Nu er KIA klar med et face lift af pro_cee’d, som er den 3-dørs karrosserivariant af den populære KIA cee’d. Designmæssigt skiller pro_cee’d sig ud fra de to andre karosserivarianter i cee’d famili-en; cee’d 5-dørs og cee’d sw, med et mere sportig og ungt design. Dette karakteriserer stadig KIA pro-cee’d, men modellen har nu fået et designmæssigt løft, og er blevet opdateret med den for KIA karakteristiske ”tigernose”. Ud over det designmæssige, er den nye pro_cee’d ligeledes opda-teret med en fuld sikkerhedspakke med bl.a. VSM – Vehicle Stability Management system.   

VSM systemet er det elektroniske system, som styrer bremsesystemet, og omfatter tværfaglige partnerskaber, der grundigt styrer bremsning, drivtøj og styretøj for at give køretøjet stabilitet og forbedre styringen og bremselængden.

VSM-systemet er en overbygning til ESC systemet. VSM-systemet gør det muligt at reducere bremselængden med op til 10 %. VSM-systemet har også den fordel at det forbedrer igangsætning på dårligt underlag. Ved bremsning virker VSM-systemet på den måde, at der overføres ekstra bremsekraft til de hjul der har godt vejgreb og samtidigt drejer på bilens rat for at opretholde retningsstabiliteten. Ved igangsætning virker VSM-systemet på den måde, at det tilfører ekstra trækkraft til det hjul der har godt vejgreb og samtidig drejer på rattet for at opretholde retningsstabiliteten. Dette kan lade sig gøre fordi VSM-systemet kommunikerer med ESC (Electronic Stability Control) og EPS (Electronic Power Steering).