Den nye Audi RS 6 Avant - et nyt niveau for high performance

Den nye Audi RS 6 Avant, som vises for første gang på biludstillingen i Frankfurt, imponerer med toppræstationer og ultimativ dynamik samtidig med udpræget anvendelighed i hverdagen: En nyudviklet V10-motor med direkte FSI-indsprøjtning og biturbo-trykladning, det permanente firehjulstræk quattro og sportsundervognen med Dynamic Ride Control (DRC) sætter stan-darden blandt high performance-bilerne i luksusklassen. 580 hk og det maksimale drejningsmoment på 650 Nm sikrer en unik oplevelse af kraftudfoldelsen. Samtidig byder den nye Audi RS 6 Avant på masser af langturs- og rejsekomfort.

Audi RS 6 udfordrer performance-klassen
Den 10-cyl. V-motor i RS 6 er baseret på V10-motorerne fra Audi S6 og Audi S8, men den er blevet nyudviklet i næsten alle detaljer for at kunne levere den væsentligt højere ydelse. Biturbo-trykladningen sørger for en imponerende jævn fremdrift i hele omdrejningsområdet: Det maksimale drejningsmoment på hele 650 Nm er til rådighed i hele området mellem 1.500 og 6.250 omdr./min., den maksimale ydelse mellem 6.250 og 6.700 omdr./min.

Denne motor sikrer Audi RS 6 Avant præstationer som i en supersportsvogn. Sprinten fra 0 til 100 km/t klares på 4,6 sek.

Den 6-trins tiptronic er det perfekte supplement til RS 6’s kraftfulde egenskaber. Gearkassens hydraulik og styring er optimeret for at opnå ekstremt korte skiftetider, og udvekslingsforhol-dene er blevet tilpasset. Den nye RS 6 overfører naturligvis sin enorme kraft til kørebanen ved hjælp af det permanente firehjulstræk quattro.

I grundindstillingen fordeler det centrale midterdifferentiale kræfterne i forholdet 40 % til forakslen og 60 % til bagakslen – denne lette overvægt af kræfter til baghjulene giver ekstra dynamiske køreegenskaber.

Markant design
Det selvstændige design giver Audi RS 6 en markant og selvsikker fremtoning – uden at den virker aggressiv. Frontens klare design med de nye stødfangere og de markante åbninger udfylder samtidig en vigtig funktion: Den højtydende motor skal bruge masser af luft til indsugning og køling. Singleframe-kølergrillen i mat aluminiumslook med højglanspoleret sort gitter i bikubedesign understreger tilhørsforholdet til RS-familien.

Forlygterne på Audi RS 6 er i sig selv små hightech-kunstværker: Ud over bixenonlyset, der som ekstraudstyr fås med kurvelysfunktionen adaptive light, er halogentågeforlygterne også integreret i forlygterne, så der bliver plads til ekstra luftindtag i frontskørtet. Kørelysbåndet i LED-teknik giver et særligt præg: 10 lysdioder på hver forlygtes nederste kant giver Audi RS 6 et markant udseende både nat og dag. En flad afdækning på oversiden af forlygterne giver desuden denne business-sportsvogn et skarpere „blik“. I baglygterne er der ligeledes anvendt LED-teknik.

Bagenden på Audi RS 6 karakteriseres af udstødningssystemets ovale afgangsrør og skørtets diffusor-look. En tagkantspoiler fuldender den aerodynamiske finpudsning af denne superbil. Sidelinjen er præget af de brede hjulkasser. Af hensyn til vægten er forskærmene, lige som motorhjelmen, fremstillet af aluminium. De har dermed plads til de store fælge på den nye Audi RS 6.

Interiør præget af elegance og eksklusivitet
Kabinen i den nye RS 6 skaber en enestående forbindelse af sportslig elegance og eksklusivitet. Den ekstremt høje forarbejdningskvalitet suppleres her af en både sportslig og elegant kombination af førsteklasses materialer. Kulfiber, aluminium, læder eller Alcantara sørger for et ambiente, som er enestående.

Det centrale betjeningselement i bilen er og bliver rattet: I RS 6 kan køberen vælge mellem det 3-egede multifunktionssportsrat og RS-sportsrattet i ekstra kraftig udformning, som er fladt forneden, også med multifunktionsbetjening og skiftekontakter til gearkassen. Cockpittet er holdt i det typiske RS-design og suppleret med en ladetryksmåler. Visninger vedr. ladetryk, olietemperatur og lap-timer kan kaldes frem via førerinformationssystemet.

Dekorindlæggene er fremstillet af kulfiber med indfatninger af aluminium, og cockpittets afdækning skinner i sort klaverlak. Andre højdepunkter i kabinen er de aluminiumsfarvede knapper på MMI-betjeningsterminalen i midterkonsollen, de udfræsede dørhåndtag og sportspedalerne i aluminiumslook. De kraftigt konturerede sportssæder er betrukket med en kombination af læder og Alcantara med RS 6-mærke eller komplet i læder, hvor der kan vælges mellem kvaliteterne silkenappa eller valcona.

Den nye Audi RS 6 i første omgang kun som Avant med den unikke kombination af 580 hk og en maksimal bagagerumsvolumen på 1.660 liter. Audi RS 6 Avant kommer på markedet i april 2008.