Ford of Europe Visos Projekt

Til 2003 Frankfurt Motor Showet i næste måned har Fords europæiske design team arbejdet på en skræddersyet "designstudiebil", nemlig Ford Visos. I Fords allerhelligste er der en fornemmelse for, at dette kan vise sig at blive eet af de mest betydningsfulde projekter nogen sinde.

Resultatet er et designstudie, som kaldes Ford Visos. Det er en fuld firepersoners luksus sportsvogn med nyskabende teknologier. Især giver studiet et fingerpeg om den blå ovals fremtidige designlinie i Europa. Afsløringen finder sted på Frankfurt Motor Show'et den 9. september. Ford Visos er designet med øje for plads, ydelse, luksus og tilpasning, idet det demonstrerer valgfrie displays, brugertilpassede motorfunktioner og "humørindstillinger", som kan tilpasses den enkelte førers præferencer.

Navnet Visos peger på ønsket om inden for Ford of Europe's designteam at skabe noget visionært som kan være en ledetråd for dets fremtidige produktplanlægningstemaer.