Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Chrysler Voyager er en sikker bil

|

Det dokumenterer flere undersøgelser og tests

I dagens pressemeddelelse fra Euro NCAP bliver en højrestyret Voyager, som primært sælges i lande, hvor man kører i venstre side, kraftig kritiseret og tildeles to stjerner. I samme dokument fremhæver Euro NCAP, at den venstrestyrede model, som sælges i Danmark og på det europæiske kontinent,klarer testen betydeligt ("significantly") bedre; så godt at det ville give fire Euro NCAP stjerner.Chrysler Voyager er den sikreste bil i sin klasse. Det har det svenske forsikringsselskab Folksam sagt i flere år. Deres statistik fra trafikulykker i Sverige gennem årene bekræfter dette og dokumenterer at Chrysler Voyager er mere end 30 procent sikrere end gennemsnitsbilen.

”Euro NCAP siger selv i sit testresultat at den model af Chrysler Grand Voyager, som sælges på det danske marked, har klaret testen så godt, at det svarer til fire Euro NCAP stjerner. Samtidig publicerer og kritiserer organisationen i selv samme pressemeddelelse i dag en model af Chrysler Voyager, som ikke sælges i Danmark,” siger Lena Selander Bitsch, pressechef på DaimlerChrysler Danmark AS og fortsætter:

”Den information kan selvfølgelig risikere at vildlede og bekymre de danske forbrugere og ejere af Chrysler Voyager. Det er en skam, for Chrysler Voyager har i virkelighedens verden ude på vejene vist sig at være mere end 30 procent sikrere end gennemsnittet. Det viser en omfattende undersøgelse, som det svenske forsikringsselskabs Folksam har gennemført over en lang årrække. Her har man undersøgt, hvordan forskellige biler i virkeligheden beskytter sine passagerer, når uheldet er ude."

"Ingen enkelte testresultater kan give et komplet billede af, hvor sikker en bil er; det kan kun virkeligheden bevise, og her er det dokumenteret at Chrysler er en meget sikker bil.”

Siden år 2000 har Chrysler Voyager og Grand Voyager forbedret sit sikkerhedsniveau på en række punkter:

Passagerkabinen er forstærket

Sikkerhedsselerne foran har fået selestrammere

Airbags, som bliver aktiveret i to trin, afhængig af med hvilken kraft enkollision sker (dual stage airbags)

Sideairbags langs hele vinduesrækken

Knæairbags foran føreren

Euro NCAP, med fire af ti medlemsorganisationer placeret i Storbritannien, har valgt at præsentere resultatet fra den højrestyrede model.

Den står for cirka 20 procent af det totale salg i Europa. I Danmark sælges kun den venstrestyrede model og den, ligesom alle Chrysler Voyager-modeller, opfylder alle lov- og sikkerhedsmæssige krav på alle de markeder, hvor den sælges.

De amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder, som er officielle og uafhængige testmyndigheder under den amerikanske stat, har crashtestet Chrysler Grand Voyager, som i Nordamerika sælges som Town & Country. I disse test har modellen opnået topkarakter. I USA er det de offentlige trafiksikkerhedsmyndigheder, som gennemfører testet og godkender eller dumper bilen.

Chrysler Voyager til salg på biltorvet.dk

Chrysler Voyager 2,4 SE Family
kr. 69.900
Chrysler Voyager 3,3 LE 174HK Aut.
kr. 54.900
Chrysler Voyager 3,3 SE 174HK Aut.
kr. 69.900
Chrysler Voyager 2,8 CRD aut. Van
kr. 25.000
Chrysler Voyager 2,8 CRD aut. Van
kr. 37.500
Chrysler Voyager 2,0 133HK Van
kr. 24.800
Chrysler Voyager 2,8 CRD SE Business 150HK Van Aut.
kr. 37.800
Chrysler Voyager 2,4 SE Family
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker