Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Gallardo LP 560-4 som spider

1 / 3
  • Gallardo LP 560-4 som spider
  • Gallardo LP 560-4 som spider
  • Gallardo LP 560-4 som spider

Gallardo LP 560-4 som spider

|

Automobili Lamborghini lancerer i forbindelse med den internationale biludstilling i Los Angeles mærkets nye Lamborghini Gallardo LP 560-4 Spyder. Som efterfølger til den bedst sælgende Lamborghini nogensinde kombinerer den nye Lamborghini Gallardo LP 560-4 Spyder coupé versionens aggressive design, præstationer og enestående køredynamik med den uovertrufne fornøjelse ved at køre åben sportsvogn. Designet i Lamborghinis eget designcenter Centro Stile  med samme Reventon-inspirerede linier som den lukkede version af Gallardo LP 560-4, spidse snude, LED-kørelys og  integrerede pile i baglygterne.

Men i den åbne Spyder version er området umiddelbart bag cockpittet hævet for at give plads til den fuldautomatiske stof-kaleche. Til gengæld giver den lave næse og højere hæk en umiskendelig skarp profil og attitude, der er ægte Lamborghini. For at opnå den bedst mulige aerodynamik er undervognen gjort glattere og en ny diffuser bagpå sikrer stabiliteten ved høj fart. "Lamborghini Gallardo LP 560-4 er vores hidtil bedste eksempel på en Gallardo og vil være en kæmpe medvirkende faktor i Lamborghinis fremtidige succes", fortæller CEO for Automobili Lamborghini Stephan Winkelmann.

Den længe ventede Lamborghini Gallardo LP 560-4 Spyder er udstyret med den samme 5,2-liters V10-motor, som blev introduceret i coupé-versionen af Lamborghini Gallardo LP 560-4. Den yder 560 hk ved 8.000 o/min, hvilket er 40 hk mere end forgængeren og det maksimale drejningsmoment er 540 Nm ved 6.500 o/min. Accelerationen fra 0-100 km/t er overstået på 4 sekunder rent og topfarten er 324 km/t. Trods den større slagvolumen (øget med 0,2 liter sammenlignet med forgængeren) har en lang række modifikationer i motoren sammen med direkte benzinindsprøjtning reduceret brændstofforbruget og CO2-udslippet med hele 18 procent. Det betyder, at det gennemsnitforbrug for Lamborghini Gallardo LP 560-4 Spyder med den semi-automatiske gearkasse e-gear er på 7,1 km/l.

Kalechen i stof, der kan leveres i farverne sort, blå, grå og beige, opererer med et smidigt system af hydrauliske pumper og elektriske motorer og kræver blot 20 sekunder for at folde sig sammen. Tryk på knappen i midterkonsollen og bagruden glider elegant af vejen inden den baghængslede motorhjelm i kulfiber kører op og giver plads til kalechen kan gemmes af vejen. Så snart kalechen er puttet af vejen mellem føreren og V10-motoren kører bagruden op igen og fungerer som vindafviser. For en rendyrket cabriolet og lyd oplevelse kan bagruden køres ned separat både når kalechen er nede, men også når kalechen er oppe, til dem, der ønsker at holde varmen uden at gå på kompromis med symfonien fra motoren.

Lamborghini Gallardo LP 560-4 Spyder er klar til levering i foråret 2009, men kan allerede nu bestilles hos eneforhandleren i Danmark Lamborghini Copenhagen.

 

Brugte biler fra alle bilmærker