Renault og Europas største elproducent, franske EDF, har netop underskrevet en aftale, der skal fremme udviklingen af elbiler i Frankrig.

Biludstillingen i Paris er domineret af hybridbiler, men Renault er fortsat overbevist om, at rene elbiler er vejen frem. Endnu et skridt i den retning blev taget, da Renault i sidste uge underskrev en aftale om at gøre elbiler til fremtidens transportmiddel i Frankrig.

Aftalen er kommet i stand med Europas største elproducent- franske EDF, der samme med Renault forpligter sig til at arbejde for at sikre en transportstruktur, der muliggør en elektrificering af den fremtidige franske bilpark.
Frankrig slutter dermed op omkring de initativer, der allerede er i gang i Danmark, Israel, Portugal, Tennessee (USA), and Kanagawa (Japan).

Renault Nissan Alliance’s mål er at blive verdens førende producent af 0-emmisionsbiler og EDF, der ejer verdens største flåde af elektriske køretøjer, har betydelig ekspertise indenfor batteriteknologi, og i den infrastruktur, der skal til i forbindelse med opladning af batterier. Med aftalen er det målet, at Renault i Frankrig, som i Danmark, skal kunne tilbyde forbrugerne elbiler allerede i 2011.


Renaults direktør Carlos Gohsn siger om aftalen: ”Kravet om individuel mobilitet, koblet med miljøhensyn og de høje oliepriser er det der gør, at Renault forpligter sig til at tilbyde forbrugerne elbiler. Takket være vort partnerskab med EDF vil vi i 2011 være i stand til at levere elbiler, der er konkurrencedygtige i forhold til almindelige biler. Både når det gælder ydelse og pris”, siger Carlos Gohsn.

Frankrig bliver dermed de første i Europa, der sammen med Danmark, kan tilbyde almindelige forbrugere elbiler så tidligt som i 2011. I Danmark vil der blive tale om to biler – en Kangoo elbil og en elbil baseret på den nye Mégane Sedan.

Mégane Sedan lanceres næste år med forbrændingsmotor, men vil, sammen med Kangoo i 2011, også kunne købes med lithium-ion batteripakke. Allerede året efter, altså  i 2012 kommer der så en elbil, der er designet og produceret udelukkende med el som drivkraft.