Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Audi A4 - dobbelt test

1 / 4
  • Audi A4 - dobbelt test
  • Audi A4 - dobbelt test
  • Audi A4 - dobbelt test
  • Audi A4 - dobbelt test

Audi A4 - dobbelt test

|

Der er sket rigtig meget nyt i den luksuriøse del af firmabilsklassen, hvor vi bl.a. finder BMW 3-serie, Mercedes-Benz C-klasse, Lexus IS og så selvfølgelig Audi A4. Ingen af disse biler har tidligere imponeret rent størrelsesmæssigt, og har faktisk modtaget en del kritik for netop dette. Denne kritik kan man så vælge at lytte til eller lade være - Audi har lyttet!

Ændringer...
Går man designet efter i sømmene, så er der stadig tale om klassisk Audi. Der er ikke de store revolutionerende designmæssige ændringer, der får en til at stå og dvæle i længere tid. Designet virker nemlig mere som en naturlig videreførelse af det tidligere design - om det så er nok til at imponerer kunderne, det må tiden vise. Personligt er jeg ganske imponeret over den kombination af sport og elegance, som A4 udstråler. Det virker gennemtænkt og velovervejet fra Audis side.

Selvom designet ikke er nogen revolution, så er der dog sket ting og sager, der får en til at vende hovedet de første par gange at en ny A4 triller forbi - nemlig LED lygterne. Audi har sammen med deres store gennemgående front grill valgt at gøre LED-lys til et kendetegn for deres biler. Et kendetegn der rigtig kom til sin ret med A5, men så sandelig også med A4. LED-lyset adskiller sig dog på de to modeller, da lyset på A4 er mere buet. Det er efterhånden muligt at få denne type lys til samtlige Audi modeller - og hvis det ikke er muligt på nuværende tidspunkt, så bliver det standard indenfor ganske kort tid, når de naturlig udskiftninger og facelifts dukker op. Det er dog ikke standard på A4 endnu - men merprisen er ikke voldsom, og effekten, rent designmæssigt er stor - så det er penge, der er givet godt ud.

Størrelse
Som tidligere skrevet, så har kritikken af bilerne i den dyre firmabilsklasse været stor, når det drejer sig om størrelsen/rummeligheden - specielt ved bagsædet. Audi har lyttet til denne kritik og A4 er vokset næsten en helt klasse, og med sin lange akselafstand på 2.808 mm overtrumfer limousinen de vigtigste konkurrenter og den udgåede model. Kabinen er vokset med 20 mm i den samlede længde, og knæpladsen ved bagsædet er endda øget med 36 mm til 908 mm. Det er rart når der bliver lyttet! I bagagerummet er der i sedan (limousine) modellen plads til 480 liter og i stationcarmodellen (Avant) 490 liter.

Kabinen
Audi har ry for at være nogle af de bedste når det drejer sig om kabinedesign - og A4 er ingen undtagelse. Følelsen af et ergonomisk korrekt cockpit er 100 % tilstede, og A4 byder på en perfekt kombination af sport og eksklusivitet. A4 er monteret med en 6,5" skærm/informationsdisplay, hvor føreren har mulighed for at aflæse alt om bilen, klimaanlægget og audiosystemet. Systemet hedder MMI og det fungerer perfekt og er meget nemt at bruge. På lige netop dette område kunne mange konkurrenter tage ved lære af Audi - for det er gennemført.

Motorerne
A4 fås med en række meget interessante motorer, hvor vi har testet den 1,8 liters TFSI-motor med 160 hk og den 2,0 liters TDI-motor med 143 hk.

Den 1,8 liters TFSI-motor med 160 hk er noget af det mest imponerende vi længe har kørt. De 160 hk virker som 200 hk - forklaringen finder vi ved at kigge på drejningsmomentet. Det er nemlig lykkedes Audi at skabe en benzinmotor, hvor det maksimale drejningsmoment på 250 Nm allerede er tilstede fra 1.500 o/min og hele vejen op til 4.500 o/min. Det betyder at bilen trække igennem lige så snart at du træder på speederen - noget der normalt er forbeholdt dieselbiler. Samtidig er motoren ekstremt tyst og forholdsvis økonomisk. Vi er meget imponerede!

