Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Audi præsenterer ny A4 Limousine

|

Audi præsenterer den nye Audi A4 på biludstillingen i Frankfurt i september. Her vil man kunne opleve en A4, som er en del større og mere sportslig end forgængeren.

Muskuløs fremtoning
Den nye Audi A4’s karakter er en kombination af mange fascinerende facetter – hvilket udtrykkes i linjeføringens markante præg. Den nye A4 er en rummelig limousine med en imponerende og muskuløs fremtoning.

I forhold til forgængermodellen er den nye Audi A4 vokset med over 11 cm til 4,7 m og proportionerne har fået en helt ny balance: Det forreste overhæng er forkortet væsentligt, mens motorhjelmen og akselafstanden er blevet meget længere. En lang, coupélignende taglinje understreger profilens flydende linjeføring.
Hele det udvendige design af den nye A4 er præget af skarpe linjer, der omkranser skulpturelt formede flader. Den dynamiske linie over panelerne forløber let stigende, mens tornadolinjen under ruderne forløber let faldende. På den måde inddeles sidefladerne af de to konturer, og der skabes en dynamisk ligevægt.
Bagenden, som er trukket langt indad, fortolker sportslighed på en helt speciel måde. De slanke, skråt afskårne lygter giver et optisk samspil med vejen. Også på biler med dieselmotor udmunder udstødningssystemet i helt lige afgangsrør – en henvisning til de kraftfulde TDI-motorer fra Audi.

Vokseværk i kabinen
Interiøret i Audi A4 er rummeligt som i luksusklassen samt både lyst og generøst. Med sin lange akselafstand på 2.808 mm overtrumfer limousinen både de vigtigste konkurrenter og forgængermodellen væsentligt. Kabinen er vokset med 20 mm i den samlede længde, og knæpladsen ved bagsædet er endda øget med 36 mm til 908 mm. Hovedhøjden og skulderbredden er ligeledes øget. På alle siddepladser i den nye A4 har personerne behageligt udstyr som fx store drikkevareholdere og bløde armlæn til rådighed.
Både på modeller med forhjulstræk og quattro rummer bagagerummet 480 l. Bagagerummet er meget anvendeligt takket være den lave læssekant på 673 mm, den flade bagagerumsbund og de lodrette sidebeklædninger. Skal man transportere store genstande, kan bagsæderyglænet klappes delt frem, så bagagerummet vokser til 962 l.

Funktionelt cockpit
Optimal betjening er et af de helt store kompetenceområder hos Audi. Den nye A4 imponerer med en ergonomi, der hele vejen igennem er logisk og kan anvendes intuitivt. Cockpittet i den nye Audi A4 er tydeligvis orienteret mod føreren. Midterkonsollen vender 8 grader mod venstre og danner en optisk enhed sammen med instrumentenheden.
Øverst i midterkonsollen – lige i førerens synsfelt – er der placeret en 6,5” farveskærm. Her kan man aflæse informationer fra audiosystemet og klimaanlægget samt indstillingsmulighederne fra CAR-menuen, hvor føreren selv kan konfigurere mange funktioner i sin A4. De store kontakter og knapper til audiosystemerne med MMI-betjening er lette at betjene mellem klimaanlægget og luftdyserne. Derudover er der en ekstra kontakt på midterkonsollen, som styrer den nye elektromekaniske parkeringsbremse – en komfortfunktion, som stammer fra Audi A8.

Nyudviklede motorer
Den nye A4 fås med fem kraftige, kultiverede motorer ved introduktionen. Alle motorer har direkte indsprøjtning, og de to 4-cyl. motorer samt V6 TDI-motorerne arbejder med turboladning.
Den nye 3.2 FSI, der er et medlem i den topmoderne V-motor-familie hos Audi, er den kraftigste motor i den nye A4. Med en slagvolumen på 3.197 cm3 yder den 265 hk, og den har et drejningsmoment på 330 Nm mellem 3.000 og 5.000 omdr./min. Den mindste af de to benzinmotorer – 1.8 TFSI – er en ekstremt effektiv motor. Den kompakte 4-cyl. motor med en slagvolumen på 1.798 cm3 yder 160 hk og 250 Nm mellem 1.500 og 4.500 omdr./min.

