Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Audi A4 opnår fem stjerner

1 / 1
  • Audi A4 opnår fem stjerner

Audi A4 opnår fem stjerner

|

Audi A4 opnår fem stjerner i Euro NCAP-crashtest.
- Den er en af de sikreste modeller i klassen
- Maksimalt antal stjerner til den nye A4 Limousine

Euro NCAP-organisationen har testet den nye Audi A4 med hensyn til dens passive kollisionssikkerhed og tildelt den topkarakteren fem stjerner. Resultaterne for beskyttelse af voksne personer i bilen i tilfælde af en frontal og sidekollision samt beskyttelse af børn og fodgængerbeskyttelse placerer dermed den nye Audi A4 blandt de sikreste biler i klassen.

Den nye model i den store mellemklasse fra mærket med de fire ringe er hos Euro NCAP blevet testet på kryds og tværs med hensyn til bilens passive sikkerhed. Organisationen, som er sammensat af internationale repræsentanter fra de europæiske trafikministerier, foreninger for bilejere, forsikringsselskaber og forbrugerorganisationer, laver omfattende undersøgelser af nye bilers kollisionssikkerhed.

De høje testkrav hos Euro NCAP overstiger klart kravene fra de europæiske myndigheder. Testerne målte værdier i A4 for både fører og forsædepassager i forbindelse med frontal- og sidekollision, som klart sikrede bilen topkarakteren på fem stjerner. Testresultaterne for beskyttelse af børn ligger også på et højt niveau med de opnåede fire stjerner.

Euro NCAP-organisationen, som blev grundlagt i 1997, gennemfører crashtests af alle vigtige bilmodeller på det europæiske marked. Dermed varetager det den fornemme opgave systematisk at forbedre trafiksikkerheden og dermed at beskytte alle trafikanter. Beskyttelse af fodgængere og cyklister er meget vigtigt for Audi. Bilens front, som er særligt tilpasset til disse krav, hjælper med til at mindske følgerne af en kollision. I Euro NCAP-testen blev det belønnet med to ud af fire mulige stjerner.

Audi lægger meget stor vægt på emnet aktiv sikkerhed for at undgå, at ulykker overhovedet opstår. Derfor var et højtydende, standardmonteret ESP-bremsesystem med bremseassistent fx et meget fremtrædende element under udviklingen af den nye Audi A4. Systemet sikrer A4 fremragende resultater i uafhængige sammenligningstests. Derudover kan kunderne vælge mellem en lang række førerassistentsystemer som ekstraudstyr, der hidtil har været forbeholdt biler i luksusklassen. De omfatter den radarstyrede adaptive fartpilot med Audi braking guard, som advarer føreren aktivt i flere trin før en mulig kollision, vognbaneassistenten Audi lane assist eller vognbaneskiftassistenten Audi side assist.

Audi A4 til salg på biltorvet.dk

Audi A4 2,4 V6 170HK Cabr.
kr. 90.000
Audi A4 2,4 V6 Cabriolet Multitr.
kr. 149.800
Audi A4 Avant 3,0 V6 TDI DPF Quat S Tron 240HK Van 6g Aut.
kr. 214.900
Audi A4 1,8 T Multitr. 163HK Cabr. Trinl. Gear
kr. 199.900
Audi A4 1,8 TFSI 120HK 6g
kr. 219.900
Audi A4 2,0 TDI 136HK 6g
kr. 169.900
Audi A4 1,8 TFSI aut. 120HK Stc
kr. 219.900
Audi A4 Avant 2,0 TDI DPF 120HK Stc 6g
kr. 169.800
Audi A4 2,0 TDI Multitr. 150HK Trinl. Gear
kr. 309.900
Audi A4 Avant 1,6 101HK Stc
kr. 18.000
Audi A4 Avant 2,0 TDI 120HK Stc 6g
kr. 299.900
Audi A4 1,6 101HK
kr. 27.800

Brugte biler fra alle bilmærker