I disse dage fejrer Fiat at have solgt biler til danskerne i 80 år. Det sker med jubilæumspriser på en række af Fiats mest populære modeller.  F.eks. kan du spare helt op til 28.000,- på den ny Fiat Punto Evo. Forgængeren, Grande Punto, fås fra under 110.000,-, og for mindre end 90.000,- kan du komme bag rattet af den lille smarte bybil Fiat Panda.

At runde 80 kræver fest og fejring – det gælder også for Fiat i Danmark, som med 80 år på bagen er en af de ældste bilimportører herhjemme. Det fejres med nedsatte priser på Fiat Punto Evo, Grande Punto og Fiat Panda.

”At Fiat har eksisteret så mange år i Danmark skyldes naturligvis, at danskerne har købt bilerne. Derfor vil vi gerne fejre 80 års jubilæet ved at tilbyde nogle af vores mest populære modeller til særlige jubilæumspriser,” siger Steffen Holm, pressechef hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S.  

Spar op til 28.000,- på ny Punto Evo
Fiat Punto Evo er en moderne bil for folk, som vægter forhold som miljøhensyn, design og komfort højt. Lige nu er modellen sat ned med mellem 20.000,- til 28.000,-. Det gælder f.eks. 1.4 Dynamic-udgaven med fem døre og 77 hk, som normalt koster 162.990,-, men i anledning af 80 års jubilæet fås for 142.490,-. På dieseludgaven, 1.3 MJT Dynamic med fem døre og 75 hk, kan du spare næsten 28.000,- – her er jubilæumsprisen lige nu kun 148.490,- til forskel fra normalprisen på 175.990,-.

Punto Evo Dynamic er som standard udstyret med Fiats Blue&Me-system, som giver mulighed for tilslutning af Mp3-afspiller, som kan betjenes via ratbetjeningen, håndfri Bluetooth-forbindelse til mobiltelefonen samt installation af Fiats helt unikke og smarte eco:Drive-program, som hjælper dig med at reducere dit brændstofforbrug.

Grande Punto billigere end nogensinde
Fiat Grande Punto, som er forløberen for Punto Evo, er en af Fiats mest succesfulde modeller til dato og har på mange måder været en forgangsbil i sin klasse. Grande Punto fås i anledning af 80 års fødselsdagen helt ned til 109.990,-, hvilket er helt exceptionelt billigt for en bil med udstyr som seks airbags og ESP. Der er dog kun et stærkt begrænset antal Grande Punto’er på lager hos Fiat-forhandlerne, så det er om at være hurtig, hvis man skal have fingrene bilen, der lige siden sin lancering er gået som varmt ciabattabrød i hele Europa.

Lille stærk Panda
Også den lille fikse bybil Fiat Panda er der jubilæumspriser på. Fiat Panda Ciao kan således købes for 89.990,- mod tidligere 94.990,-. Bilen er udstyret med en stærk firecylindret motor og gode køreegenskaber. Trods sin beskedne størrelse er den rummelig indvendig og med fem døre og et stort bagagerum er den også velegnet til familiebrug. Den kører den helt op til 20,4 km/l, og med seks airbags og ESP med Hill Holder er der også tænkt på sikkerheden i Fiat Panda. Bilen har også servostyring med city-funktion, tripcomputer, omdrejningstæller mv.
 
Jubilæumspriserne gælder så længe lager haves.