3.0-liters dieselmotoren, som også er medlem af V-motor-familien, er en helt ny motor. Den yder 240 hk, og det maksimale drejningsmoment udgør imponerende 500 Nm mellem 1.500 og 3.000 omdr./min. Den store TDI-motor med en slagvolumen på 2.967 cm3 gør den nye A4 til en ægte sportslimousine. Den accelererer fra 0 til 100 km/t på 6,1 sek., og tophastigheden er 250 km/t – endda med et gennemsnitligt brændstofforbrug på 14,5 km/l. 3.0 TDI fås kun sammen med quattro-firehjulstrækket.
2.7 TDI-motoren er i familie med 3.0-liters dieselmoteren. Ydelsen er på 190 hk og drejningsmomentet er på 400 Nm, som er til rådighed mellem 1.400 og 3.250 omdr./min. Derudover er der den nye 2.0-liters commonrail motor, som yder 143 hk og leverer et drejningsmoment på 320 Nm mellem 1.750 og 2.500 omdr./min. Udstyret med den 6-trins manuelle gearkasse kører 2.0 TDI hele 18,2 km/l. Bilens tankvolumen på 65 l giver mulighed for en rækkevidde på over 1.100 km.

Dynamisk undervogn
Den nye Audi A4’s dynamiske undervogn kombinerer sportslig præcision med stor stabilitet. Den er nyudviklet helt fra bunden. En lang række aluminiumskomponenter reducerer den uaffjedrede vægt. Som ekstraudstyr tilbydes to nyudviklede teknologier, som gør køreoplevelsen endnu mere fascinerende – den adaptive støddæmperregulering og Audi dynamisk styring.
Audi dynamisk styring ændrer udvekslingen afhængigt af bilens hastighed og stabiliserer den nye A4 via små lynhurtige styreindgreb i kritiske situationer. Støddæmperreguleringen sørger for optimal kontakt mellem dækkene og kørebanen, hvilket giver mere sikkerhed og dynamik i næsten alle situationer.

Audi Drive Select
A4-købere, som ønsker at køre ekstra dynamisk, kan vælge mellem to forskellige sportsundervogne eller beslutte sig for en nyudviklet teknologi – det innovative system, Audi drive select. Systemet fås i forskellige udgaver. Afhængigt af udgaven omfatter det forskellige tekniske komponenter – det har indflydelse på motorens speederrespons, den automatiske gearkasses skiftepunkter, servostyringen, styretøjets udveksling og de nyudviklede, elektronisk regulerede støddæmperes funktion. Ved hjælp af knapper i midterkonsollen kan føreren vælge, om disse systemer skal indstilles til funktionen comfort, auto eller dynamic.

Audi Dynamisk Styring
En anden nyudvikling hos Audi er Audi dynamisk styring, som er endnu en banebrydende teknologi i den nye A4. Hjertet i dette system er et overlejringsdrev, som kan variere sin udveksling afhængigt af bilens hastighed og den valgte indstilling via Audi drive select. Dette såkaldte akseldrev (harmonic drive) er ekstremt kompakt og let, og det arbejder uden spillerum og meget præcist.
Ved lave hastigheder sørger Audi dynamisk styring for direkte udveksling og stor servokraft. Når man skal manøvrere bilen, er styretøjet meget let, og to omdrejninger er nok til at dreje rattet helt omme fra venstre side og helt om til højre eller omvendt. Når hastigheden øges, bliver udvekslingen kontinuerligt mere indirekte, og samtidig reduceres servokraften parallelt – på motorvej er det med til at sikre rolig og afslappet ligeudkørsel

Audi A4 til salg på biltorvet.dk

Audi A4 1,8 TFSI aut. 120HK Stc
kr. 219.900
Audi A4 1,8 T 163 Cabriolet
kr. 179.900
Audi A4 2,4 V6 Cabriolet
kr. 124.800
Audi A4 2,4 V6 170HK Cabr.
kr. 90.000
Audi A4 2,0 TFSi Cabriolet
kr. 249.900
Audi A4 1,8 T Multitr. 163HK Cabr. Trinl. Gear
kr. 199.900
Audi A4 2,4 V6 Cabriolet
kr. 99.900
Audi A4 1,8 T 163 Cabriolet
kr. 189.900
Audi A4 2,4 V6 Cabriolet
kr. 119.900
Audi A4 2,4 V6 Cabriolet
kr. 119.900
Audi A4 1,8 T 163 Cabriolet
kr. 119.900
Audi A4 3,0 V6 Cabriolet Multitr.
kr. 164.900

Brugte biler fra alle bilmærker