Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Fiat 500L 1,4 Popstar

1 / 5
  • Fiat 500L 1,4 Popstar
  • Fiat 500L 1,4 Popstar
  • Fiat 500L 1,4 Popstar
  • Fiat 500L 1,4 Popstar
  • Fiat 500L 1,4 Popstar

Fiat 500L 1,4 Popstar

|

Da den seneste generation af Fiat 500 så dagens lys, stod det klart for mange, bare ved at kigge på den, at her var bilen der skulle blive en vigtig faktor i Fiat koncernens redning. Det blev den så sandelig også, og sælger den dag i dag imponerende godt, selv om det er flere år siden den blev introduceret, og at markedet for små biler nærmest er eksploderet, når vi kigger på priser. Du finder i dag minibiler til under 70.000,- kroner, og veludstyrede af slagsen til 80.000,- kroner. Selv Fiat 500s søsterbil, Ford Ka, er nede i et prisleje, der ligger langt under det der forlanges for en 500. Forskellen på alle disse biler og Fiat 500 er bare, at den lille italiener har sjæl og udstråling, som de fleste af de andre må kigge langt efter. Denne fordel har Fiat koncernen tænkt sig at udnytte til fulde, og har derfor skabt en mini MPV og kaldt den Fiat 500 L, L for Large (stor, red.).

Fiat 500 L er baseret på samme platform som Fiat Punto, og ikke på den mindre platform fra Fiat 500. Der er nogle få designelementer der går igen på de to biler – men ellers er der ikke meget andet end navnet, der gør at de to biler er i familie med hinanden.

Designet er en smagssag – altså en af de biler man enten synes om eller ikke synes om. Personligt kan jeg rigtig godt lide designet, der da også fik rigtig mange til at vende sig efter bilen. Flere spurgte om det var en forvokset Mini, men nikkede anerkendende da de fandt ud af, at det faktisk var en Fiat. Umiddelbart kan det dog godt virke lidt skræmmende, at folk tror bilen er en Mini, for det betyder jo sådan set, at der ikke ses så mange af dem i gadebilledet. Ingen er jo i tvivl om, hvordan en 500 ser ud – men en 500 L? Jeg brugte ordet ”forvokset” før, og det er egentlig et meget passende ord, for Fiat 500 L er hele 167 cm høj og 415 cm lang, hvilket giver noget af en forskel, hvis den holder ved siden af sin lillesøster. Forskel er der også indvendigt, hvor voksne sidder glimrende på bagsædet, og børn kan nyde godt af de store sideruder. Bagagepladsen er ligeledes blandt de største i klassen. Når bagsæderne er helt tilbage er kapaciteten 343 liter – og når sæderne er helt fremme, er kapaciteten hele 400 liter. Med sæderne lagt ned rummer Fiat 500L hele 1.310 liter.

Interiøret er moderne og farvestrålende, om end plastkvaliteten virker meget hård visse steder. Ifølge Fiat kan du kombinere Fiat 500 L i 333 farvekombinationer og indstille sæderne i mere end 1.500 konfigurationer. Altså en bil der giver frihed til at skabe noget unikt, og mulighed for fleksibilitet. Kabinen byder samtidig på 22 opbevaringsrum, hvilket er en fordel for børnefamilier på langtur. Derudover har du rig mulighed for at tilpasse din 500L til din personlighed. En af de mere specielle features er muligheden for at få bilen leveret med cappuccino maskine.

Sikkerheden er også i top, da Fiat 500 L fik 5 stjerne hos EuroNCAP, da den blev testet i 2012. Du har mulighed for op til 7 airbags, og takket være ESC, det elektroniske stabilitetskontrolsystem, har 500L optimalt vejgreb selv under de vanskeligste forhold, som f.eks. glat underlag eller under pludselige og uventede manøvrer. Systemet omfatter ABS med EBD og integrerer ASR/MSR hjulspindsreguleringerne med ERM (elektronisk rollover-beskyttelse, red.) og DST aktivt elektronisk styretøj. Ja, det er noget af en mundfuld – men det er der og det hjælper, hvis du skulle være uheldig.

På motorsiden har du tre muligheder. Den ene og mest økonomiske er den 1,3 liters MultiJet II diesel med 85 hk. Den anden mulighed er den nyudviklede 0,9 liters TwinAir benzinmotor med kun 2-cylindre og 105 hk. Vores testbil var dog udstyret med en 1,4 liters benzinmotor med 95 hk – og vi kan lige så godt slå fast med det samme – den er ikke god! Motoren virker ikke harmonisk, og den mangler så absolut kræfter – specielt på motorvejen, hvor Fiat 500L, jo nok, kommer til at befinde sig en del som transportmiddel under familiens sommerferie. Selv uden at være læsset skal du geare ned ved overhalinger – og nærmer du dig bakker, så er du nødt til at foretage samme manøvre. Det hele hænger sammen med motorens lave drejningsmoment på 127 Nm ved hele 4.500 o/min. Her vil du være langt bedre stillet med TwinAir motorens 145 Nm ved kun 2.000 o/min, eller selvfølgelig dieselmotorens 200 Nm ved 1.500 o/min.
Jeg forsøgte igennem hele testperioden at vænne mig til motoren og finde et kørselsmønster, der kunne passe – det lykkedes bare aldrig.

Prismæssigt plejer Fiat at være ret stærke – men det er ikke tilfældet med 500L. Vores testbil med den svage 1,4 liters motor og Popstar udstyrsniveau koster 239.000,-. Det er lige i overkanten, og Fiat kører da også en kampagne, hvor selvsamme bil kun koster 209.990,-. Dette burde faktisk være normalprisen. Det samme gælder dieselversionen, der med Popstar ustyr koster 264.990,-, men som kampagnebil er nede i 234.990,-.

Konklusion
Fiat 500L er et forsøg fra Fiat på at udnytte det populære ”500” navn. Det lykkedes ikke rigtig, og måske skulle man have droppet Qubo fra modelprogrammet og kaldt 500L for Panda L. Jeg ved det ikke – men jeg ved, at jeg bliver i godt humør, når jeg står ved siden af Fiat 500L. Den har udstråling og signalerer, at her er noget, som alle ikke har. Bag rattet signalere den, desværre, at her er noget, alle ikke burde have. Skal Fiat 500L have en chance, så skal priserne ned og motorprogrammet ændres.

Fiat 500L til salg på biltorvet.dk

Fiat 500L 1,3 MJT 85 Popstar
kr. 178.900
Fiat 500L 0,9 TwinAir 105 Popstar Eco
kr. 184.900
Fiat 500L 1,4 16V 95 Pop
kr. 139.900
Fiat 500L 1,6 MJT Trekking Start & Stop 105HK
kr. 164.900
Fiat 500L 0,9 TwinAir Popstar Start & Stop 105HK
kr. 179.900
Fiat 500L 0,9 TwinAir Popstar Start & Stop 105HK
kr. 174.900
Fiat 500L 0,9 TwinAir Popstar Start & Stop 105HK
Ring for pris
Fiat 500L 1,3 MJT Popstar Start & Stop 85HK
kr. 189.900
Fiat 500L 0,9 TwinAir Popstar Start & Stop 105HK
kr. 179.900
Fiat 500L 0,9 TwinAir Popstar Start & Stop 105HK
Ring for pris
Fiat 500L 0,9 TwinAir Popstar Start & Stop 105HK
kr. 179.900
Fiat 500L 0,9 TwinAir Popstar Start & Stop 105HK
kr. 174.900

Brugte biler fra alle bilmærker