Peugeot inviterer til grøn weekend, og Danmarkspremiere på Bipper Van

I weekenden den 29.- 30. marts fra kl. 11- 15 inviterer alle Peugeot-forhandlere til Åbent Hus med fokus på miljøvenlig bilisme og premiere på den mest brændstoføkonomiske varebil i Danmark: Peugeot Bipper Van.
Der vil samtidig være mulighed for at deltage i konkurrencen om en drømmerejse til Grønland til en værdi af 25.000 kr.

Peugeot har gennem mange år været engageret i miljø og reduktion af CO2-emission og er i dag markedsleder inden for udviklingen af partikelfilter-teknologien og de brændstofeffektive HDi turbodieselmotorer.
Peugeot arbejder kontinuerligt på at udvikle biler, der bliver mere og mere brændstoføkonomiske og dermed mindre forurenende. Alle modeller i det brede modelprogram fås med en moderne effektiv HDi dieselmotor, der i sig selv giver en reduktion af bilens CO2-emission på 20-30 % sammenlignet med en tilsvarende benzinmotor. De to mindste HDi dieselmotorer: 1,4 HDi med 70 hk og 1,6 HDi med 90 hk udleder kun 120 g CO2 pr. km og har samtidig en lille partikeludledning på henholdsvis 0,018 g/km og 0,023 g/km.

Landets Peugeot-forhandlere inviterer miljøbevidste danskere til en prøvetur og tilbyder samtidigt at tjekke dæktrykket i deres nuværende bil. Med et korrekt lufttryk i dækkene nedsætter man brændstofforbruget med op til 10 % og det betyder op til 10 % mindre CO2-udslip. Dette er blot ét af flere CO2-sparetips, som Peugeot-forhandleren gavmildt vil dele ud af.

Danmarkspremiere på en miljøbevidst lille varebil
Peugeot Bipper Van
Peugeot benytter den grønne weekend til at præsentere en handy lille varebil, hvis egenskaber netop lever op til weekendens tema. Peugeot Bipper Van kører op til 22,2 km/l ved blandet kørsel og har et CO2-udslip på kun 119 g/km.
Bipper Van er lille udvendig, men overraskende stor indvendig. Den er designet til fagfolk, der har brug for en kompakt varebil, som manøvrer let rundt i byen og som er let at parkere overalt.
Bipper Van er 3,86 m lang og 1,68 m bred. Med tagrælinger monteret har den en udvendig højde på kun 1,78 m, hvilket giver ubesværet adgang til parkeringskældre og lignende. Bipper kan desuden bære op til 100 kg på taget, når der er monteret tagrælinger og tagbøjler. Varerummet kan rumme 2,5 m3 og med det innovative passagersæde (fås som option) foldet sammen øges lastekapaciteten til 2,8 m3. Det giver samtidig mulighed for at transportere ekstra lange genstande, idet længden i varerummet derved øges til 2,49 m – næsten 1 m mere.
Bipper Van er et godt eksempel på, at det ikke behøver at koste dyrt at være miljøbevidst i hverdagen. Prisen for en 1,4 HDi med 70 hk er 99.990,- ex. moms.

Friske forårstilbud på hele modelprogrammet
I tråd med det grønne tema tilbyder Peugeot-forhandlerne denne weekend en fartpilot til alle modeller til kun kr.1.995,- inkl. montering, hvilket er en besparelse på 50 %. Erfaringerne viser, at man kører væsentligt længere på literen og sparer 5-10 % i brændstofforbrug ved at have en fartpilot monteret i bilen.

Peugeots legende, Peugeot 206, som er produceret i mere end 6 millioner eksemplarer, er i anledningen sat ned og fås fra 143.990 kr. for en Comfort Plus med 1,4 HDi 70 hk. Dertil fås en Comfort Plus pakke bestående af aircondition og original cd-radio til bare 5.000 kr.

Den nye bestseller, Peugeot 207, kombinerer sport og dynamik med miljøvenlige motorer, som kører op til 22,2 km/l. Som et unikt tilbud ved køb denne weekend medfølger alu-gearknop, alu-fodstøtter og læderrat til en værdi af kr. 3.000,- uden merpris ved køb af en 207 Comfort Plus eller 207 SW Comfort Plus. Peugeot 207 Comfort Plus med 1,4 HDi 70 hk fås fra 174.990 kr.

Peugeot benytter dette Åbent Hus til at introducere 307 Stationcar og SW som kampagnemodel: Complete. 307 Stationcar Complete og 307 SW Complete har som nyt standardudstyr fået 16” alufælge, læderrat, lædergearknop og aircondition (St.car)/klimaanlæg (SW). Som Complete Pack fås fartpilot og parkeringssensor til kr. 3.990,-, hvilket er en besparelse på mere end 50 %.
307 Stationcar Complete har en diesel frapris på 244.990 kr. for 1,6 HDi med 90 hk.

Peugeot 407 beviser, at køreglæde og miljøbevidsthed også er forenelig i de større klasser. Den dynamiske 407 er kendetegnet ved et unikt vejgreb og hurtige præcise reaktioner, og samtidig er den som en miljømæssig gevinst udstyret med FAP partikelfilter på alle HDi dieselmodeller.
Peugeot 407 ST Sport med 1, 6 HDi 109 hk og FAP partikelfilter fås fra kr. 299.990,- og som attraktiv ST Sport Pack fås fartpilot/-begrænser samt parkeringssensor til kun 3.990 kr. inkl. montering. Det er hele 60 % under normalprisen.

Peugeot-forhandlerne byder alle velkommen til et miljøbevidst Åbent Hus og glæder sig til at sætte fokus på miljøvenlig bilisme.