Land Rover fejrer 60 års jubilæum i år
Den 30. april var det præcis 60 år siden, at Land Rover første gang blev vist på Amsterdam Motorshow.

Der er lang vej fra den første Land Rover med rat i midten - til den nye LRX cross-coupé, der i 2008 er blevet vist som Land Rovers seneste koncept bil. Umiddelbart kan lighederne mellem de to køretøjer være svære at få øje på. Men de er der, for Land Rover har i seks årtier fastholdt sit grundlæggende ”DNA” og opbygget en viden og erfaring omkring det, som har gjort bilen til kult og holdt konkurrenterne på behørig afstand.

Rattet i midten - som på en traktor - var noget, som skaberne af bilen, brødre-ne Maurice og Spencer Wilks, henholdsvis teknisk direktør og administrerende direktør hos Rover, opfandt, for at bilen kunne godkendes som momsfrit land-brugskøretøj.

Efter introduktionen i 1948 stod det imidlertid klart, at bilen havde en interesse, som rakte langt ud over, hvad de to havde forestillet sig. Det betød blandt an-det, at rattet blev flyttet ud til siden, og at bilen fik en kraftigere motor. Men det var først i 1954, at farvekortet kom til at omfatte andet en grøn.

Land Rover Defender, som den senere blev døbt, banede sig over årene vej til succes gennem uvejsomme terræner og langsomt men sikkert byggede den sit ikonstatus op og en mærkevareværdi, som vi kender den i dag. Hertil kommer vel nok verdens bedste holdbarhed, der har medført, at over 70 procent af alle Land Rover fortsat er på vejene her i jubilæumsåret. 

Ny model efter 22 år
De fleste bilmærker introducerer nye modeller med forholdsvis korte mellem-rum. Men også hér skilte Land Rover sig ud, og der kom til at gå 22 år, før Range Rover blev lanceret.

Til gengæld havde ingeniørerne og designerne skabt en helt ny bilkategori og en yderst langtidsholdbar model. Efter 38 år er Range Rover fortsat off-roadernes ukronede konge, og ingen har indtil nu kunnet skabe samme kom-bination af smagfuld indretning og forfinede køreegenskaber både on- og off-road.

Det var også med Range Rover, at Land Rover iklædte sig den teknologiske førertrøje i 4x4 segmentet - med introduktion af det permanente firehjulstræk med differentialespærring, skivebremser, skruefjedre for og bag samt et selvni-vellerende system på bagakslen.

Land Rover = verdens stærkeste off-roader
Allerede i 70’erne var Land Rover efterspurgt over hele kloden. Netop det per-manente firehjulstræk, de sublime køreegenskaber i terræn, den store brugs-værdi og fremstillingskvaliteten havde fået mærket helt op i ”Brand heaven”, der hvor navnet bliver synonymt med egenskaberne - i dette tilfælde verdens stærkeste off-roader.

Derfor var Land Rover rigtig godt klædt på til den krise, som hærgede engelsk bilindustri fra 70’erne og frem. År for år blev der tjent penge, og selv om japa-nerne midt i 80’erne trængte sig på med gedigne firehjulstrækkere, rystede Land Rover folkene ikke på hånden. Tværtimod var de på vej med bilen, som skulle blive virksomhedens hidtil største salgssucces, Discovery.

Denne model forenede Defender’s simple råstyrke med Land Rover’s design-mæssige og tekniske overlegenhed, og publikumsreaktionen var - igen - over-vældende. Salget steg støt, og i 1996 blev der solgt 70.000 eksemplarer.

Med Discovery fortsatte Land Rover sin innovative teknologiske linje og lance-rede i 2004 Discovery 3 med Terrain Response - systemet, der gør det muligt at optimere hele bilen til det underlag, der køres på.  

On-road egenskaber forfines
Land Rover’s DNA havde de første godt og vel 40 år, dikteret permanent fire-hjulstræk som udgangspunkt for de sublime off-road egenskaber. Samtidig med at Land Rover’s tekniske kvalitet blev optimeret, blev der ved udviklingen af den fjerde model, Freelander, også lagt stor vægt på on-road egenskaberne. Dette og det sporty, kompakte design fik nye kundegrupper til at få øjnene op for Land Rover, og fra introduktionen i 1997 og flere år frem var Freelander Europas mest solgte 4x4.

I 2005 nåede Land Rover konceptet et nyt højdepunkt, da luksus SUV’en Ran-ge Rover Sport blev introduceret med op til 400 hestekræfter og et højeste drejningsmoment på 550 Nm. 

Hvordan de kommende 60 år vil forme sig, kan man naturligvis kun gisne om. Men ét er sikkert: Land Rover mærket står stærkt som aldrig før. Hele model-paletten er opdateret, og med det nye LRX koncept signaleres entréen på nye markedsområder.

Brændstofforbrug ned med 30 procent
Kerneværdierne er bibeholdt i LRX i form af bredden i egenskaberne, som alle-rede fra 1948 var basis for udbredelsen af Land Rover i mange brancher. Sam-tidig introduceres ny og banebrydende teknologi, som reducerer brændstoffor-bruget med 30 procent i forhold til sammenlignelige mærker.

Den nye elektrisk drevne bagaksel i LRX sikrer et højere moment ved meget lave hastigheder, således at det permanente firehjulstræk bliver endnu stærke-re i dette omdrejningsfelt.

Så efter 60 år er Land Rover stadig tro mod sine idealer – og samtidig i stand til at udvikle sig og udvide konceptet.