I weekenden den 30.- 31. oktober slår Peugeot - forhandlerne dørene op til en Danmarkspremiere, mange har glædet sig længe til: Den nye 407 SW stationcar. Den gør op med de traditionelle forestillinger om, hvad en stationcar kan være. Sport, dynamik og livsstil er nøgleordene hele vejen gennem både design og teknik. Opbygningen er nytænkende og fleksibel, udstrålingen er stærk og både på de mekaniske løsninger og på sikkerheden bryder 407 SW nye veje. De første danske reaktioner tyder på, at den rammer plet hos en stor gruppe af kræsne kernefamilier og livsstilbevidste firmakunder. Netop dem, den er skabt til.

Mange danskere har set frem i månedsvis til at kigge nærmere på den helt nye sports-stationcar Peugeot 407 SW. Opmærksomheden både på biludstillinger og i pressen har været stor. Den 30. oktober lanceres 407 SW på det danske marked. I weekenden den 30. – 31. oktober er der åbent hus hos alle landets Peugeot-forhandlere fra kl. 10 - 16. Her kan man for første gang se den tæt på, sidde i den, og prøvekøre den.

Det bedste fra to verdener

Årsagen til al virakken er, at 407 SW er med til at definere en helt ny måde at tænke stationcar på: SW’et kan her mest præcist oversættes med ”Sports-Wagon”. En stilsikker sports-stationcar. 407 SW går en ny vej og kombinerer det bedste fra to verdener. Den kan alt det praktiske til familien, fritiden og jobbet – på en nem og smart måde. Men den er også en oplevelse både at se på og køre i. Har temperament og nerve. Rå kraft og dynamik i kørestilen. Og så et frækt og luksuspræget design.

Opsigtsvækkende linier – og glastag

Designmæssigt er 407 SW markant. Den træder i karakter med sin personlighed allerede i det ydre, og stilen er fastholdt ned i de små finish-detaljer og helt ind i kabinen. Det kan vel nærmest beskrives som en blanding af eksklusiv sport og trend sætter stil.

Den har 407 Sedan’ens lange, lave og rovdyragtigt front og dybt tilbagelænede forrude. Yderligere adskiller den sig med sit store, tonede panorama-glastag, som strækker sig helt om over bagsæderne. Det giver en helt speciel atmosfære inde, fordi man sidder badet i lys og udsigt til alle sider. I alt er der næsten 5 m2 glas. Men glasset er såkaldt ”atermisk”, så det afviser det meste af solvarmen, og panorama-taget kan dækkes trin for trin med elektriske gardinpaneler.

Masser af fleksible og praktiske løsninger

Målt i bagageplads ligger 407 SW sig i midterfeltet med 448 liter, når alle sæder er i brug, og pæne 614 liter, når bagsæderne er langt ned. Men 407 SW er udviklet til at bruge pladsen intelligent, så den møder alle de vigtigste, praktiske behov. Tag fx bagruden, der kan åbnes ved tryk på en knap, så man nemt kan smutte ting ind og ud – uden at åbne hele bagklappen. Eller bagagerummets form, som takket være det specielle hjulophæng giver 110 cm reel brugsbredde, så der kan stå kufferter eller kasser på hele fladen. Eller bagsæderne, der kan lægges ned individuelt – og det kan forsædet også, så man kan sidde fire personer i bilen og samtidig transportere 270 cm lange ting. Ski kan man nøjes med lige at stikke gennem bagsædets skiklap, så kabinen forbliver ”intakt” på visse udgaver.

Komfort og sikkerhed af høj klasse

407 SW passer godt på sine passagerer. Livet ”ombord” er yderst behageligt med brede og behagelige sæder overalt og med eksklusivt standard-udstyr som automatisk klima-anlæg, anti-dug sensorer ved ruderne, fartpilot, boardcomputer, automatiske viskere med regnsensor osv. På sikkerheden følger 407 SW i ét og alt den samme gennemførte linje, som for nylig har skaffet sedan-versionen fem stjerner i EuroNCAP sikkerheds-testen: Bl.a. er der 7-9 airbags, aktive forsæder der sikrer mod piskesmæld, nyeste generation af det intelligente anti-skrid system ESP, ekstra store skivebremser på alle hjul, dæktryk-sensorer m.v. Men lige så vigtig er bilens mange afstivninger og den meget kraftige, dobbelt-sikrede front, der er helt unik for 407 og giver ekstra sikkerhed for, at kabinen forbliver intakt ved en kollision.

Teknik fra professionelle racere

Køreoplevelsen er udpræget dynamisk og sporty med overraskende hurtige og præcise reaktioner – bilen holder snuden limet til sporet, også i høj fart og i farlige kurver. Hemmeligheden ligger i undervognen, hvor der er brugt avancerede ophæng og affjedring, som Peugeot har hentet fra deres professionelle racere. Desuden er der mange steder brugt specielle, rustfri metal-legeringer, der kombinerer stor styrke med meget lav vægt, så den store bil ikke kræver så voldsom motorkraft for at være kvik i optrækket. Under hjelmen er der hele seks stærke motorer at vælge mellem, som alle har store muskler og lever op til den nye, skrappe Euro IV-standard for miljøet: Tre 16-ventilede benzinmotorer på hhv. 1,8, 2,0 eller 2,2 liter eller den kraftigeV6 med 3,0 liter og 24 ventiler. Og to spændende dieselmotorer på 1,6 og 2,0 liter: Det er helt nye udgaver af Peugeots miljøvenlige HDi turbomotorer, begge med Peugeots miljørigtige FAP partikelfilter. Begge har massive kræfter at spille med, takket være ny teknologi – plus mulighed for kortvarigt, fx i overhalinger, at levere ekstra boost.

Peugeot.407 SW koster fra kr. 314.990,-