Ford Econetic med lavt co2 udslip

Disse biler benytter en kombination af de nyeste common-rail diesel motorer, sammen med andre særligt udvalgte dele skabt til at reducere CO2 udslip til et absolut minimum. Den første, der lanceres i slutningen af 2007, vil være Ford Focus ECOnetic, som vil levere 115g/km, hvilket er det laveste i klassen.

"Selvom alle vores nuværende modeller allerede er yderst konkurrencedygtige når det kommer til CO2 udslip, ved vi at flere og flere bilkøbere søger de lavest mulige udslip som en nøglefaktor ved køb af ny bil," siger John Fleming, President og CEO, Ford Europa.

"Vi valgte Ford ECOnetic navnet fordi det sammenkæder miljøvenlig teknologi med vores kinetic design-filosofi," tilføjer Flemming. "Det forsikrer vores kunder om at modellerne ikke giver lave CO2-tal på bekostning af vores bilmodellers traditionelle og dynamiske køreegenskaber."

Den første ECOnetic model
Ford Focus ECOnetic vil være tilgængelig i starten af 2008 og drives af den meget effektive 1.6 liters Duratorq TDCi-motor med partikelfilter og 109 HK. Denne motor bruger i gennemsnit 4,3 l/100km diesel, hvilket giver et CO2 udslip på kun 115g/km.
Dette resultat er bl.a. opnået ved at reducere køremodstanden og forbedre aerodynamikken. Ved at sænke bilen, tilføje ekstra aerodynamiske virkemidler og bruge en dækstørrelse 195/65R15 er luftmodstanden reduceret til cd 0,31.

Også en ny lavviskositet gear-olie, udviklet af Fords brændstofs partner BP, er taget i brug. Under testen var virkeevnen af denne gear-olie så betydelig, at den løbende vil blive brugt på andre Ford modeller i C- og CD-klassen.

Yderligere detaljer om hvordan CO2-tallene er opnået præsenteres på Frankfurt Motor Show i september.

"Der er ikke én enkelt løsning i sigte der vil gøre mobilitet mere bæredygtig, men Ford har forpligtet sig til hele tiden at arbejde med at udvikle en portefølje af miljømæssigt avancerede biler og teknologier for at bibeholde fremdriften. Ford ECOnetic serien bringer os et skridt videre på denne rejse, og vil gøre vores portefølje endnu bredere," fastslår John Flemming.