Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Chrysler 300C SRT8

1 / 12
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8
  • Chrysler 300C SRT8

Chrysler 300C SRT8

|

Vi har tidligere, med stor begejstring, testet den ekstremt voldsomme Chrysler 300C SRT8 - og da et mindre facelift betød at vi fik mulighed for endnu en test - ja så sprang vi naturligvis til med det samme. Chrysler 300C er nemlig et meget specielt bekendtskab, som enhver med bare en smule benzin i blodet, vil nyde at være i nærheden af.

V8 Power
Omdrejningspunktet i 300C SRT8 er motoren - for den er om noget det, der giver den voldsomme bil sin sjæl. Den 6,1 liters V8 HEMI, er den stærkeste V8-motor at Chrysler Group nogensinde har produceret - selv hvis vi går tilbage til den legendariske Street HEMI V8 fra 1966, er liter effekten på 70,6 hk pr. liter ikke overgået - imponerende! Motoren er kommet til verden som en standard 5,7 liters HEMI, men blev boret op til 6,1 liter og blev samtidig udstyret med ny indsugning, større ventiler og nye knasttider. Effekten blev forøget med 85 hestekræfter, og drejningsmomentet med 25 procent - sådan!

De 431 hk og et drejningsmoment på 569 Nm er nok til at sende den godt 2.000 kg tunge stationcar forbi de 100 km/t på under 5 sekunder. Acceleration fra stilstand er en ting - men når man lader V8'eren arbejde i en mellemacceleration, så forstår man virkelig, hvad det vil sige at "have kræfter nok". En kontant nedgearing af den 5-trins automatiske gearkasse gør accelerationen til en eksplosion og SRT8 stikker af fra de fleste. Først når bilen kommer op på en fart, hvor aerodynamikken begynder at spille en rolle, vil en eventuel duel med en strømlinet, men tilsvarende sportsvogn, falde ud til dennes fordel.

Men det er ikke kun motoren, der gør 300C SRT8 så ekstrem. Ingeniørerne fra SRT (Street Racing Technology) divisionen har også lavet andet end at øge effekten på den lækre HEMI. Bremserne er specialudviklet fra Brembo, så SRT8 står stille når du ønsker det - 100-0 km/t er eksempelvis udført efter blot 33 meter. Den modificerede front er mere effektiv, rent aerodynamisk, og hvis du vælger sedan modellen, som er udstyret med en redesignet hækspoiler, så får du 39 % mere down force på baghjulene, i forhold til standard modellen.

Rent visuelt er 300C SRT8 også en nydelse. Den aggressive styling gør sit til, at de fleste nok slet ikke behøver at køre eller for den sags skyld høre bilen, for at vide er det altså drejer sig om en seriøs omgang muskler, vi har med at gøre. De to 3,5" tykke afgangsrør ser imponerende godt ud, og leverer samtidig en lyd i verdensklasse.

Interiør
Indvendigt er der også sat fokus på race. De normale, og jeg vil lige sige ekstremt komfortable sæder, er skiftet ud med nogle store tykke sportssæder, der på en og samme tid holder dig fast, men også er komfortable, som en amerikansk lænestol. Akselafstanden er 305 cm, hvilket er med til at gøre bagsædet til et behageligt sted at opholde sig.

Kvaliteten af interiøret er blevet bedre, siden vi første gang stiftede bekendtskab med 300C. Plastmaterialerne er lige rykket en klasse op - dog uden at være på europæisk højde endnu. Et decideret minus er knapperne til a/c anlægget, der mest af alt minder om noget, der burde sidde på fjernkontrollen til en radiostyret bil.

En lækker og meget fed detalje, er den indbyggede racing computer. Med den har du mulighed for at tage målinger af forskellige slags. Du kan evt. måle G-påvirkningen under acceleration, nedbremsning eller sving. Du har mulighed for at teste acceleration eller nedbremsning, hvor bilen i sidstnævnte tilfælde, måler det antal meter du bruger på at bremse til stilstand. En sjov og underholdende løsning, som godt kan få smilet og drengerøven frem.

Alt i alt
Kigger man Chrysler 300C efter i sømmene, så må man sige at man får det bedste af to verdener, og derfor må gøre op med sig selv, hvad der vægter højest. Den ekstremt lækre 6,1 liters HEMI V8 er en perle, der får smilet frem hos alle der prøver den. Ulempen er bare forbruget, der ifølge fabrikken er nede på 7,1 km/l i gennemsnit. Accelerationen er næsten i superklassen, og føles ekstrem i alle situationer. Den medfølgende lydkulisse er imponerende og gør acceleration til en oplevelse, hver gang! Ulempen er at Chrysler 300C SRT8, på trods af sit modificerede ophæng og undervogn, ikke er nogen sportsvogn når vejene begynder at sno sig. Det er den stadig for meget stationcar/personbil/tung amerikaner til. Prisen er godt 1,3 millioner kroner, hvilket ikke kan gøres billigere, hvis du ser på motorkraft og signalværdi. Ulempen er, at..., øh..., det ved  jeg forresten ikke lige. Nåh jo - de fleste har ikke 1,3 millioner kroner til en 300C SRT8. Men er det ikke bare endnu en ting, der gør bilen interessant?

Personligt er jeg vild med den voldsomme amerikaner, og vægter absolut plusserne højere end minusserne. For vælger jeg at købe en SRT8'er, så ved jeg jo også godt, hvad jeg vil bruge den til - og det er bestemt ikke race på små snoede veje.


Af

Chrysler 300 C til salg på biltorvet.dk

Chrysler 300C 3,5 aut.
kr. 269.600
Chrysler 300C 3,5 Touring aut.
kr. 239.800
Chrysler 300C 2,7 Touring aut.
kr. 199.800
Chrysler 300 Convertible 7,2 Cabriolet 2d
kr. 169.900

Brugte biler fra alle bilmærker