Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Audi SQ5 TDI

1 / 1
  • Audi SQ5 TDI

Audi SQ5 TDI

|

I forbindelse med det 80. Le Mans løb, som igen blev en triumf for Audi, præsenterede mærket med de fire ringe den nye topmodel i den netop faceliftede Q5-modelrække - Audi SQ5 TDI.

SQ5's 3.0 TDI-motor med to turboladere leverer kraftfulde 313 hk samt et drejningsmoment på 650 Nm ved 1450-2800 omdr./min. Audi SQ5 TDI forventes på markedeti første kvartal 2013 og er den første S-model med dieselmotor i Audis historie.


Den stærke TDI-motor med en slagvolumen på 2967 cm3 er konstrueret som biturbo, hvor et spjæld forbinder de to turboladere, som aktiveres efter hinanden. Topstykkernes køling, indsugningsknastakslernes ventiltider og slaglængder, stemplerne, deres sprøjteoliekøling og stempelpindene er konstrueret specielt til den højtydende motor. Common rail-systemet opbygger et tryk på op til 2000 bar og sprøjter op til otte delmængder ind i cylindrene pr. arbejdstakt. 3.0 TDI biturbomotoren har en fantastisk lyd. Lyden tilpasses yderligere via en sound-aktuator i udstødningssystemet, en højttaler i et lille siderør i udstødningssystemet.

Audi SQ5 TDI klarer sprinten fra 0-100 km/h på 5,1 sek., og tophastigheden ligger på 250 km/h. Forbruget er økonomisk med 13,9 km/l ved blandet kørsel - et fremragende tal, som også den innovative termostyring, start-stop-systemet og den regulerede oliepumpe er med til at sikre. En hurtigt og blidt skiftende 8-trins tiptronic og det permanente firehjulstræk quattro med torque vectoring overfører kræfterne fra den stærke V6-dieselmotor til vejen.

Styretøjet i Audi SQ5 TDI er elektromekanisk og arbejder fintfølende og yderst effektivt. Sportsundervognen sænker karrosseriet 30 mm, og på de standardmonterede 20"-fælge i 5-eget paralleldesign sidder der dæk i størrelsen 255/45. Som ekstraudstyr tilbyder Audi fælge på 21". De sorte bremsesadler på forakslen er forsynet med S-logoer. Køredynamiksystemet Audi drive select (ekstraudstyr) kan udvides yderligere med den dynamiske styring og dens trinløst variable udveksling.

I forbindelse med bilens design lægger man især mærke til den platinumgrå singleframe-kølergrill med galvaniserede dobbeltlameller i aluminiumslook, tagkantspoileren og de ændrede stødfangere. Omkring ruderne giver de blanke rudelister og sidespejlene i aluminiumslook et særligt præg. Audi tilbyder den nye topmodel i krystaleffektfarverne estorilblå og pantersort. Karrosseriet omfatter en stor andel af ultrahøjstyrkestål, som gør det meget let, sikkert og stift.

Interiøret er sportsligt-elegant og holdt i sort, som det er typisk for S-modellerne. Loftbeklædningen fås som ekstraudstyr i farven månesølv. De elektrisk indstillelige sportssæder har som standard indtræk i perlenappa/Alcantara eller som ekstraudstyr læderindtræk, der fås i fire forskellige farver. Dekorindlæggene er af børstet aluminium, og som ekstraudstyr kan man også vælge afdækningerne i kulfiber af typen Atlas, klaverlak eller det nye aluminium/træ af typen Beaufort i sort.

Instrumenternes skalaer er grå og omfatter et S-logo i 3D-look, og viserne er hvide. Pedalerne og skiftekontakterne er i aluminiumslook. Desuden udgør S-gearknoppen, S-logoerne på panellisterne, startknappen og det sportsligt udformede rat, S-velkomstskærmbilledet samt lyspakken optiske højdepunkter i kabinen. Bagagerummet har plads til op til 1560 l bagage - SQ5 TDI er den perfekte bil til sportslige og aktive kunder, og med en anhængervægt på op til 2,4 t er den desuden en usædvanligt stærk trækker til anhængerkørsel.

Som ekstraudstyr tilbyder Audi også topmoderne assistent- og infotainmentsystemer samt tjenesteydelserne fra Audi connect.

 

Audi Q5 til salg på biltorvet.dk

Audi Q5 2,0 TDi 177 quattro S-tr. 5d
Ring for pris
Audi Q5 3,0 TDi 258 quattro S-tr. 5d
kr. 779.900
Audi Q5 2,0 TDi 143 5d
kr. 399.900
Audi Q5 2,0 TDi 150 5d
kr. 399.900
Audi Q5 2,0 TFSi 211 quattro S-tr. 5d
kr. 459.900
Audi Q5 3,0 TDi 258 quattro S-tr. 5d
kr. 699.900
Audi Q5 3,0 TDi 245 quattro S-tr. 5d
kr. 649.900
Audi Q5 3,0 TDi 245 quattro S-tr. 5d
kr. 629.900
Audi Q5 3,0 TDi 245 quattro S-tr. 5d
kr. 629.800
Audi Q5 3,0 TDi 245 quattro S-tr. 5d
kr. 639.900
Audi Q5 3,0 TDi 240 quattro S-tr. 5d
Ring for pris
Audi Q5 2,0 TDI 150HK 5d 6g
kr. 449.900

Brugte biler fra alle bilmærker