Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Audi R8 GT

1 / 2
  • Audi R8 GT
  • Audi R8 GT

Audi R8 GT

|

Endnu stærkere, endnu lettere, endnu hurtigere: Audi præsenterer en Limited Edition af den højtydende sportsvogn R8 – R8 GT. Dens 5.2-liters V10-motor yder nu hele 560 hk (412 kW), og bilens vægt er reduceret med 100 kg. R8 GT accelererer fra 0 til 100 km/h på 3,6 sek. og har en tophastighed på 320 km/h.

Den højtydende sportsvogn R8 er en vinder – og har været det lige fra start. Det gælder for seriemodellerne, vinder af titlen „World Performance Car“ i 2008 (R8) og i 2010 (R8 V10), og for racerbilen, R8 LMS; den vandt 23 løb og hentede tre mesterskaber i sin første sæson. Racerversionens gener kommer nu på gaden – med R8 GT. Denne eksklusive serie er begrænset til 333 eksemplarer, og hver R8 GT har et skilt med sit nummer på gearknoppen.

Takket være ASF-karrosseriet vejer R8 kun 1.525 kg – med det permanente firehjulstræk quattro og R tronic (ekstraudstyr).

Designet af Audi R8 GT er et udtryk for bombastisk kraft, med en længde på 4,43 m, en bredde på 1,93 m og en højde på kun 1,24 m.

Singleframe-grillens ramme, dens ribber og lamellerne i luftindtagene er udført i mat titangrå, mens grillens gitter er lakeret i matsort. Spoileren under stødfangeren har en dobbelt kant og er fremstillet af kulfiber.
Specielt for R8 GT er de standardmonterede LED-forlygter, hvor alle lysfunktioner fungerer ved hjælp af lysdioder. Lyset er lyst og homogent, levetiden er lang, og energiforbruget er lavt.

Det markante element på siden udgøres af bilens sideblades, som leder luft ind til motoren – de er ligesom sidespejlenes hus fremstillet af mat kulfiber på R8 GT.

Bag på bilen er ændringerne særligt markante – startende med den faste hækspoiler af mat kulfiber. Ventilationsgitrene på begge sider af bagklappen har fået nyt udseende, og det samme gælder stødfangeren af CFK, der omfatter store, cirkelrunde afgangsrør og udluftningsslidser til hjulkasserne. Den forstørrede diffusor er fremstillet af kulfibermateriale, mens nummerpladeafdækningen og de brede lameller bag på bilen er udført i mat titangrå. Baglygterne, ligeledes med LED-teknik, har mørkttonede lygtehuse med klart glas. 

Audi giver mulighed for at vælge mellem fire udvendige farver til R8 GT. Samoaorange metallic, suzukagrå mateffekt, issølv metallic og fantomsort perleeffekt.

Den reviderede V10 med de rødlakerede ventildæksler giver Audi R8 GT hæsblæsende præstationer. Sprinten fra 0-100 km/h er overstået på kun 3,6 sek., og accelerationen fra 0-200 km/h klares på blot 10,8 sek. Og den massive fremdrift stopper ikke, før tophastigheden på 320 km/h er nået.


R8 GT er udstyret med den sekventielle gearkasse R tronic. Den elektrohydrauliske koblings- og skifteenhed modtager elektriske signaler - ved stor belastning og høje omdrejningstal sker gearskiftet på en tiendedel sekund.

Det permanente firehjulstræk quattro er den ideelle teknologi til en højtydende sportsvogn. Kraften fordeles fra V10-motoren i forholdet 15:85 mellem for- og bagaksel ved almindelig kørsel. Det er en karakteristik, der harmonerer perfekt med vægtfordelingen i Audi R8 GT, som er 43:57 %.

De 19“ smedede fælge i størrelsen 8,5 J x 19 foran og 11 J x 19 bagpå har dæk i størrelsen 235/35 foran og 295/30 bagpå. Motorsportselskere kan også vælge Cup-dæk – de giver ultimative præstationer på tørre vejbaner.

Bremsekalibrene af aluminium – de forreste med seks stempler – er som noget eksklusivt for R8 GT udført i rød eloxering.

Stabilitetsprogrammet ESP, kan med et tryk på en knap ændres til en sportsfunktion, hvilket giver en spektakulær, men sikker overstyring, når der gives gas i svingene. Og skal man en tur på racerbanen, kan føreren også deaktivere ESP helt.

Det ergonomiske interiør er sportsligt i sorte og mørkegrå farver. Rattet, loftet, tagstolperne, knæpolstringen, håndbremsearmen og de skålformede sæder er beklædt med Alcantara med kontrastsyninger. Et syntetisk materiale i hajskinds-look, som føles en smule råt, er monteret på bagvæggen, dørene, instrumentkappen og på instrumentpanelet. Den såkaldte monoposto – buen, som omkranser cockpittet – består af mat kulfiber.

I kombiinstrumentet er der hvide skiver med R8 GT-logoer. Den nydesignede gearvælger er fremstillet af CFK og aluminium, og midterkonsollen og dørbeklædningerne er udstyret med dekorlister i bilens farve. På dørpanelerne er der indstigningslister af mat aluminium med R8 GT-logo.

De racerglade kunder kan vælge en Race-pakke. Pakken indeholder en fastmonteret styrtbøjle i rød eller sort, som både er godkendt til kørsel på vej og til racerløb, firepunktsseler i rød eller sort, som også er godkendt til kørsel på vej, ildslukker og nødafbryder til batteriet. Til anvendelse i forbindelse med motorløb tilbydes også et bøjlemodul, som sammen med styrtbøjlen udgør et komplet sikkerhedsbur. Dette system omfatter desuden drejelås til firepunktsselerne.

Audi R8 til salg på biltorvet.dk

Audi R8 4,2 FSi Coupé quattro R-tr. 2d
kr. 899.900
Audi R8 4,2 FSi Coupé quattro R-tr. 2d
kr. 899.900
Audi R8 4,2 FSi Coupé quattro R-tr. 2d
Ring for pris
Audi R8 5,2 FSi Spyder quattro S-tr.
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker