Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Fiat 500 i "herre fede" udgaver

1 / 1
  • Fiat 500 i "herre fede" udgaver

Fiat 500 i "herre fede" udgaver

|

Fiat 500 bliver ved med at imponere med nye spændende versioner. Nu kommer den ellers ”åh-så-nuttede” bil i to nye, udpræget maskuline modeller – nemlig ”Fiat 500 Blackjack” i en helt unik matsort lak, med sorte fælge og rødt læderindtræk, samt en helt ny udgave af ”Fiat 500C By Diesel” med masser af rå detaljer, som gør bilen til alt andet end en klassisk tøsebil!

Rigtig mange kvinder har kastet deres kærlighed på Fiat 500 – og mere end 65 pct. af Fiat 500-ejere herhjemme er da også kvinder. Fremover vil billedet formentlig komme til at se lidt anderledes ud, nu hvor Fiat introducerer to nye meget maskuline versioner af det lille bilikon – Fiat 500 Blackjack og 500C By Diesel:

”Fiat 500 Blackjack og 500C By Diesel er gode eksempler på, at bare fordi man er lille, behøver man ikke være nuttet! Med de to nye modeller har vi virkelig fået to stærke, maskuline biler på banen, som uden tvivl vil gøre sig rigtig godt over for de af vores mandlige kunder, som ønsker en lille, smart bybil med et mere råt look,” siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S, der dog heller ikke vil afvise, at også nogle kvinder vil forelske sig i de to nye modeller:

”Mon ikke også der er en kvinde eller to, som vil synes, at Blackjack eller 500C By Diesel stilmæssigt matcher det, de går efter. Vi har hidtil fornemmet en efterspørgsel – både fra mænd og kvinder – på en lidt mere aggressiv Fiat 500-model i Danmark. Det råder vi så bod på nu med hele to nye udgaver,” siger Steffen Holm.

Fiat 500 Blackjack er lakeret i en matsort lak, den har specialdesignede, matsorte 16” alufælge og håndtag og sidespejle i metallisk look, hvilket får bilen til at fremstå som alt andet end en nuttet bil. Indenfor i kabinen er der også arbejdet på at skabe et mere maskulint udtryk – det er lykkedes til fulde med rødt læderindtræk, læderrat med grå syninger og et instrumentbord med metaldetaljer. Fiat 500 Blackjack introduceres i to forskellige versioner: En 1.2 med 69 hk og en 1.4 16V med 100 hk – sidstnævnte med specielle røde bremsekalibre og røde ringe på de matsorte alufælge. Begge versioner har tågeforlygter, splitbagsæde, tonede ruder, hækspoiler, klimaanlæg, Blue&Me m.m. Prisen er henholdsvis 193.990 kr. og 223.990 kr.

Den nye Fiat 500C By Diesel er bygget over en Fiat 500C Sport, men er – ligesom Blackjack – helt sin egen. Modegiganten Diesel har leget med detaljerne og har bl.a. specialdesignet fælgene, gearstangen, sæderne, spejlene og håndtagene, ligesom også instrumentbrættets udseende og bilens farve er udviklet specielt til Fiat 500C By Diesel. Desuden er bilen udstyret med særlige kromlister og frække gule bremsekalibre, der forstærker det rå udtryk. Fiat 500C By Diesel kommer i en 1.4 16V version med 100 hk. Den koster 269.990 kr. inkl. metallak.

 

Fiat 500 til salg på biltorvet.dk

Fiat 500C 1,2 Popstar
kr. 109.900
Fiat 500C 1,2 Lounge
kr. 69.900
Fiat 500C 0,9 TwinAir 105 S
kr. 149.900
Fiat 500C 1,2 Lounge
kr. 89.900
Fiat 500C 1,2 Popstar
kr. 112.800
Fiat 500C 1,2 Lounge
kr. 84.900
Fiat 500C 0,9 TwinAir 80 Popstar
kr. 129.800
Fiat 500C 0,9 TwinAir 80 Popstar
kr. 129.700
Fiat 500C 1,2 Lounge
kr. 79.900
Fiat 500C 1,2 Bella
kr. 114.897
Fiat 500C 1,2 Pop
kr. 59.900
Fiat 500C 0,9 TwinAir 80 Popstar
kr. 134.600

Brugte biler fra alle bilmærker