GAZ Group har købt LDV Group af Sun European Partnes, LLP, købet er en del af GAZ`s strategi om at udvide sine aktiviteter internationalt.

Som en del af de internationale udvidelsesplaner har GAZ ansat to nye topchefer til at fungere som hhv. bestyrelsesformand og adm. direktør. Martin Leach, som er tidligere præsident for Ford Europe og tidligere adm. dir. for Maserati bliver ny bestyrelseformand. Steve Young, som er tidligere chef for det internationalt auto management firma A.T Kearney og tidligere har gjort karriere hos British Leyland og Ford bliver ny adm. dir.

Købet af LDV, som producere MAXUS varevognsserien som netop er blevet kåret til "Fleet Van of the year 2006" gør at GAZ nu kan udvide deres aktiviteter til vigtige internationale markeder. GAZ kan nu også udvide sine distributionskanaler til nye markeder, og få adgang til ny teknologi, og dermed komme et skridt nærmere målet om at bliver en førende spiller på verdensmarkedet for varevogne.

GAZ planlægger at udvide produktionen på LDV`s fabrik i Birmingham med nye produktlinier og udvide salget til flere markeder, både inden og udenfor EU. GAZ planlægger også at starte produktion af MAXUS i Nizny Novgorod ( Rusland ) til at dække det Russiske og de østeuropæiske markeder uden for EU.

Med udgangspunkt i købet af LDV vil GAZ etablere et nyt firma i Storbritannien, GAZ International, som skal finde og udvikle internationale udvidelsemuligheder, køb af ny teknologi, indgå samarbejde med andre bilproducenter, ansætte højt kvalificerede medarbejder og opstarte nye eksportmarkeder.

LDV bliver ejet af GAZ International som igen er ejet af GAZ Group, Martin Leach og Steve Young vil også beklæde chefstillinger i GAZ international.

Erik Eberhardson, Præsident for GAZ Group udtaler: "Vi ser meget frem til resultaterne af købet af LDV Group, som er en meget vigtig strategisk investering, det vil både udvide vores markeder og tilføre os højt kvalificerede medarbejdere. Vi er overbeviste om at handelen vil virke som en katalysator for yderligere international vækst og vil medvirke til at øge vore generelle resultater".

Martin Leach, ny bestyrelseformand for LDV, udtaler om sin beslutning om at skifte til GAZ/LDV: "GAZ er et firma med stort potentiale, og det har det der skal til for at blive en væsentlig spiller på verdensmarkedet med en spændende historie og hjemsted i et af de hastigt voksende bilmarkeder i verden. Midlerne til yderligere opkøb og ansættelser er tilstede, og jeg er overbevist om at dette her er en af de mest spændende udviklinger inden for autobranchen idag, som jer ser frem til være en del af"

Om LDV Group:

LDV er beliggende i Birmingham UK, og producere varevognsserien MAXUS og beskæftiger 850 mennesker som p.t producere ca. 10.000 biler årligt. LDV omsætter £140 mill og eksportere biler til Europa, Mellemøsten og Asien Gruppen ejer også "Birmingham Pressings" som fremstiller karrosserier til LDV og flere eksterne kunder.

Om GAZ Group:

GAZ Group blev skabt i 2005 som et resultat af en restrukturering af "Ruspromauto`s" aktiviteter. Det er den største Russiske producent af kommercielle køretøjer og er en af verdens største producenter af busser og varevogne. Gruppen producere varevogne, mellemstore lastbiler, personbiler og udstyr til brændstofforsyning. GAZ Group omfatter også fem busfabrikker, en dieselmotorfabrik, og to fabrikker som producerer udstyr til brændstofforsyning. Derudover omfatter gruppen også andre bilfabrikker, herunder Ural lastbilsfabrik og tre fabrikker som producere maskiner til vejkonstruktion. GAZ Group omsatte for over $3,5 milliarder i 2005, hoverdaktionæren er Russian Machines Holding som er en del af Basic Element Group.

Om Basic Element.

Basic Element er en privat investerings fond ( tidligere Sibirsky Aluminium Group ) som blev dannet i 1997 med aktivitere både i og uden for Rusland. Basic Element`s hoved aktivitetsområder er energi, maskiner, råstoffer, finansiel service, konstruktion og udvikling. Basic Element`s kombinerede værdi overstiger $14 milliarder og gruppen beskæftiger ca. 290.000 mennesker fordelt på områderne Rusland, Europa, Afrika, Latin Amerika, og Australien.

Dir. Per Goller, LDV Danmark A/S udtaler: "Det er med stor glæde at LDV nu er blevet købt af GAZ og dermed er blevet en del af en stor bilkoncern, med de fordele det giver med hensyn til økonomisk stabilitet og volumen. Derudover er det naturligvis også glædeligt at det netop blev GAZ der købte LDV, idet de ønsker at udvikle LDV navnet og udbygge modelprogrammet, og det gør samtidig at der ikke sker nogle ændringer i de eksistrende distributionsnet, herunder det Danske".