Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

BMW Z4 3,0si coupé

1 / 10
  • BMW Z4 3,0si coupé
  • BMW Z4 3,0si coupé
  • BMW Z4 3,0si coupé
  • BMW Z4 3,0si coupé
  • BMW Z4 3,0si coupé
  • BMW Z4 3,0si coupé
  • BMW Z4 3,0si coupé
  • BMW Z4 3,0si coupé
  • BMW Z4 3,0si coupé
  • BMW Z4 3,0si coupé

BMW Z4 3,0si coupé

|

I en tid, hvor det er mere og mere svært at skelne nye biler fra hinanden, fordi de alle er skabt ud fra det samme konstruktionsprincip om lav luftmodstand og derved lavt forbrug, er det rart når der endelig er en designer og en producent, der tør lave noget anderledes – noget smukt. Dette er tilfældet med den nye BMW Z4 coupé.

Takket være den danske superdesigner Anders Warming har BMW skabt en rendyrket sports coupé, hvor hovedpunkterne i skabelsen var passion og dynamik. Man har forsøgt at skabe en bil, der selvom den står stille, viser at den er hurtig og viser at den er skabt fordi, der stadig er nogen der værdsætter design og dynamik.

Samlet enhed
BMW har med Z4 coupé skabt en masse små designmæssige detaljer og sammensat dem til en stor perfekt skulptur. Lige meget, hvor man kigger så fyldes man med detaljer, der får en til at nikke anerkendende, fordi man føler at designeren har haft på hjerte og hjerne med i bilens konstruktion.

Z4 coupé er skabt som en ægte topersoners coupé skal være. Den har en laaaannngggg motorhjelm, cockpittet placeret næsten over baghjulene og naturligvis baghjulstræk. På trods af dette klassiske sports coupé design, så har man alligevel fundet plads til 285-340 liter i bagagerummet. Ganske pænt, når man tager bilens størrelse i betragtning.

Dynamik
Z4 coupé adskiller sig fra Z4 roadster, ved kun at blive leveret i to motorvarianter, nemlig denne 3,0 liters rækkesekser med 265 hk, samt den voldsomme M-model med hele 343 hk. Sammenligner man de to biler, så er de på papiret ikke så voldsomt forskellige, når det drejer sig om speed. Den 3,0 liters accelerer fra 0-100 km/t på 5,7 sekunder og har en topfart på 250 km/t, mens Z4 M stryger forbi de 100 km/t efter 5,0 sekunder og stopper først ved 250 km/t, hvilket vi kan takke den elektroniske begrænser for.

Når man sammenligner de to biler direkte, så vil du ikke mærke den store forskel i dagligdagen, lige med undtagelse af lyden. 3,0 motoren leverer en dyb brummen, der fortæller at her kommer der altså en bil, der vil fremad – og hvis du er dum nok til at lege med, så skal du nok blive sat til grundigt til vægs. Z4 M lyder derimod som et hidsigt monster, der ved fuld acceleration brøler/skriger alt hvad den har lært og ganske kort og kontant efterlader alle andre biler i en støvsky inden de har nået at fordøje lyden.

Det store spørgsmål er så om den ekstra pris på 400.000,- kroner kan forsvares. Til det må svaret være at til daglig brug kan det godt være svært, for den 3,0 liters version byder på så sindssygt meget køreglæde og power at M-krydderiet kun er for de kræsne.

Selve oplevelsen af at sidde bag rattet i Z4 er noget helt specielt. Bilen ligger perfekt på vejen og nærmest suger sig til asfalten, når du ligger dig ind i et sving. Det er en rigtig lækker fornemmelse, specielt fordi du på intet tidspunkt mangler power til at matche de lækre køreegenskaber. Motoren arbejder suverænt og lyden er virkelig et kapitel helt for sig selv. Sådan!

Indvendigt
Selve kabinen er lig den vi finder i roadster modellen. Den passer egentlig rigtig godt til bilens udvendige design, hvor faste linier og kanter er dominerende. Jeg savner dog lige det sidste, det der sætter prikken over i’et. Dette må endelig ikke misforståes, da Z4 coupé i sit fineste lædertrim er virkelig lækker og yderst behagelig at opholde sig i. Man får bare ikke helt den samme fornemmelse, som man f.eks. får i de oplagte konkurrenter fra Audi, Porsche og Mercedes. Ja, man kan faktisk bare kigge til egen side, for kabinen i f.eks. BMW 3-serie coupé oser langt mere at kvalitet end i Z4. Om det hænger sammen med det faktum at Z4 produceres i USA skal jeg ikke kunne sige – men, det kunne da godt tænkes at det har en lille indflydelse på det.

Set over en kam
BMW Z4 3,0si coupé er samlet set en vanvittig lækker og suverænt kørende sportsvogn. Design, lyd og køredynamik er helt i top og efterlader med garanti chaufføren med et smil på læben. Det er en af de biler man glæder sig til at sætte sig bag rattet i – den er en drivers car af bedste skuffe.

Om du vælger Z4 eller en af konkurrenterne er i virkeligheden et spørgsmål om, hvad du kan lide rent designmæssigt, men så sandelig også om du holder af de klassiske elementer, hvor en stor motor ude foran og baghjulstræk står øverst på listen. Kan du ikke lide Z4 coupé, så burde du nok skamme dig lidt, for det er en klassisk sportsvogn af bedste karat, pakket ind i noget af det smukkeste futuristiske design man kan forestille sig.

 

BMW Z4 til salg på biltorvet.dk

BMW Z4 2,5 sDrive23i Roadster aut.
kr. 479.900
BMW Z4 3,0 sDrive35is Roadster DKG
kr. 659.900
BMW Z4 2,0 Roadster
kr. 249.800
BMW Z4 3,0 sDrive35is Roadster DKG
kr. 499.900
BMW Z4 23i 2,5 204HK Cabr. 6g Aut.
kr. 439.000
BMW Z4 3,0 Si Coupé 2d
kr. 299.299
BMW Z4 2,5 192HK Cabr.
kr. 6.000
BMW Z4 3,0 sDrive35is Roadster DKG
kr. 659.900
BMW Z4 2,0 sDrive20i Roadster aut.
kr. 639.900
BMW Z4 2,0 Roadster
kr. 189.900
BMW Z4 2,5 sDrive23i Roadster aut.
kr. 359.900

Brugte biler fra alle bilmærker