Audi A4 2.0 TDI kører 29 km/l

20 tilfældigt udvalgte læsere af et bilblad og to personer fra Audi udfordrede forbrugspotentialet for den nye Audi A4 2.0 TDI med en ydelse på 120 hk til det yderste med en køretur fra Basel til Wien og tilbage igen på en tankfuld brændstof. Alle 11 teams klarede turen, og bilerne havde endda mellem 5 og 9 l diesel tilbage i tanken.

Med fuld koncentration fra start til mål og overvældende entusiasme lykkedes det for deltagerne at overgå de i forvejen meget høje forventninger. Efter at have kørt i gennemsnit 22 timer med en gennemsnitshastighed på mellem 74 og 81 km/h kom de hvide Audi A4 biler i mål. På den måde blev det bevist, hvor stor indflydelse førerens kørestil har på brændstofforbruget.

Den nye 2-liters TDI-motor giver optimale betingelser for økonomisk kørsel. Med et brændstof-forbrug på hele 19,6 km/l ved blandet kørsel og CO2-emissioner på kun 134 g/km er denne sportslige, mellemstore sedans effektivitet ganske enkelt enestående. Samtidig er A4 altid i stand til at levere den imponerende dynamik, der kendetegner alle Audi modeller.

Men det lykkedes endda for deltagerne i Audi effektivitetskonkurrencen at forbedre disse fremragende forbrugsværdier væsentligt. Vinderholdet kørte hele 29,07 km/l, hvilket svarer til CO2-emissioner på kun 91 g/km - et enestående resultat ved en gennemsnitshastighed på 81,4 km/h. Fire hold kom op på over 28,98 km/l. Men selv den Audi, der blev nr. 11 opnåede at køre imponerende 27,39 km/l.

For at opnå disse fremragende forbrugsværdier havde alle teams deaktiveret airconditionanlægget det meste af tiden. Men når man tænker på, hvor meget brændstof der var tilbage i bilernes tank, da de nåede frem til målet, kunne de sagtens have nydt godt af det højeffektive automatiske klimaanlæg.