Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Eos bebuder sol og vejrer morgenluft

|

De danske Volkswagen-forhandlere letter på taget af den nye cabriolet-coupé

Nu kan spændingen udløses. Volkswagens tre-i-en-bil er kommet til landet. De danske Volkswagen-forhandlere glæder sig til at demonstrere, hvordan den avancerede tagkonstruktion kan forvandle bilen fra coupé til cabriolet eller firepersoners personbil med soltag.

Dårligt vejr findes ikke

Eos, som er opkaldt efter morgenrødens gudinde, får billedligt talt solen til at stå op. Den bringer køreglæde og får øjnene til at stråle. På en smuk dansk sommerdag kan den nydes som cabriolet. Når regnen siler, kan et tryk på en knap omdanne den åbne bil til en elegant coupé. Er vejret ustadigt, kan taget lukkes til og soltaget skydes fra eller vippes op. På den måde er Eos en komplet bil 365 dage om året. Hele hemmeligheden ligger i den såkaldte CSC-tagkonstruktion, der er fremstillet som foldbar hardtop af stål og glas. Betjeningen af taget foregår via en kontakt i midterkonsollen mellem forsæderne. Nemt, bekvemt og hurtigt. Man holder blot en finger på knappen i 25 sekunder, så er Eos forandret til den type bil, man ønsker.

Velproportioneret

Frontpartiet udtrykker kraft med den forkromede kølergrill og de markante forlygter med øjenbryn. Bagenden fremstår muskuløs og atletisk. Linjerne på bilens sider spiler sig ud i en elegant kileform. Med taget oppe får Eos et helstøbt coupé-look med en ubrudt glasflade i sidefeltet. Som cabriolet skiller den sig ud fra mængden på grund af udformningen af A-stolpen, der gør, at forruden knapt når hen over passagernes hoveder. Derved opnås fuld open air-fornemmelse. Selv om Eos appellerer til den indre individualist, er der plads til fire personer.

Dynamisk

I løbet af året udvides motorprogrammet til fem dynamiske kraftværker fra 115 hk til 250 hk. Køreglæden øges af en fast undervogn og et meget stift karrosseri, der også har positiv effekt på sikkerheden. Aerodynamisk medvirker luftmodstanden på 0,32 cw til frisk fremkommelighed og økonomisk brændstofforbrug. Vibrationerne er minimerede, så kørekomforten er i top. Eos er ingen sportsvogn, men den både ser sporty ud og kører sportsligt. For sikkerhedens skyld er Eos udstyret med et avanceret styrtbøjlesystem, som kan skydes ud på under 0,25 sekunder. ESP inkl. ABS, EDS, ASR og MSR er standard.

VW Eos til salg på biltorvet.dk

VW Eos 2,0 FSi
kr. 149.900
VW Eos 2,0 FSi
kr. 149.800
VW Eos 2,0 T FSI 200HK Cabr. 6g
kr. 199.900
VW Eos 2,0 FSi
kr. 153.800
VW Eos 2,0 TFSi
kr. 184.900

Brugte biler fra alle bilmærker