Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Den nye Porsche 911 GT3 RS

|

En high performance sportsvogn til både bane og vej

Sidst på året kan den nye Porsche 911 GT3 RS ses hos Danmarks tre autoriserede Porsche Centre. Porsche 911 GT3 RS er særligt egnet til kørsel på bane men adskiller sig ved såvel at have en racerbils høje ydelseskapacitet og ufiltrerede køreoplevelse som ved at opfylde alle krav til en sportsvogn til gadebrug.

Porsche 911 GT3 RS har en exceptionel 3.6 liters motor med 415 HK (305 kW) ved 7.600 omdrejninger i minuttet. Det maksimale omdrejningstal er på 8.400/min. Ydelsen pr. liter er på 115.3 HK. Alle disse nøgletal svarer til modellen Porsche 911 GT3, men alligevel opnår den nye Porsche 911 GT3 RS en endnu bedre ydelse. Takket være en tæt placeret 6-trins gearkasse med massivt svinghjul og det 20 kg lettere karrosseri er motoren i endnu bedre stand til spontant at give fuld gas. Således accelererer Porsche 911 GT3 RS fra 0 til 100 km/t på 4.2 sekunder, hvilket er en tiendedel hurtigere end Porsche 911 GT3. Den når en hastighed på 200 km/t på 13.3 sekunder, og topfarten er 310 km/t.

Betegnelsen „RS“ vil få Porsche-kenderes hjerte til at banke en ekstra gang. Modeller som den legendariske Carrera RS 2.7 fra 1972 og 964 911 RS fra 1991 var ligeledes sportsvogne, der udmærkede sig ved ekstrem manøvreringsdygtighed og køredynamik. Den nye Porsche 911 GT3 RS viderefører dermed traditionen. Ligesom sin forgænger tjener Porsche 911 GT3 RS som basismodel til brug i forskellige racer serier.

Et af kendetegnene ved den nye „RS“ er det bredere bagparti; en arv fra Carrera 4-modellerne. Sammenlignet med Porsche 911 GT3 er den nye Porsche GT3 RS 44 mm bredere. Det muskuløse bagparti skjuler en bredere sporvidde, som ikke blot forbedrer stabiliteten, men også øger denne 2-sæders coupés tværaccelerationspotentiale. Trods det specialiserede karrosseri er „RS“ 20 kg lettere end GT3 og vejer således blot 1375 kg. Den reducerede vægt har Porsche blandt andet opnået via den justerbare Carbon hækspoiler, bagklappen i kunststof samt den lette bagrude ligeledes i kunststof. Samlet svarer det til en vægtbesparelse på 4,5 kg/kW.

Hvis man vender blikket mod registreringsreglementet til de vigtige Gran Tourismo-mesterskaber som et fremtidigt indsatsområde, råder Porsche 911 GT3 RS i gadeversionen over tekniske løsninger, som dog også vil være at finde i racing udgaven. Disse løsninger inkluderer foruden karrosseriets carbonkomponenter også de komplette hjulophæng samt multilink arme på bagaksen.

Interiøret lever op til bilens sportige ambitioner: To letvægtsskålesæder støbt i kulfiber er standard og følger desuden med Club Sportspakken. Den består af styrtbøjle, forberedelse til batterifrakobling samt sekspunktssikkerhedssele til køreren og ildslukker. Beklædningerne er holdt i sort, hvorimod vognloftet, rattet og gearstangen er betrukket med Alcantara-læder af højeste kvalitet.

Bilen fås i sølvmetal eller sort; efter ønske kan Porsche 911 GT3 RS dog også leveres i orange eller grøn. Logo og hjul er enten orange eller sorte, afstemt efter bilens farve.

Pris inklusive danske afgifter og moms er kr. 2.895.000,-. Såfremt bilen kun skal køre på bane og således ikke skal indregistreres, kan den købes for kr. 837.000,- plus moms. Porsche 911 GT3 RS kan bestilles nu hos de danske Porsche Centre.

Porsche 911 til salg på biltorvet.dk

Porsche 911 2,7 2d
kr. 435.000
Porsche 911 Carrera 4S 3,8 Cabriolet PDK
kr. 2.149.900
Porsche 911 SC 3,0 180HK 2d
kr. 459.911
Porsche 911 Carrera 3,4 Coupé PDK 2d
kr. 1.349.900
Porsche 911 SC 3,0 180HK 2d
kr. 309.800
Porsche 911 SC Targa 3,0 180HK 2d
kr. 429.991
Porsche 911 Carrera S 3,8 PDK 400HK 2d Aut.
Ring for pris
Porsche 911 Carrera S 3,8 Coupé Tiptr. 2d
Ring for pris
Porsche 911 Turbo 3,6 Coupé 2d
Ring for pris
Porsche 911 Turbo S 3,8 Coupé PDK 2d
Ring for pris
Porsche 911 Carrera 4S 3,8 Coupé PDK 2d
Ring for pris
Porsche 911 Carrera 4S 3,8 Coupé PDK 2d
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker