Audi går nu aktivt ind i markedet for privatleasing. Audis entré i privatleasing sker med afsæt i en bred portefølje af modeller, der spænder fra indstigningsmodellen Audi A3 op til den luksuriøse Audi A6. Mellem de to yderpunkter ligger der en lang række muligheder for valg af forskellige modelvarianter og motoriseringer.

Individividualisering i højsædet
Audis privatleasing er en oplagt mulighed for alle, som på den ene side ønsker at slippe for de risikoelementer, der er forbundet med at eje en bil, men som samtidig ikke vil give slip på muligheden for at køre en bil, som er tilpasset individuelle behov. Her tænkes der ikke alene på kørselsbehov, leasingperiode og omfanget af tilkoblede serviceydelser, men i lige så høj grad muligheden for at vælge den modelvariant og det udstyrsniveau, som passer til den enkeltes behov.

Et eksempel på individualisering er tilvalg af businesspakken til Audi A4. For kun 125 kr. i ekstra månedlig leasingydelse leveres Audi A4 med en omfattende udstyrspakke, som består af; mutifunktions-læderrat, Bluetooth interface, midterarmlæn foran samt opvarmlige forsæder. Mulighederne for tilvalg af komfortabelt ekstraudstyr er omfattende og de ekstra månedlige omkostninger er overkommelige.

Privatleasing med åbenlyse fordele
Med Audi privatleasing er der ingen ubehagelige overraskelser i form af ekstra service- og reparationsomkostninger. Ved de obligatoriske servicebesøg stilles der endvidere en erstatningsbil til rådighed, som kan anvendes, mens bilen er til service.

Det kan være vanskeligt at forudsige fremtidige kørselsbehov! Derfor er Audi privatleasing bygget på et fleksibelt system, der betyder, at man kun betaler for de kilometer, der bliver kørt, hverken mere eller mindre.

Ved tilbagelevering af den leasede Audi sikrer FDM, at bilen bliver vurderet på objektive og seriøse vilkår – det sikrer leasing brugeren mod urimelige omkostninger.

Audi privatleasing starter ved 3.248 kr. i månedlig leasingydelse.