Fiat 500 er en bil, hvor man tydeligt kan se at design er et meget vigtig element i moderne bilkonstruktion. Biler har altid fortalt en historie om deres ejer og det vil de altid gøre. Fiat har med introduktionen af deres Fiat 500 været meget bevidste om, den signalværdi en bil giver, og nu gør de det igen. Denne gang har Fiat samarbejdet med det italienske tøjmærke DIESEL. Her kan man virkelig tale om signalværdi og mærkevare. DIESEL er et tøjmærke som tager udgangspunkt i det rå og moderne.

Hvad har de bløde linier fra Fiat 500’s retro design at gøre med DIESEL jeans og modetøj? Fiat og DIESEL er begge fra Italien og har meget fokus på mode og design, derfor er det ganske naturligt at sætte sig sammen og designe en bil der virkelig giver noget signalværdi.

Der er tale om en helt utrolig flot Fiat 500 og der er kælet for selv den mindste detalje, alt i bilen oser af Italien. DIESEL har sat sit fingeraftryk på hele bilen og det er ikke de traditionelle to klistermærker og en ny farve. Det er hele bilen udvendig som indvendig, der har været forbi DIESEL og deres designafdeling.

Bilen er bygget over den normale Fiat 500 1,2 Sport, men med følgende ændringer: Specielle lister for og bag, sidelister, 16” aluminiumsfælge med DIESEL logo. Læderrat med gule syninger, instrument gruppe med gul baggrund naturligvis en farve der er udvalgt af DIESEL. Spejle, dørhåndtag og B-stolpe specielt designet af DIESEL og med deres logo. Fast glastag, et ægte HIFI anlæg med subwoofer under passagersædet samt gearknop med DIESEL logo. Aluminiumslister på dør panelerne med teksten ”for successful living”, og med sæder der er syet som et par ægte DIESEL jeans, har endnu en sand detalje fundet sin vej ind i designet. Det er den klassiske DIESEL lomme som på et par jeans, der er syet på siden af forsæderne. Ja så er der jo også lige den udvendige farve, der hedder Green by DIESEL og det er nok ikke nødvendigt at forklare, at farven er udviklet til Fiat 500 by DIESEL.

Alt dette sammen med det normale sportsudstyr giver en virkelig RÅ bil, hvor man ikke er bange for at vise, at et tøjfirma og en bilproducent sammen kan lave en rigtig fed bil med et udtal af detaljer. Dette har kunnet lade sig gøre, også uden at de hver især taber det de er kendt for.

Fiat 500 by DIESEL koster kr. 194.990,- Et spørgsmål som mange måske vil spørge sig selv om kunne være: ”er det ikke mange penge for en lille bil?”. Du får uden tvivl en bil som bliver et samlerobjekt og den har så mange detaljer at man helt glemmer, at det ikke er en specialbygget bil der koster langt flere penge.

Du kan opleve bilen hos Bøgsted A/S - Fiat Aalborg.