. På snævre veje kan en T-sport med 192 hk ikke følge med Focus’en med kun 170 hk – udelukkende på grund af Focus’ens meget bedre vejbeliggenhed og køreegenskaber. Type-R’s undervogn og køreegenskaber matcher også bilens kræfter, så den kan også uden videre løbe om hjørner med T-sporten.

Forhjulstræk og næsten 200 heste er sjældent en god kombination, så det er meget rart at TCS tager sig af det værste hjulspind; især i vådt føre. ESP er også standard i Toyota’en, og her er der blot det lille minus at systemet ikke kan slås fra, hvis man nu måtte ønske det. Den passive sikkerhed består af 4 airbags, antidyksæder, nakkestøtter og 3-punktsseler på alle pladser.

Prismæssigt ligger Toyota Corolla T-sport meget godt i forhold til dens to konkurrenter. 301.436 ,- kan man nøjes med at skulle slippe, hvis man vil have en T-sport. Honda Civic T-type R koster 345.000,-, mens Ford Focus ST170 helt rammer ved siden af med en pris på 386.000,- altså 80.000 mere end T-sporten. Så selvom Toyota’en ikke er helt så skarp, som de to konkurrenter er den alligevel et godt alternativ – ikke mindst på grund af prisen.