Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Den store Kia Magentis er på vej

|

Som i folkeeventyret er der råbt ”Ulven kommer” mange gange om Kia’s store sedan i firmabilsklassen, Magentis. Som i eventyret har ulven ladet vente på sig, men nu skulle det være ganske vist. Kia Magentis rammer de danske forhandlere til oktober.

Magentis er som model snart 2 ½ år gammel, men blev total fornyet sidste efterår. Det lykkedes aldrig den Danske Importør at blive enige med fabrikkerne om prisen på til det Danske marked, men nu er aftalen kommet endelig i hus, og Magentis bliver fra juli måned produceret i 2004 udgave. Derfor har man hos den Danske Importør, Kia Motors A/S i Fredericia valgt at starte direkte med den nye model og få alle forbedringerne med. Hermed introduceres Magentis i dugfrisk aftapning i begyndelsen af oktober.

Går man med planer om at skifte firmabilen ud, er måske nok værd at overveje om man lige skulle vente til oktober, for Magentis byder på markedets bedste forhold mellem firmabilbeskatning, og det produkt man skal lade sig transportere rundt i.

Kia Magentis er en stor 4 dørs sedan i Mondeo – C5 – Vectra størrelse, der byder på al tænkelig komfort til såvel fører som passagerer. Den er motoriseret med enten en 2 liters 4 cyl. Benzinmotor med 136 hestekræfter, med modsat roterende balanceaksler, der begrænser vibrationer meget effektivt, eller en silkeblød 2,5 liters V6 motor med 168 hestekræfter. Acceleration til 100 foregår på henholdsvis 11,5 og 8,5 sekunder, og topfarten til Tysklandsturen angives til 207 og 214 km/t.

Ønsker man automatgear er dette en 4 trins elektronisk såkaldt H-matic gearkasse med mulighed for sekventielt skifte mellem gearene via en + - vælger. Undervognen er sat op med double wishbone fortil og multi-link aksel bagtil. Sikkerheden er tilgodeset med blandt andet 4 airbags, 5 trepunkts seler og 5 nakkestøtter m.m..

For begge varianters vedkommende er det gældende, at støj i kabinen fra motor og vind, nærmest er ikke eksisterende, og kombineret med en høj retningsstabilitet, gør det føreren i stand til at ”cruise” på motorvejen i timevis uden at blive træt.

De sidste detaljer i udstyrspakken er ikke 100 % på plads, men der sigtes på en pris på kr. 215.000 for 2 liters versionen og 230.000 for versionen med alt i udstyr, tilsvarende 280.000 kr. for V6 udgaven. Med i prisen er også Danmarks ubetinget bedste garanti på 3 år – helt uden kilometerbegrænsning.

Kia Magentis til salg på biltorvet.dk

Kia Magentis 2,0 CRDi VGT EX
kr. 79.900
Kia Magentis 2,5 V6 EX
kr. 29.900
Kia Magentis 2,0 EX 136HK
kr. 21.900
Kia Magentis 2,0 LX
kr. 19.900
Kia Magentis 2,0 EX 136HK
kr. 19.900
Kia Magentis 2,0 EX 136HK
kr. 13.800
Kia Magentis 2,0 EX
kr. 12.900
Kia Magentis 2,0 EX 136HK
kr. 9.800
Kia Magentis 2,0 EX
kr. 6.800

Brugte biler fra alle bilmærker