Med BMW's 170 Hk stærke rækkesekser, er man godt rustet til et hvert formål. Motoren er helt klart blandt verdens bedste - og vidner derved om, at tyskerne ved hvad de har med at gøre når vi taler mekanik og teknik. Jeg vil ikke skrive så meget om motoren, da jeg ikke har noget at udsætte på den. Jeg blev dog noget forundret, da jeg fra en kollega læste, at han undrede sig over den forbavsende store vandring der var ved gearskift. Vandringen er i mine øjne kort og ligetil - så jeg går ud fra at der er tale om en skrivefejl.

BMW's 320 i er en fryd at køre. Den er utrolig behagelig i både by og på lande/motorvej. Der er heletiden det kraft overskud der skal til, for at sikre en behagelig kørsel. Motoren høre man ikke meget til, med mindre at man træder til - så man får helt lyst til at sætte noget rigtig god musik på og så bare glide hen over asfalten. MEN, her kommer så et lille problem. For, for at sætte noget god musik på, skal manhjem og lede i skuffen efter en kassettebånd. BMW har valgt ikke at udstyre deres standard version med cd-afspiller. Selvom det sikkert er resultatet af vores kedelige afgiftssystem, så ved jeg at, hvis jeg skal investerer over 400.000,- kroner i en ny bil - så ser jeg gerne en cd-afspiller som standard. Det er der jo i biler til 160.000 kr.

I kabinen sidder man rigtig godt. Der er glimrende støtte i sæderne og de føles hverken for hårde eller for bløde. Alle instrumenter sidder traditionen tro inde for rækkevidde, hvilket gør at man ikke skal strække sig efter noget under kørslen.Kabinen kan godt virke lidt gammeldags. Men alle materialer er gode og solide – og man føler at det er noget rigtig "kram" man er omgivet af. Det samme gælder såsimpel en ting som at stige ind i bilen og lukke døren. Lyden når døren lukkes igefrem synger ordet kvalitet.

Vores testbil var udstyret med regnsensor. Til en pris på sølle 2.077,- kr. er det bestemt værd at investerer i. Den er praktisk og man vænner sig hurtigt til ikke at slå viskerne til og fra.Bilens undervogn er ganske behagelig. Den er godt afstemt til bilen. Der er dog tendens til understyring, hvis man presser bilen - men det er ved manøvre man ikke kommer ud for i dagligdagen. Med mindre man er testkører.

Der er forbavsende god plads på bagsædet. Og man skal have MEGET lange ben, hvis man ikke kan finde en behagelig siddestilling. På forsæderne er pladsen og rigtig god. Man kan dog komme lidt tæt på instrumentpanalet med sine knæ. Også med korte ben. Men, det er muligt at indstille sig ud af det problem, da sæderne er multi justerbare. Dette gælder også rattet.

Hvilke biler skal konkurrerer med BMW 320 i? Ja, to åbenlyse valg er AUDI A4 1.8 T og Volvo S60 2,4. Jeg har desværre ikke været så heldig at køre Volvo'en endnu. Men stod det mellem AUDI og BMW, så blev det ... , ...ja, jeg ved det ikke. Hvilken har cd-afspiller.

Jeg vil godt slutte af med at skrive lidt om farver. Jeg har altid ment, at der kun er 2 farver der passer til en BMW. Sort og sølvmetallic. Jeg kan til nød accepterer en kongeblå, men så heller ikke længere. Nu vil jeg dog tilføje endnu en farve til min liste over passende farver. Det drejer sig om farven stålgrå. Den er flot!