Audi Shooting Brake Concept

På Tokyo Motor Show præsenterer konceptbilen Shooting Brake Concept. Med sin 6-cyl. 3,2-liters-motor med 250 hk og det permanente firehjulstræk quattro byder Shooting Brake Concept på en køredynamik, der fuldt ud lever op til bilens ydre. Konceptbilen accelererer fra 0 til 100 km/h på kun 6 sekunder, og tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/h.

Typisk for alle Audi konceptbiler: Ud over designkvaliteterne præsenterer Shooting Brake Concept på Tokyo Motor Show også en lang række tekniske innovationer. Det gælder bl.a. det adaptive dæmpningssystem Audi magnetic ride og genkendelse af skrift samt den nye LED-forlygteteknik.

Design

Et skridt ind i et nyt segment, derfor er Audi Shooting Brake Concept en komplet nyudvikling rent designmæssigt. Linjeføringen af den 4,18 m lange og 1,84 m bredde, men kun 1,35 m høje Coupé viser tydeligt, at den hører til Audi familien. En lang række innovative elementer er samtidig en afgørende videreudvikling af dette design.

Frontens pileform, der yderligere understreges af markante luftindtag i siderne, og de klare forlygters dynamiske linjer giver bilens ansigt en meget offensiv og samtidig dynamisk karakter. Designet kendes fra den karakteristiske front på de nuværende A4-racerbiler i de tyske standardvognsmesterskaber (DTM), og samtidig er det en videreudvikling af den visionære konceptbil Audi RSQ. Et andet element fra motorsporten er aluminiumsdiffusoren under kølergrillen, der giver en mere præcis føring af luftstrømmen under bilen.

På bilens sider danner konvekst og konkavt formede flader et smukt spil mellem lys og skygge. Linjernes dynamik nederst på bilen får den til at se meget lav ud.

Et nyt designelement er den bageste siderudes afslutning, som svinger opad. Den understreger den kraftfulde bagende sammen med den brede C-stolpe. Bagenden er det optiske højdepunkt på Shooting Brake Concept: Bagrudens flade trapez og de meget konvekst udformede karrosseriplader er modpoler til den flade front og får bilen til at se ud, som om den er klar til at springe af sted.

Motor

Motoren i Shooting Brake Concept er en 4-ventilet V6-motor med en slagvolumen på 3,2 liter. Den yder 250 hk ved 6.200 omdr./min. og leverer et bredt drejningsmomentområde med en maks. værdi på 320 Nm i området mellem 2.500 und 3.000 omdr./min.

I kombination med den sportslige 6-trins gearkasse med korte og præcise gearskift har denne motor ideelle forudsætninger for kraftfuld fremdrift i alle hastighedsområder og lynhurtige sprints.

Gasspjældets aktivering er konstrueret på en måde, så motoren reagerer usædvanligt sportsligt og spontant på speederbevægelserne.

Shooting Brake Concept er udstyret med det permanente firehjulstræk quattro. En hydraulisk lamelkobling overtager den variable kraftfordeling på for- og bagakslen.

Undervogn

Det andet fundament for fremragende køredynamik leveres af den gennemtænkte undervognskonstruktion med McPherson-foraksel og den 4-ledede bagaksel med separat hjulophæng. Store 19”-fælge med 245/40 R18-dæk giver endnu mere køreglæde og kørselssikkerhed.

Keramikbremser sørger for, at Audi Shooting Brake Concept kan stoppe i tide. I forhold til almindelige stålskiver holder keramikskiverne ikke kun fire gange så lang tid, de giver også en øget bremseydelse og reduceret fading, selv i kritiske situationer. Derudover giver den lavere vægt ekstra komfort og køredynamik takket være en lavere ufjedret vægt.

Det elektromekaniske styretøj med hastighedsafhængig servostyring giver mulighed for at styre bilen optimalt. Systemet kombinerer perfekt føling med styretøjet med lav påvirkning fra ujævnheder i vejen og et kraftigt reduceret energiforbrug.

I forbindelse med støddæmperne anvendes der en innovativ teknologi: Audi magnetic ride. I stedet for almindelig støddæmperolie anvendes der en magnetorheologisk væske, hvor viskositeten kan påvirkes via et elektromekanisk felt. Ved hjælp af denne effekt kan støddæmperdatafeltet hele tiden påvirkes elektronisk ved at sætte spænding til elektromagneterne.

Audi magnetic ride anvender denne egenskab til hele tiden at stille de perfekte dæmpningskræfter til rådighed og dermed optimere kørselskomforten og køredynamikken. En computer med sensorer registrerer kørselssituationen i løbet af millisekunder. Føreren kan vælge mellem to køreprogrammer, afhængigt af om køreegenskaberne skal være sportslige, med høj viskositet i den magnetorheologiske væske, eller mere komfortorienterede.

Lysdesign og elektronik

Under for- og baglygteglasset på Audi Shooting Brake Concept er der synlige innovationer, en kombination af fascinerende formsprog og ny teknologi.

De markante og tredimensionale forlygter i LED-teknik er et helt særligt blikfang. Her har man ladet sig inspirere fra bionikken, naturens eget design. Lygteenheden er designet som en åbnet pinjekogle. Reflektorer, der er placeret koncentrisk bag hinanden, samler lyset fra hver enkelt diode til et kraftigt og jævnt nærlys.

Fjernlygterne, der er placeret længere inde, er derimod udformet som en blomst. Blinklygterne er placeret som smalle lysbånd nederst i forlygtehusene og i sidespejlene, markante signaler og et nyt design. Kørelyset anvender naturligvis også LED-teknik, der ud over designkvaliteterne også har et ekstra lavt energiforbrug.

Baglygterne, der placeret lavt på konceptbilens karrosseri, er også præget af et innovativt design. Det gennemsigtige røde glas giver også her frit udsyn til LED-teknikken. Dioderne lyser fremad mod reflektoren, der derimod sender lyset bagud gennem en maske, der er formet som et dobbelt kløverblad.

Resultatet er et let genkendeligt udseende af både baglygter og stoplygter. Blinklygterne er også her udformet som smalle, horisontale bånd.

Audi Shooting Brake Concept vises første gang for offentligheden på Tokyo Motor Show.