Easy Living: Volkswagen tilbyder Polo til 1.998 kr. pr. måned

Volkswagen er netop trådt ind på det spæde, danske privatleasingmarked. Som første udspil tilbyder Volkswagen sine kunder at lease en Polo til 1.999 kr. pr. måned.

Hvis privatleasing vinder interesse hos de danske forbrugere, er det ikke usandsynligt, at Volkswagen i fremtiden også vil tilbyde andre modeller i privatleasing.

Med i leasingaftalen hører fuld serviceaftale i samtlige 36 måneder, som aftalen løber. Dertil kommer 45.000 fri kilometer og naturligvis en erstatningsbil ved eventuelle reparationer. Som noget særligt har Volkswagen indgået aftale med Shell således, at leasingkunderne også får et Shell brændstofkort med rabat - 0,20 kr./l på benzin og 20% rabat på bilvask.

Med privatleasing er det Volkswagens intention at gøre bilejernes hverdag lettere. Her får man nemlig én regning pr. måned, og man skal så hverken bekymre sig om service eller gensalgsværdi. Volkswagen er overbevist om, at det netop er elementer, der er tiltrækkende  for mange danskere. I en travl hverdag, kan dette være nogle af de ting, der gør det hele lidt lettere.

Det bør nævnes, at der med leasingaftalen følger en leasingydelse på 20.000 kr. inkl. moms