Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Ford Ranger

|

4X4 PICK-UP MED TERRÆN -OG PERSONBILSEGENSKABER

Nyt udfordrende udseende, flere kræfter og masser af spændende forbedringer inkl. aircondition som standard. Vi taler om den ny hårdføre Ford Ranger, som er skabt til at begå sig i ethvert terræn og under alle tænkelige forhold.

Ford Ranger er kendt for sin driftsikkerhed, terrænegenskaber, kvalitet og styrke. Disse egenskaber bliver nu ført videre i en ny Ranger, som byder på endnu flere praktiske løsninger, større slidstyrke og mere komfort.

Den ny Ranger karakteriseres af et nyt, mere aggressivt udseende, både indvendigt og udvendigt, med klare forbindelseslinier til personbilerne. Laste –og trækevnen er forbedret og en ny stærk dieselmotor baner vejen for et større drejemoment og en forbedret brændstoføkonomi. Støj og vibrationer er ligeledes væk.

Ranger er tilgængelig i to forskellige versioner:
4-dørs Double Cab XL, har god plads til 2 voksne, masser af bagageplads og kan bruges både på arbejdet og i fritiden.

4-dørs Rap Cab XL, udmærker sig ved at være uden dørstolper, hvilket giver nem adgang til rummet bag forsæderne. I denne version er der rigeligt med plads til 2 passagerer samt bagage.

Eksteriør
Fronten domineres af kølerhjelmen og den store gitteråbning, som begge udstråler styrke. Rangers rå udseende fremhæves yderligere af de store hjulkasser som også beskytter karrosseriet.
En bredere sporvidde sammen med terrænhjul giver Rangeren et yderst målbevidst udtryk.
Det kraftige gitter som er blevet endnu bredere giver sammen med luftindtaget under støddæmperne en bedre køling, for at udnytte bilens laste –og trækevne.
Andre eksteriør fornyelser inkluderer blandt andet større og mere ergonomiske dørhåndtag.

Rangers hoftelinie er hævet med 17 mm foran, 25 mm ved B-stolpen og 35 mm bag førerhuset, hvilket giver den et slankere, mere aerodynamisk og moderne udseende. For at give mere plads er også karmene blevet højere, 60 mm. Lasteevnen er forøget med 166 liter, så den totalt hedder 1266 liter.

Ekstraudstyr
For at opnå den ultimative Ranger er der udviklet en udstyrspakke kaldet "Wildtrak". Pakken indeholder en rørformet sportsbjælke, sidebjælker samt bjælker under kofangerne, alle i krom. I udstyrspakken medfølger også lædersæder.

Interiør
Interiør-materialerne og hele udformningen bærer præg af høj kvalitet, moderne stil og afslappende komfort, forstærket af aircondition som er standard. Instrumenterne er let tilgængelige og nemme at betjene.
Sæderne giver bedre støtte da ryglænene er blevet bredere, polstringen forbedret og hovedstøtterne større.
Midterkonsollen er i en sølv nuance med sølv forkromede detaljer, farver og materialer som er videreført i instrumentpanelet, på ventilationsdysserne, gearstangen, vinduesknapperne og de indvendige håndtag.
Bilen rummer mange opbevaringsrum, heriblandt to stk. placeret i midterkonsollen med plads til 10 cd'er, to mobiltelefoner og et antal andre genstande. Radio med CD afspiller og MP3 funktion er standard og det samme er airbag til chauffør og passager.

Effektiv ny motor
Den nye 2.5 liters Duratorq TDCi motor repræsenterer den nyeste dieselteknologi med moderne turbo og commonrail direkte insprøjtning. Den har en større ydelse (143 HK), klasseledede drejemoment (330 Nm ved 1800 o/min), hurtigere motorreaktion og et økonomisk brændstofforbrug.

Også den manuelle 5-trins gearkasse er blevet opgraderet, grundet det forøgede drejningsmoment og for at reducere støj, vibrationer og hård gang.

Rangerens køreegenskaber er betydeligt forbedrede. Bilen har nu et større og længere forhjulsophæng, kraftigere bjælker og fjederben, støddæmpere med større diameter, forbedret krængningsstabilisator bag, hydraulisk bremsesystem samt større fælge og dæk. Alt dette resulterer i en bedre kørekomfort samt vejgreb.

Større lasteareal og trækkraft
Den nye Ranger er udviklet til at fragte op til et ton nyttelast, samt at trække op til 3 ton under udfordrende køreforhold. Dette er takket være en ny drivlinie, et stivere karosseri og en opgraderet undervogn.

For at fastslå bilens evner til at indfri krævende kunders ønsker, blev den udsat for omfattende tests med fuld last og anhænger under ekstreme kolde og varme forhold, fra -25 til 50 grader, på veje i Arizona, Japan, Australien og Sydafrika, hvilket den klarede med bravur.

Evalueringen af Rangers pålidelighed og ydelser blev udført af testingeniører fra mange dele af verden. Også Ford-ejere og brugere i mange forskellige lande blev bedt om at vise hvordan de bruger bilen i det daglige, for at sikre at Ford Ranger infrier deres forventninger og behov.

Ranger tilbydes til en pris startende ved 165.990 kr.

Ford Ranger til salg på biltorvet.dk

Ford Ranger 2,2 TDCi 150 Db.Cab XL 4x4
kr. 219.900
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4 4d
kr. 716.940
Ford Ranger 2,2 TDCi 150 Db.Cab XL 4x4
kr. 169.900
Ford Ranger 3,2 TDCi Rap Cab Wildtrak aut. 4x4 4d
kr. 327.900
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
kr. 324.900
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
kr. 310.000
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak 4x4
kr. 299.800
Ford Ranger 2,2 TDCi 150 Rap Cab XL 4x4
kr. 199.800
Ford Ranger 3,2 TDCi Rap Cab Wildtrak aut. 4x4 4d
kr. 276.900
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
kr. 294.900
Ford Ranger 2,2 TDCi 160 Rap Cab XL 4x4
kr. 199.900
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker