Tiguan er kommet til landet. Og det er en helt ny kvalitet man vil opleve i den nye Tiguan. Med et brændstofforbrug på 18,9 km/l, takket være de sparsommelige men stærke TDI-motorer. Et design, der leder tankerne hen på Touareg, udstyret med start-stop-system, med gode allroundegenskaber, 1510 l bagagerumsplads og som kan trække op til 2.500 kg, har Volkswagen på alle måder skabt en fuldendt SUV.


En bil - to verdener:
Volkswagen har designet Tiguans frontparti helt nyt. Som eneste bil i segmentet kan Tiguan bestilles enten som on-road version eller off-road version. De to varianter adskiller sig bl.a. optisk ved deres forskellige tilkørselsvinkler på hhv. 18 grader eller 28 grader.

Hightech for en sikkerheds skyld:
Med den nye Tiguan får man også mulighed for at tilvælge en række nye assistentsystemer, bl.a. træthedsregistreringssystemet, der skal forhindre, at man falder i søvn bag rattet og som er standardudstyr fra udstyrsniveauerne Sport&Style og Track&Style. Hertil kan man nu også vælge det kamerabaserede Dynamic Light assist og systemet, der holder bilen på ret kurs: Lane Assist. Hertil har Tiguan også fået det roste XDS, et elektronisk pærredifferentiale, der fordeler kræfterne på hjulene optimalt og giver dermed bilen optimal køredynamik.

Fra 110 til 210 hk
Volkswagen har sammensat motorprogrammet på Tiguan på ny og har tilføjet to nye motorer, begge TSI-motorer med hhv. 1,4 l og 160 hk og 2,0 l og 210 hk. Samtidig er den populære 2,0 l TDI med 140 hk blevet optimeret med start-stop-system og kører
dermed endnu længere på literen. Volkswagen tilbyder også den kraftige 2,0 l turbodiesel med 170 hk til Tiguan. Den nye Tiguan vil som noget nyt også blive tilbudt med Volkswagens populære 7-trins DSG-gearkasse.

Sparsom selv med 4WD:
Samtlige Tiguan, der tilbydes i BlueMotion Technology-versioner og dermed både har start-stop-system og genvinding af bremseenergi kører endnu længere på literen end i forgængeren. Fx formår den firehjulstrukne 2,0 TDI med 140 hk at køre hele 17,2 km/l. Vælger man samme motor med 2WD, kører man hele 18,9 km/l i gennemsnit. Det gør Tiguan til en af de mest sparsomme biler i SUV-segmentet. Har man ikke det store off-road behov tilbyder Volkswagen den nye Tiguan med træk på forhjulene: 1,4 TSI med 122 eller 160 hk fås begge som forhjulstrækkere ligesom de to TDI-motorer med 110 og 140 hk. Den nye Tiguan fås med de nævnte  1,4 TSI-motorer med hhv. 122 og 160 hk samt en TSI 2,0 med 210 hk, og tre versioner af 2,0 TDI med  hhv. 110, 140 og 170 hk.