Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Eksklusiv premiereudgave af Fiat 500C

1 / 2
  • Eksklusiv premiereudgave af Fiat 500C
  • Eksklusiv premiereudgave af Fiat 500C

Eksklusiv premiereudgave af Fiat 500C

|

Forud for den officielle lancering af den nye Fiat 500C med foldetag er en eksklusiv og nummereret dansk særudgave af bilen landet hos de danske Fiat-forhandlere. Det giver danskerne mulighed for at opleve den topløse udgave af Europas mest populære minibil for allerførste gang.


Kærligheden til Fiat 500 vil ingen ende tage. Herhjemme har mere end 3.200 danskere nu en nøgle til den moderne udgave af Fiats lille vidunderbarn, der hurtigt har opnået samme ikon-status, som kendetegnede forgængeren for mere end 50 år siden. Og med introduktionen af Fiat 500C (’C’ for Convertible) kommer vi ikke uden om, at Fiat 500 også næste år vil være på manges læber i Danmark såvel som i resten af Europa.


Allerede nu – forud for den officielle lancering af bilen i det nye år – kan danskerne se de første 50 eksemplarer, der er produceret særligt til Danmark. De danske Fiat-forhandlere har nemlig hver især modtaget en helt unik version af bilen; en eksklusiv, nummereret ’Opening Edition’ version i hvid med rødt læderindtræk og rødt foldetag samt et nummer på siden, der vidner om det begrænsede antal, der er produceret af den danske premiereudgave.

Fiat 500C er ligesom den ”almindelige” udgave af Fiat 500 inspireret af 1950’ernes model, som oprindeligt blev introduceret udelukkende med et kanvastag, der åbnede nøjagtigt som taget på den nye Fiat 500C. Taget ”rulles” af bilen med et enkelt tryk på en knap, så man har frit udsyn til himlen.

Alt i alt er bilen en dybt charmerende åben vogn med et helt fantastisk design, og også prismæssigt skiller Fiat 500C sig ud. 1.2 Pop-versionen fås for blot 188.990 kr., mens 1.2 Lounge koster 214.990 kr. Begge versioner er med 69 hk og har masser af lækkert standardudstyr, bl.a. parkeringssensor, ESP, syv airbags, radio m. cd og MP3, samt servostyring med cityfunktion.

Alle designmæssige detaljer samt den høje sikkerhed og det stærke miljøfokus fra originalprogrammet er overført til Fiat 500C – sidstnævnte omfatter både det innovative Start&Stop-system samt Fiats patenterede og helt unikke eco:Drive program på Lounge-versionen. Brændstofforbruget ligger på attraktive 20,8 km/l, og CO2-udslippet så lavt som 113 gr/km.

Som tillæg til det eksisterende Fiat 500-program har man tilføjet nye farvevalg med nye nuancer i grå og rød samt helt nye alufælge, designet specielt til Fiat 500C. Desuden kan man vælge mellem tre forskellige farver til rulletaget, nemlig sort, rød og beige.

Den eksklusive premiereudgave af Fiat 500C kan opleves lige nu hos Fiat-forhandlere i hele landet – bestiller du en bil i dag, kan du være køreklar, når de første solstråler rammer Danmark til foråret.

 

Fiat 500 til salg på biltorvet.dk

Fiat 500 0,9 TwinAir Abarth Start & Stop 85HK 3d
kr. 79.900
Fiat 500 1,2 Lounge 3d
kr. 79.500
Fiat 500C 1,2 Lounge
kr. 79.900
Fiat 500 1,2 Lounge 3d
kr. 79.900
Fiat 500C 1,2 Lounge
kr. 79.900
Fiat 500 1,2 Wind 69HK 3d
kr. 79.900
Fiat 500C 1,2 Lounge
kr. 79.800
Fiat 500 0,9 TwinAir 65 Earth 3d
kr. 76.800
Fiat 500C 0,9 TwinAir 85
kr. 75.900
Fiat 500 1,3 MJT 75 Lounge 3d
kr. 74.900
Fiat 500 0,9 TwinAir 85 Lounge 3d
kr. 73.900
Fiat 500C 1,2 Lounge
kr. 74.800