Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Corolla Sedan – nu i Danmark

|

Corolla Sedan – nu i Danmark

Niende generation af verdens mest solgte bilmodel blev i februar 2002 introduceret i Danmark i tremodelvarianter, og efter en succesfuld introduktionsperiode supplerer Toyota nu det brede Corolla-modelprogram med en flot og rummelig sedanversion.

Alle de nye Toyota Corolla-varianter er udviklet og designet målrettet mod det europæiske bilmarked, hvor Toyota i disse år tegner sig for en markant fremgang i markedsandel.

Vælg mellem tre motorvarianter

Toyota Corolla Sedan indtager, sammen med de øvrige modelvarianter, positionen som en af klassens mest rummelige biler. Bilen har god plads til fem voksne personer, og bagagerummet rummer 437 liter bagage.

Den nye modelvariant kan leveres med 1.4 eller 1.6 liters VVT-i-benzinmotor på henholdsvis 97 og 110 hestekræfter. Endvidere er der mulighed for at få bilen leveret med en stærk 2 liters common-rail-turbodieselmotor med 90 hestekræfter og et drejningsmoment på 215 Nm ved 2.200 omdr./min. Brændstofforbruget er generelt lavt for hele modelprogrammet, og som eksempel kan nævnes sedanversionen med 1.4 liters motoren, der ved blandet kørsel er opgivet til 14,9 km/l, og 1.6 liters motoren med en opgivelse på 14,3 km/l. Den økonomiske dieselversion har et gennemsnitligt brændstofforbrug ved blandet kørsel på hele 17,5 km/l.

Priserne for Toyota Corolla starter ved kr. 189.699, og de nye sedanversioner starter prismæssigt ved kr. 201.855 eksklusive levering og eventuel metallak.

Flot udstyr

Komfortudstyret i den nye sedanversion er, som i de øvrige Corolla-varianter, omfattende og indeholder bl.a. el-sideruder foran; el-sidespejle med varme; lakerede kofangere; sidespejle; dørhåndtag og sidebeskyttelseslister; 15" hjul; kørercomputer med multi-informationsdisplay; fjernbetjent centrallås; radio med cd-afspiller og fire højttalere m.v. Automatgear fås i forbindelse med 1.6 liters motoren.

Sikkerhed

Som i Toyotas øvrige modelprogram er sikkerheden prioriteret højt, og den nye Corolla indeholder effektive og moderne faciliteter til beskyttelse af bilens fører og passagerer. Det hele starter med et særdeles effektivt bremsesystem med kraftige skivebremser både for og bag. Som en del af bilens passive sikkerhedsudstyr kan nævnes dobbeltairbag og sideairbags, trepunkts sikkerhedsseler og nakkestøtter ved alle pladser udført i stødabsorberende materiale for minimering af skader på hovedet. Pedalerne og styretøjet er designet således, at det skubbes væk fra føreren i tilfælde af en kollision.

Toyota Corolla til salg på biltorvet.dk

Toyota Corolla 1,4 Terra 3d
kr. 29.900
Toyota Corolla 1,8 T Sport 192HK 3d 6g
kr. 54.900
Toyota Corolla 1,6 Linea Terra 110HK
kr. 69.900
Toyota Corolla 1,6 Linea Terra 110HK 5d
kr. 44.900
Toyota Corolla 1,6 Linea Terra 110HK Stc
kr. 54.900
Toyota Corolla 1,6 Linea Terra 110HK Stc
kr. 49.900
Toyota Corolla 1,3 Terra 3d
kr. 10.900
Toyota Corolla 1,3 Natura 3d
kr. 12.900
Toyota Corolla 1,6 Luna 3d
kr. 10.900
Toyota Corolla 1,3 Luna 3d
kr. 13.500
Toyota Corolla 1,6 VVT-i Terra 5d
kr. 9.900
Toyota Corolla 1,6 VVT-i Terra st.car
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker