Bentley introducerer ny 4-dørs model – Bentley Continental Flying Spur

For lidt over to år siden afslørede Bentley deres seneste model Bentley Continental GT Coupé. Nu, blot 12 måneder efter de første eksemplarer af modellen kom på gaden, afslører Bentley nyheden om deres hidtil hurtigste 4-dørs model, nemlig Bentley Continental Flying Spur, en model som deler både hjerte og sjæl med den 318 km/t hurtige Coupé model.

Bentley Continental Flying Spur fremstår med Bentleys udsøgte design og uforlignelige håndværk kombineret med Bentley Continental GT Coupé modellens kraft og dynamik.

Designet af den nye model er foregået på Bentleys design studie og fabrik i Crewe parallelt med udviklingen af Continental GT Coupé for derved at sikre ensartethed i den visuelle fremtoning samt det fortsatte udviklingsprogram.

Med en forøget akselafstand på Continental Flying Spur er der sikret ekstra benplads for bagsæde passagererne og Bentleys interiørdesignere har kreeret et imponerende kabineområde. Der vil være mulighed for at vælge såvel en 4-sæders version med et midterkonsol mellem to elektronisk styrede bagsæder som en 5-sæders kabine med fuld brede på bagsædet.

Continental Flying Spur ejere vil ikke mangle noget, hverken bag rattet eller når de nyder turen som passager. Bilen er udstyret med den seneste kabineteknologi lige fra det avancerede infotainment System til 4 zone klimakontrollen. Med 560 Hk og et overvældende drejningsmoment til rådighed samt et avanceret 4-hjulstræk system til at sikre en kontrolleret kraftfordeling har Continental Flying Spur endvidere evnen til at matche sin fremtoning.

Som hos Continental GT Coupé giver Continental Flying Spurs utrolig vridningsstabile stål chassis mulighed for et avanceret luft affjedringssystem, der sørger for at regulere en sikker handling og balance af en 4-dørs model med superbil ydelser: En tophastighed der når op over 305 km/t og går fra 0-100 km/t på omkring 5 sekunder. Dette er imidlertid modellens dynamiske egenskaber, men Continental Flying Spur tilbyder også fremragende komfort til lange, afslappede ture.

Bentleys navnkundige drivlinje udvikling blev velfortjent rost ved lanceringen af Continental GT Coupé og kombinationen af den fænomenale dobbelt-turboladede, 12-cylinders motor med en uovertruffen 6-trins ZF gearkasse med Tiptronic og ratbetjent gearskift er videreført til Continental Flying Spur.

En Bentley motor er ulig en hvilken som helst anden i verden og i Continental Flying Spur er det ingen undtagelse. Maksimalt drejningsmoment er mulig fra kun 1600omdr./minut og fortsætter usvækket gennem hele omdrejningsområdet, hvilket betyder, at føreren øjeblikkeligt kan hente enestående reserver af kraft.

Continental Flying Spurs permanente 4-hjulstræk sikrer, at føreren selv i dårligt vejr og ved dårlige vejforhold har de fantastiske kræfter og drejningsmoment til rådighed uden konstant at blive afbrudt af traction kontrol systemet.

Den avancerede 6-trins gearkasse tillader føreren at bruge gearkassen som en almindelig automatisk eller skifte til et ”manuelt” betjent gear ved at bruge enten gearstang eller de bag rattet monterede gearvælgere. Uanset hvordan gearkassen betjenes opererer hele drivlinjen med lige stor effektivitet og tilbyder en fremragende gearskiftekvalitet. Skal man beskrive forskellen imellem den nye Continental Flying Spur og Bentley Arnage serien kan det jfr. Bentley chairman Dr Franz-Josef Paefgen siges ganske enkelt:

“Når produktionen af Continental Flying Spur begynder, vil Arnage seriens position som verdens mest eksklusive limousine være uforandret. I de større hovedstæder vil man kunne se en Continental Flying Spur nogle gange i løbet af en måned, men man vil kun se en Arnage ganske få gange på et år. Arnage vil således fortsat være en unik og særdeles eksklusiv model.”

Prisen på Continental Flying Spur er endnu ikke fastlagt men Bentley forventer en lignende prisstruktur som på Continental GT Coupé.

Den nye Bentley Continental Flying Spur vil være i handlen fra foråret 2005.