Volvos topmodel XC90 bliver nu introduceret i en Excellence-version, der bygger på Volvo’s prisvindende XC90 SUV og befæster svenskernes stilling som producent af premium biler.

Den har bl.a. mere læder og indtræk i fineste kvalitet og håndforarbejdede krystalglas fra det svenske glasværk Orrefors.

I de individuelle og justerbare bagsæder er komforten overlegen. De har massagefunktion og specielt designede nakkestøtter. Endvidere har bagsædepassagererne adgang til køleskab, to foldeborde og kopholdere, der både kan opvarme og afkøle.

XC90 Excellence bliver bygget på Volvo’s modulære, skalerbare produkt arkitektur (SPA). Den kommer på markedet med den prisvindende T8 Twin Engine plug-in hybrid drivline som standard og med tre køreindstillinger: Pure, Hybrid og Power. Det betyder, at XC90 Excellence kan yde op til 407 hk med imponerende lave udledninger.

”XC90 Excellence er en overlegen luksusoplevelse. Den er vores topmodel i XC90 programmet, og den appellerer til vores allermest kræsne kunder,” siger Björn Anwall, direktør i Volvo Cars’ afdeling for marketing, salg og service. Den ekstra lydisolering, det endnu bedre Bowers & Wilkins lydanlæg og de bekvemme kontakter ved bagsædet gør XC90 Excellence til en luksuriøs oase af ro og komfort”.

XC90 Excellence følger First Edition XC90, en særlig og begrænset serie på 1.927 individuelt nummerede biler, der blev solgt online via volvocars.com. Alle 1.927 XC90 First Edition biler blev solgt inden for 48 timer efter, at Volvo åbnede for salget i 2014.

Online salg af XC90 Excellence er allerede startet i Schweiz, Frankrig, Belgien og Luxembourg, mens Kina kommer til i løbet af foråret. Modellen kommer til Danmark i løbet af sommeren, hvor den kan købes hos Volvo-forhandlerne og ikke via nettet.

”Når vi vælger at sælge XC90 online på visse markeder, er det et glimrende eksempel på, hvordan vi er begyndt at ændre den måde, vi sælger vores biler på, og i øvrigt tilpasse os nye tendenser blandt kunderne,” siger Björn Anwall. ”Uanset hvor en kunde bestiller sin bil, er vores det mål sammen med vores forhandlerne at give kunden den bedst mulige oplevelse”.

Den digitale salgsplatform indgår i Volvo’s globale markedsføringsstrategi ”Volvo’s Way to Market”. Den er udviklet på basis af successen med salget af First Edition bilerne. Metoden vil blive taget mere i brug i takt med, at Volvo gradvis begynder at sælge biler via nettet over hele verden sideløbende med salg fra Volvo-forhandlerne.

Da værktøjet blev udviklet, arbejdede Volvo derfor sammen med forhandlerne for at sikre den personlige kontakt, der er så vigtig, når det drejer sig om at sælge, levere og servicere biler.