Den 2,0 liters TDI-motor er ikke længere baseret på pumpe-dyse teknologi, men derimod common-rail teknologien. Audi har været længe om at vælge common-rail - men nu hvor de endelig er hoppet med på vognen, har det resulteret i motorer der er langt mere smidige og lydløse. Faktisk har Audi gjort det så godt, at der stort set ikke er nogen "diesel følelse" tilbage, da man har tendens til at køre bilen, som var det en benzinbil. De 143 hk er yderst passende til A4 og drejningsmoment på 320 Nm ved 1.750 o/min gør sit til at du aldrig mangler muskler. Rent brændstoføkonomisk imponerer motoren med et gennemsnit på 18,9 km/l. Samtidig har motoren fået dieselpartikelfilter som standard.

Begge motorer er udstyret med 6-trins manuel gearkasse, der imponerer med letgående og præcise gearskift.

Køreoplevelsen
Undervognen i den nye A4 er helt nyudviklet og Audi har haft stor fokus på brugen af aluminium, for at holde vægten nede. A4 kan, som noget nyt, fås med adaptiv støddæmperregulering og dynamisk styring. Audi dynamisk styring ændrer udvekslingen afhængigt af bilens hastighed og stabiliserer den nye A4 via små lynhurtige styreindgreb i kritiske situationer. Støddæmperreguleringen sørger for optimal kontakt mellem dækkene og kørebanen, hvilket giver mere sikkerhed og dynamik i næsten alle situationer.

Der er samtidig kommet langt mere sport over A4, der tidligere har lidt under at dens motor var placeret alt for langt fremme. Audi har rykket motoren længere tilbage og på den måde sikret en langt mere sportslig, men også komfortabel køreoplevelse. Noget som Audi har haft brug for, hvis man sammenlignede med den største konkurrent fra BMW. Men nu virker det hele mere harmonisk og velovervejet, hvilket er lækkert!

Samlet set
Sammenligner man de to testede modeller, så er det et meget svært valg. Priserne adskiller med så 17.000,- kroner til 1,8'erens fordel. Den nye common rail kører dog 4,8 km/l længere i gennemsnit. Det er et meget svært valg, som helt afgjort skal være op til den enkelte forbruger, da hver motor har sin force.

Set over en kam, så er den nye Audi A4 en meget gennemført bil, med meget få negative sider. Mængden af standardudstyr er desuden vokset fra stort set nul, til ganske pænt. Så det er faktisk muligt at få sig en standard Audi, uden at skulle fylde en ordentlig spand ekstraudstyr oveni. Godt gået Audi - den nye A4 er et hit!

Af

Audi A4 til salg på biltorvet.dk

Audi A4 1,8 TFSi 160
kr. 159.800
Audi A4 2,0 TDi 143 Avant Multitr.
kr. 294.900
Audi A4 2,0 TDi 150 Multitr.
kr. 329.900
Audi A4 2,0 TDi 136 Avant
kr. 229.900
Audi A4 3,0 V6 quattro Cabriolet
kr. 219.900
Audi A4 2,0 TFSi 190 Sport
kr. 459.900
Audi A4 2,4 V6 Multitr. Cabriolet
kr. 169.500
Audi A4 2,4 V6 Cabriolet Multitr.
kr. 149.800
Audi A4 2,4 V6 Cabriolet
kr. 124.800
Audi A4 2,4 V6 170HK Cabr.
kr. 90.000
Audi A4 2,4 V6 Cabriolet
kr. 159.500
Audi A4 1,8 T 163 Cabriolet
kr. 189.900

Brugte biler fra alle bilmærker