Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge

1 / 9
  • Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge
  • Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge
  • Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge
  • Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge
  • Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge
  • Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge
  • Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge
  • Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge
  • Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge

Fiat Panda 0,9 TwinAir Turbo Lounge

|

Mini- og mikrobilerne står i disse år allerhøjst på danskernes indkøbsseddel, når der skal en ny bil i garagen. Der er rigtig mange om buddet, hvor priser, kvalitet og funktionalitet varierer en del.

Fiats mini MPV, Panda, er ikke en af de mindste biler i dette segment, og dermed er fleksibiliteten også noget bedre end i de mindste.

Under 100.000 kr.
Prisen er så heller ikke af de mindste, men billigste Panda fås stadig til lige under den magiske grænse på 100.000 kr. Med lidt større motor og mere udstyr ender prisen på 120.000 kr., hvor man så får en veludstyret og fint motoriseret bil, mens topmodellen, som vi her tester, ender oppe i 149.995 kr.

I sin seneste udgave holder Panda samme stil med MPV looket i krympet format, og med et interiør som er levende og farverigt. Det er nok ikke umiddelbart alle, som vil sætte pris på testbilens farvevalg i kabinen - men heldigvis er der utallige muligheder for selv at bestemme udseendet og farver.

Udvendigt kan man glæde sig over nogle gode store beskyttelseslister på dørene, så kan undgår det fleste småskrammer på p-pladsen.

Rummelig
Det kasseformede design sikre at kabinen, trods bilens størrelse, virker rummelig. Der er god loftshøjde og faktisk rimelig plads til et par voksne på bagsædet. Den korte akselafstand begrænser dog bagagerumskapaciteten, som er på 225 liter. Til sammenligning præsterer Seat Mii 238 liter. Via split bagsædet kan man selvfølgelig udvide pladsen, og med det kasseformede design har man en fin regulær åbning, som kan rumme ganske store sager.

2 cylindre og turbo lig med 85 hk
Som nævnt i vores test af Fiat 500 TwinAir, er Fiat med denne nye motor på blot 0,875 liter for alvor gået ind i downsizing krigen, som handler om at presse så mange økonomiske heste ud af en lille motor som muligt. Dette skulle give en formidabel benzinøkonomi, og sådan ser det da også ud på papiret.

Den lille motor yder en 85 hk v. 5.500 o/min, og har et maksimalt drejningsmoment på 145 Nm. v. 1.900 o/min. Dette giver Panda’en ganske friske præstationer – 0-100 km/t klares på fine 11,2 sekunder og tophastigheden ligger på 177 km/t. Alt i alt rigeligt fint til en bil i denne klasse. Støjniveauet er ved jævn hastighed behageligt, og affjedring samt retningsstabilitet godkendt.

Karakteristisk lyd
Motoren har på grund at sine kun 2 cylindre en meget karakteristisk lyd – med lidt god vilje kan den kaldes sporty, mens nogle vil kalde den støjende og snerrende ved kraftig acceleration. Men man kommer ikke uden om, at motorens rå præstationer imponerer. Den føles utrolig kvik og er ganske omdrejningsvillig – umiddelbart ikke noget man ville tro om en 2-cylindret motor. Den 5-trins gearkasse fungerer upåklageligt.

Forbrug
Fiat lover, at denne Panda i bedste scenarie skulle kunne holde hele 23,8 km/l i snit. Dette er med den specielle Eco-knap aktiveret, som begrænser motorens ydelse og dermed forbrug. Med knappen aktiveret får den iltre motor stækket sine vinger betragteligt, så det kan være svært at holde 130 km/t på motorvejen.

Vores oplevelse af forbruget er desværre væsentligt anderledes. På fuld tank (37 l) kunne vi lige akkurat køre en tur fra Aalborg til Nordsjælland uden at tanke. Dette svarer til et forbrug på ca. 13 km/l. Dette er selvfølgelig ren motorvejskørsel, som ikke tåler sammenligning med det kliniske EU-mix.

Et reelt og realistisk blandet forbrug kan forventes at ligge omkring 16-18 km/l. – selvfølgelig afhængig af kørestil.    

Udstyr
Denne lidt dyre Panda med topudstyret Lounge byder på en ganske fin udstyrspakke, som blandt andet omfatter tagrælling, radio med MP3, fjernbetjent centrallås, aircondition, el-spejle med varme og højdejusterbart førersæde.

På sikkerhedssiden er udstyret komplet med ESP og 6 airbags. Desværre var resultatet af crashtesten hos EuroNcap ikke perfekt, så her opnåede den nye Panda kun 4 stjerner.

Konklusion
Den nye Fiat Panda kører faktisk ganske fint, men den underholdende 85 hk motor gør dog Panda’en en tand for dyr og også tørstig. Bedste køb vurderes til at være den traditionelle 1,2 liters motor, som med midterste udstyrsniveau kan fås til 119.995 kr.

 

Fiat Panda til salg på biltorvet.dk

Fiat Panda 1,2 Fresh 69HK 5d
kr. 48.700
Fiat Panda 1,2 Dynamic 5d
kr. 14.900
Fiat Panda 0,9 TwinAir 65 Pop 5d
kr. 62.800
Fiat Panda 1,2 Easy Start & Stop 69HK 4d
kr. 94.900
Fiat Panda 1,2 Easy Start & Stop 69HK 4d
kr. 94.900
Fiat Panda 1,2 Easy Start & Stop 69HK 4d
kr. 94.900
Fiat Panda 1,2 Easy Start & Stop 69HK 4d
kr. 98.900
Fiat Panda 0,9 TwinAir Lounge start & stop 80HK 4d
kr. 99.900
Fiat Panda 0,9 TwinAir Lounge 80HK 4d
kr. 99.900
Fiat Panda 0,9 Popstar 60HK 5d
kr. 89.900
Fiat Panda 1,2 5-dørs 60HK 5d
kr. 31.900
Fiat Panda 1,2 Dynamic 60HK 5d
kr. 22.900

Brugte biler fra alle bilmærker